De doodt vermaskert
dgivet i Antwerpen med tekst af Geeraerdt van Wolsschaten
(1603 - 1660).
De to oplag indeholder meget forskellige illustrationer.
1654-udgaven
1654-udgaven, frontispice.
|
Lægen. Nederst i venstre hjørne står der "SA".
|
enne bog starter med en veludført frontispice (til venstre).
Selve bogen er opdelt i 18 kapitler, og titlen lover,
at de 18 kapitler er "forsirede med de dygtige billeder af den berømte maler Hans Holbein":
»verciert met de constighe Belden van den vermaerden Schilder Hans Holbeen«.
De fleste af disse 18 træsnit er meget dygtigt og detaljeret udført,
og det har fået en række eksperter til at tro, at der var
tale om Holbeins originale træsnit.
Francis Douce
opdeler dem i 14 ægte Holbein-træsnit og 4 andre,
barn,
pave,
kejser
og
grevinde,
som han kalder »copies, and very badly engraved«.(1)
Det er dog svært at se, hvorfor han anser
barn
for at være "very badly engraved".
Træsnittene kan deles op i fire grupper:
Seks træsnit er mærket med 
,
nemlig
tre børn,
kræmmer, dommer, astrolog, munk og læge (billedet til højre).
To træsnit er mærket med
et lille træskærermærke, der forestiller en træskærers kniv: 
.
Det drejer sig om
barn
og
gammel mand.
Syv træsnit har ikke noget mærke:
Adelskvinde, sømand, tigger, abbedisse, præst, abbed og hertug.
Tre træsnit er mindre gode
(selvom de ikke er så dårlige, som Douce vil gøre dem til),
og det er tydeligt, at de er kopier, eftersom de er spejlvendte, nemlig
pave,
kejser
og
grevinde.
Lægen. Original blok
|
Som nævnt har seks af træsnittene fået tilføjet et mærke:
(se lægen til øverst til højre).
Mærket er et kombineret S og A, og det minder meget om det mærke
,
som er på en del af de kopier af Holbein,
der blev udgivet af Birckmanns arvinger.
Når man læser Douce,
ser det ud til, at han vitterligt mener, det er den samme træskærer,
der først har skåret Birckmanns træsnit (som Douce hadede) i 1555,
og bagefter i 1654 har tilføjet sit mærke på de ægte Holbein-træsnit.
Douce skriver først (side 109):
»XI. In 1654 a Dutch work appeared with the following
title, "De Doodt vermaskert met swerelts ydelheyt
afghedaen […]
The blocks of the
originals appear to have fallen into the hands of an
artist, who probably resided at Antwerp, and several of
them have his mark, 
,
concerning which more will
be said under one of the ensuing articles«.
Og på side 113 vender han som lovet tilbage til denne kunstner,
da han gennemgår Birckmann:
»V. "Imagines Mortis, his accesserunt epigrammata
è Gallico idiomate à Georgio Æmylio in Latinum translata,
&c. Coloniæ apud hæredes Arnoldi Birckmanni,
anno 1555. […] The cuts are by the artist mentioned
in No. IX. of those originals, whose mark is
which is here found on five of them«.
Nærbillede af den originale træblok.
|
Warthin(2) ser ud til at være enig med Douce —
både med hensyn til antallet af ægte træsnit og til kunstneren (side 71):
»In 1654 under the title "De Doodt vermaskert"
[…] This contained 18 woodcuts, 14 of which were the original blocks retouched,
preserved for more than a century after their first use.
The other 4 engravings were very poor copies. As 7 of these blocks had the monogram as
(thought to be Ant. Sylvius), they probably were blocks used for the Birkmann edition of 1555.«
Til trods for denne rørende enighed blandt eksperter, lyder det dog stadig lidet sandsynligt, at den mand,
der havde lavet sine egne Holbein-kopier i Köln i 1555,
skulle dukke op i Antwerpen 100 år senere i 1654
for at sætte sit mærke på de (som Douce troede) ægte træsnit.
Og hvor skulle komme ind i billedet?
Udover problemet med at manden ville være over 100 år gammel, er det en besværlig process at tilføje detaljer til et træsnit.
Man kan sagtens tilføje signaturer til Hollars kobbertryk,
men en træskærer skærer detaljer væk. Hvis man skulle tilføje et trykkermærke, ville
det kræve, at man borede et hul i blokken, hamrede en dyvel i, og bagefter skar et
ind i dyvlen.
Detalje af kræmmeren.
|
Det lyder lidet sandsynligt, og vi er i den heldige situation, at et af disse træblokke har overlevet,
så vi lettere kan vurdere påstanden. På billedet til højre kan man se,
hvordan "sa" er en integreret del af blokken.
Træsnittene et meget dygtigt og meget detaljeret kopieret, og derfor har eksperter som Douce og Warthin ladet sig snyde.
Hvis man ser billederne hver for sig, i lille størrelse og i et gnidret tryk, kan man let tage fejl.
Hvis derimod man forstørrer billederne og skifter frem og tilbage, optræder masser af små forskelle.
På billedet til venstre er
kræmmeren
sammenlignet med
Holbeins original.
Man kan se, hvorledes musikinstrumentet (en marinetrompet) skifter vinkel og bredde,
og hvordan antal af streger i skraveringerne skifter.
Afslørende nok, er der flere skraveringsstreger i udgaven fra 1654,
selvom det som nævnt er meget besværligt at tilføje detaljer på et træsnit.
1698-udgaven
Kræmmer
|
Grevinden ("De Ionghe Vrijster")
|
1698-udgaven var alle træsnittene væk: Holben-kopierne og frontispicen.
I stedet var Geeraerdt van Wolsschaten's tekst illustreret med nye kobberstik.
Der er ikke så meget at sige om kobberstikkene.
De er jævnt kedelige, og man undrer sig over, hvad der er blevet af de forrige træsnit.
Billedet af kræmmeren (til venstre) er kombineret med baggrunden fra soldaten.
Eksterne Links
Frontispice
|
De Doodt vermaskert
|
De Doodt vermaskert
|
De Doodt vermaskert
|
Andre fortolkere af Holbein's dødedans
Træsnittene i De Doodt vermaskert ligner utroligt meget de ægte.
|
Nogle af de træsnit, der blev udgivet af Birckmanns arvinger, er mærket med "SA"
(se nederste, højre hjørne).
|
Fodnoter:
(1)
(2)
Francis Douce,
The Dance of Death exhibited in elegant engravings on wood with a dissertation […], 1833, s. 109-110
»This edition
contains eighteen cuts, among which the following subjects
are from the original blocks. 1. Three boys. 2.
The married couple. 3. The pedlar. 4. The shipwreck.
5. The beggar. 6. The corrupt judge. 7. The astrologer.
8. The old man. 9. The physician. 10. The priest
with the eucharist. 11. The monk. 12. The abbess.
13. The abbot. 14. The duke. Four others, viz. the
child, the emperor, the countess, and the pope, are
copies, and very badly engraved«.
Aldred Scott Warthin: The physician of the dance of death:
a historical study of the evolution of the dance of death mythus in art, 1931.
Døden fra Lübeck
Holbein's store dødedans
Doodt vermaskert
,
som er på en del af de kopier af Holbein,
der blev udgivet af Birckmanns arvinger.
