De doodt vermaskert

U dgivet i Antwerpen med tekst af Geeraerdt van Wolsschaten (1603 - 1660).

De to oplag indeholder meget forskellige illustrationer.

1654-udgaven

1654-udgaven, frontispice.
Doodt Vermaskert, Frontispice
Lægen. Nederst i venstre hjørne står der "SA".
Doodt Vermaskert, Læge

D enne bog starter med en veludført frontispice (til venstre). Selve bogen er opdelt i 18 kapitler, og titlen lover, at de 18 kapitler er "forsirede med de dygtige billeder af den berømte maler Hans Holbein": »verciert met de constighe Belden van den vermaerden Schilder Hans Holbeen«.

De fleste af disse 18 træsnit er meget dygtigt og detaljeret udført, og det har fået en række eksperter til at tro, at der var tale om Holbeins originale træsnit.

Francis Douce opdeler dem i 14 ægte Holbein-træsnit og 4 andre, barn, pave, kejser og grevinde, som han kalder »copies, and very badly engraved«.(1) Det er dog svært at se, hvorfor han anser barn for at være "very badly engraved".

Træsnittene kan deles op i fire grupper:

Lægen. Original blok
Doodt Vermaskert, De Doodt vermaskert

Som nævnt har seks af træsnittene fået tilføjet et mærke: s.a. (se lægen til øverst til højre). Mærket er et kombineret S og A, og det minder meget om det mærke s.a., som er på en del af de kopier af Holbein, der blev udgivet af Birckmanns arvinger.

Når man læser Douce, ser det ud til, at han vitterligt mener, det er den samme træskærer, der først har skåret Birckmanns træsnit (som Douce hadede) i 1555, og bagefter i 1654 har tilføjet sit mærke på de ægte Holbein-træsnit. Douce skriver først (side 109): »XI. In 1654 a Dutch work appeared with the following title, "De Doodt vermaskert met swerelts ydelheyt afghedaen […] The blocks of the originals appear to have fallen into the hands of an artist, who probably resided at Antwerp, and several of them have his mark, s.a., concerning which more will be said under one of the ensuing articles«.

Og på side 113 vender han som lovet tilbage til denne kunstner, da han gennemgår Birckmann: »V. "Imagines Mortis, his accesserunt epigrammata è Gallico idiomate à Georgio Æmylio in Latinum translata, &c. Coloniæ apud hæredes Arnoldi Birckmanni, anno 1555. […] The cuts are by the artist mentioned in No. IX. of those originals, whose mark is s.a. which is here found on five of them«.

Nærbillede af den originale træblok.
Wolsschaten, De Doodt vermaskert

Warthin(2) ser ud til at være enig med Douce — både med hensyn til antallet af ægte træsnit og til kunstneren (side 71): »In 1654 under the title "De Doodt vermaskert" […] This contained 18 woodcuts, 14 of which were the original blocks retouched, preserved for more than a century after their first use. The other 4 engravings were very poor copies. As 7 of these blocks had the monogram as (thought to be Ant. Sylvius), they probably were blocks used for the Birkmann edition of 1555.«

Til trods for denne rørende enighed blandt eksperter, lyder det dog stadig lidet sandsynligt, at den mand, der havde lavet sine egne Holbein-kopier i Köln i 1555, skulle dukke op i Antwerpen 100 år senere i 1654 for at sætte sit mærke på de (som Douce troede) ægte træsnit. Og hvor skulle kniv komme ind i billedet?

Udover problemet med at manden ville være over 100 år gammel, er det en besværlig process at tilføje detaljer til et træsnit. Man kan sagtens tilføje signaturer til Hollars kobbertryk, men en træskærer skærer detaljer væk. Hvis man skulle tilføje et trykkermærke, ville det kræve, at man borede et hul i blokken, hamrede en dyvel i, og bagefter skar et s.a. ind i dyvlen.

Detalje af kræmmeren.
Kræmmer

Det lyder lidet sandsynligt, og vi er i den heldige situation, at et af disse træblokke har overlevet, så vi lettere kan vurdere påstanden. På billedet til højre kan man se, hvordan "sa" er en integreret del af blokken.

Træsnittene et meget dygtigt og meget detaljeret kopieret, og derfor har eksperter som Douce og Warthin ladet sig snyde. Hvis man ser billederne hver for sig, i lille størrelse og i et gnidret tryk, kan man let tage fejl. Hvis derimod man forstørrer billederne og skifter frem og tilbage, optræder masser af små forskelle.

På billedet til venstre er kræmmeren sammenlignet med Holbeins original. Man kan se, hvorledes musikinstrumentet (en marinetrompet) skifter vinkel og bredde, og hvordan antal af streger i skraveringerne skifter. Afslørende nok, er der flere skraveringsstreger i udgaven fra 1654, selvom det som nævnt er meget besværligt at tilføje detaljer på et træsnit.

1698-udgaven

Kræmmer
Doodt Vermaskert, Kræmmer
Grevinden ("De Ionghe Vrijster")
Doodt Vermaskert, Grevinde

I 1698-udgaven var alle træsnittene væk: Holben-kopierne og frontispicen. I stedet var Geeraerdt van Wolsschaten's tekst illustreret med nye kobberstik.

