De doodt vermaskert

U dgivet i Antwerpen med tekst af Geeraerdt van Wolsschaten (1603 - 1660).

De to oplag indeholder meget forskellige illustrationer.

1654-udgaven

De doodt vermaskert, 1654, Frontispice
1654-udgaven, frontispice.
Grevinde
Grevinden, spejlvendt efterligning.

D enne bog starter med en veludført frontispice (til venstre). Selve bogen er opdelt i 18 kapitler, og titlen lover, at de 18 kapitler er "forsirede med de dygtige billeder af den berømte maler Hans Holbein": »verciert met de constighe Belden van den vermaerden Schilder Hans Holbeen«.

Dette er delvis sandt, og i denne bog ser vi, hvorledes Holbein's berømte træsnit endte deres dage.

De 18 billeder er dog noget uens. Douce opdeler dem i 14 ægte Holbein-træsnit og 4 andre, barn, pave, kejser og grevinde, som han kalder »copies, and very badly engraved«.(1)

Her er jeg ikke helt enig: Pave, kejser og grevinde er tydeligvis (spejlvendte) kopier, selvom de ikke er så dårlige, som Douce vil gøre dem til. Træsnittet med barnet er af langt højere kvalitet og er forsynet med et lille træskærermærke, der forestiller en træskærers kniv: kniv.

Træsnittet med den gamle mand er pyntet med den samme træskærer-kniv. Begge disse træsnit er lidt "grimmere", end de var i 1538, men det kan skyldes slitage og reparationer. De er begge meget detaljerede, og hvis barnet er en kopi, så er den gamle mand det også.

Seks af de ægte Holbein-træsnit har fået tilføjet et mærke: s.a. Mærket er et kombineret S og A, og kan enten være den nye ejer eller en person, der har repareret træsnittene. Mærket minder meget om det mærke s.a. som er på en del af Birckmanns kopier af Holbein.

Når man læser Douce, ser det ud til, at han vitterligt mener, det er den samme træskærer, Først skriver han (side 109): »XI. In 1654 a Dutch work appeared with the following title, "De Doodt vermaskert met swerelts ydelheyt afghedaen […] The blocks of the originals appear to have fallen into the hands of an artist, who probably resided at Antwerp, and several of them have his mark, s.a., concerning which more will be said under one of the ensuing articles«.

Og på side 113 vender han som lovet tilbage til denne kunstner, da han gennemgår Birckmann: »V. "Imagines Mortis, his accesserunt epigrammata è Gallico idiomate à Georgio Æmylio in Latinum translata, &c. Coloniæ apud hæredes Arnoldi Birckmanni, anno 1555. […] The cuts are by the artist mentioned in No. IX. of those originals, whose mark is s.a. which is here found on five of them«.

Warthin(2) ser ud til at være enig med Douce — både med hensyn til antallet af ægte træsnit og til kunstneren (side 71): »In 1654 under the title "De Doodt vermaskert" […] This contained 18 woodcuts, 14 of which were the original blocks retouched, preserved for more than a century after their first use. The other 4 engravings were very poor copies. As 7 of these blocks had the monogram as (thought to be Ant. Sylvius), they probably were blocks used for the Birkmann edition of 1555.«

Til trods for denne rørende enighed blandt eksperter, lyder det dog stadig lidet sandsynligt, at den mand, der havde lavet sine egne Holbein-kopier i Köln i 1555, skulle dukke op i Antwerpen 100 år senere i 1654 for at sætte sit mærke på de ægte træsnit.

1698-udgaven

Kræmmer, 1698
Kræmmer
Grevinde, 1698
Grevinden

I 1698-udgaven var alle træsnittene væk: De originale Holben-træsnit, kopierne og frontispicen. I stedet var Geeraerdt van Wolsschaten's tekst illustreret med nye kobberstik.

Der er ikke så meget at sige om kobberstikkene. De er jævnt kedelige, og man undrer sig over, hvad der er blevet af de gamle træsnit. Billedet af kræmmeren (til venstre) er kombineret med baggrunden fra soldaten.

Eksternt Link

Wolsschaten 1654: Frontispice
Frontispice
Wolsschaten 1654: Paven
Paven
Wolsschaten 1654: Kejser
Kejser
Wolsschaten 1654: Gammel mand
Gammel mand
Wolsschaten 1654: Grevinde
Grevinde
Wolsschaten 1654: Barn
Barn

Andre fortolkere af Holbein's dødedans

Fodnoter: (1) (2)

Francis Douce, The Dance of Death exhibited in elegant engravings on wood with a dissertation […], 1833, s. 109-110

»This edition contains eighteen cuts, among which the following subjects are from the original blocks. 1. Three boys. 2. The married couple. 3. The pedlar. 4. The shipwreck. 5. The beggar. 6. The corrupt judge. 7. The astrologer. 8. The old man. 9. The physician. 10. The priest with the eucharist. 11. The monk. 12. The abbess. 13. The abbot. 14. The duke. Four others, viz. the child, the emperor, the countess, and the pope, are copies, and very badly engraved«.

Aldred Scott Warthin: The physician of the dance of death: a historical study of the evolution of the dance of death mythus in art, 1931.

Op til Holbein's store dødedans