Der er ikke så meget at sige om kobberstikkene. De er jævnt kedelige, og man undrer sig over, hvad der er blevet af de forrige træsnit. Billedet af kræmmeren (til venstre) er kombineret med baggrunden fra soldaten.

Eksterne Links

Frontispice
Doodt Vermaskert 1654: Frontispice
Paven
Doodt Vermaskert 1654: Paven
Kejser
Doodt Vermaskert 1654: Kejser
Hertug
Doodt Vermaskert 1654: Hertug
Abbed
Doodt Vermaskert 1654: Abbed
Abbedisse
Doodt Vermaskert 1654: Abbedisse
Dommer
Doodt Vermaskert 1654: Dommer
Præst
Doodt Vermaskert 1654: Præst
Munk
Doodt Vermaskert 1654: Munk
Læge
Doodt Vermaskert 1654: Læge
Astrolog
Doodt Vermaskert 1654: Astrolog
Sømand
Doodt Vermaskert 1654: Sømand
Gammel mand
Doodt Vermaskert 1654: Gammel mand
Grevinde
Doodt Vermaskert 1654: Grevinde
Adelskvinde
Doodt Vermaskert 1654: Adelskvinde
Kræmmer
Doodt Vermaskert 1654: Kræmmer
Barn
Doodt Vermaskert 1654: Barn
Tigger
Doodt Vermaskert 1654: Tigger
Børn
Doodt Vermaskert 1654: Børn
De Doodt vermaskert
Doodt Vermaskert 1654: De Doodt vermaskert
De Doodt vermaskert
Doodt Vermaskert 1654: De Doodt vermaskert
De Doodt vermaskert
Doodt Vermaskert 1698: De Doodt vermaskert
Pave
Doodt Vermaskert 1698: Pave
Kejser
Doodt Vermaskert 1698: Kejser
Hertug
Doodt Vermaskert 1698: Hertug
Abbed
Doodt Vermaskert 1698: Abbed
Abbedisse
Doodt Vermaskert 1698: Abbedisse
Dommer
Doodt Vermaskert 1698: Dommer
Præst
Doodt Vermaskert 1698: Præst
Munk
Doodt Vermaskert 1698: Munk
Læge
Doodt Vermaskert 1698: Læge
Astrolog
Doodt Vermaskert 1698: Astrolog
Sømand
Doodt Vermaskert 1698: Sømand
Gammel mand
Doodt Vermaskert 1698: Gammel mand
Grevinde
Doodt Vermaskert 1698: Grevinde
Adelskvinde
Doodt Vermaskert 1698: Adelskvinde
Kræmmer
Doodt Vermaskert 1698: Kræmmer
Barn
Doodt Vermaskert 1698: Barn
Tigger
Doodt Vermaskert 1698: Tigger
Børn
Doodt Vermaskert 1698: Børn

Andre fortolkere af Holbein's dødedans

Kunstnere/forlæggere:

Hans Holbein (1526) - såkaldte prøvetryk
Hans Holbein (1538)
Fiktive oplag (1530-1654)
Heinrich Aldegrever (1541)
Heinrich Vogtherr (1544)
Vincenzo Valgrisi (1545)
Arnold Birckmann (1555)
Juan de Icíar (1555)
Valentin Wagner (1557)
Jiří Melantrich (1563)
Georg Scharffenberg (1576)
Leonhart Straub (1581)
David Chytraeus (1590)
Peter Paul Rubens (ca. 1590)
Fabio Glissenti (1596)
Eberhard Kieser (1617)
Rudolf og Conrad Meyer (1650)
Wenceslaus Hollar (1651)
→ De doodt vermaskert (1654) ←
Thomas Neale (1657)
Johann Weichard von Valvasor (1682)
Erbaulicher Sterb-Spiegel (1704)
Salomon van Rusting (1707)
T. Nieuhoff Piccard (1720)
Christian de Mechel (1780)
David Deuchar (1788)
John Bewick (1789)
Alexander Anderson (1810)
Wenceslaus Hollar (1816)
"Mr. Bewick" (1825)
Ludwig Bechstein (1831)
Joseph Schlotthauer (1832)
Francis Douce (1833)
Carl Helmuth (1836)
Francis Douce (1858, 2. udgaven)
Henri Léon Curmer (1858)
Tindall Wildridge (1887)
Thy Grief (2022)

Træsnittene i De Doodt vermaskert ligner utroligt meget de ægte.
Holbein Prøvetryk, Læge
Nogle af de træsnit, der blev udgivet af Birckmanns arvinger, er mærket med "SA" (se nederste, højre hjørne).
Birckmann, Abbedisse

Fodnoter: (1) (2)

Francis Douce, The Dance of Death exhibited in elegant engravings on wood with a dissertation […], 1833, s. 109-110

»This edition contains eighteen cuts, among which the following subjects are from the original blocks. 1. Three boys. 2. The married couple. 3. The pedlar. 4. The shipwreck. 5. The beggar. 6. The corrupt judge. 7. The astrologer. 8. The old man. 9. The physician. 10. The priest with the eucharist. 11. The monk. 12. The abbess. 13. The abbot. 14. The duke. Four others, viz. the child, the emperor, the countess, and the pope, are copies, and very badly engraved«.

Aldred Scott Warthin: The physician of the dance of death: a historical study of the evolution of the dance of death mythus in art, 1931.