David Deuchar

Deuchar kopierede Mechel's frontispice
Deuchar, Frontispice

D avid Deuchar (1743-1808) udgav første gang sin dødedans i London i 1788 (frontispicen siger 1786).

Frontispicen havde Deuchar skamløst kopieret fra Christian von Mechel ved simpelthen at erstatte Mechel's navn med sit eget. På den kopierede frontispice beholdt Deuchar påstanden om, at værket er baseret på de originale tegninger af Holbein: »Gravé d'apres les Dessins originaux de Jean Holbein«. Denne påstand var allerede suspekt, dengang Mechel kom med den, eftersom de såkaldte originale Holbein-tegninger senere viste sig, at være udført af den unge Peter Rubens. Men i Deuchar's udgave bliver påstanden helt absurd, da intet tyder på, at Deuchar nogensinde har kigget på noget som helst af Holbein.

Dansen fra Holbein's dolkeskede
Deuchar, Dolkeskede

Deuchar kopierede også den franske beskrivelse af hvert billede og tilføjede en engelsk oversættelse. Mechel's bog havde indeholdt 46 stik (medregnet frontispice og fraregnet dolkeskeden), og dette tal gik igen i Deuchar's titel: »The dances of death, through the various stages of human life: wherein the capriciousness of that tyrant is exhibited: in the forty-six copper-plates«;

Deuchar var altså i meget høj grad afhængig af Mechel: Han kunne kun bringe de samme 46 stik, som Mechel havde udgivet — og i samme rækkefølge og med samme kommentarer. I nogle oplag har Deuchar dog tilføjet Dødens Våbenskjold og sin helt egen udgave af Skabelsen, men så blev de placeret udenfor nummer og uden kommentarer. Deuchar har også kopieret Holbein's dolkeskede, som hverken er med i Holbein's Simulachres eller nogle andre kunstnere end Mechel (selvom det er svært at se, at det er en dolkeskede, billedet til højre).

Med denne afhængighed af Mechel skulle man tro, at stikkene til selve dødedansen også var kopieret fra Mechel, men det er de ikke. Bortset fra titelbladet og dolkeskeden har Deuchar ikke kopieret nogen scener fra hverken Mechel eller Holbein.

Deuchar, Hollar og Birckmann

Slottet bag kejserinden er langt mere dekoreret hos Hollar og Deuchar.
Deuchar, Kejserinde

D avid Deuchar har først og fremmest kopieret Hollar, og han kopierede ikke bare Hollar's 30 stik — han kopierede også rammerne fra Hollar's bog. Rammerne var af Diepenbeeck, og disse 3 rammer forestillede Heraklit og Demokrit, Herkules og Minerva og Evigheden og Tiden. Deuchar tilføjede en fjerde ramme i samme stil med en graver og Døden.

Hollar's kobberstik var kraftigt inspirerede af Arnold Birckmann's udgivelser. Hvordan kan man så se, at Deuchar har kopieret Hollar's kopier af Holbein og Birckmann — i stedet for at kopiere Holbein og Birckmann direkte? Det kan man bl.a. fordi Deuchar vælger præcis de samme varianter som Hollar havde valgt.

I 20 af de 30 billeder havde Hollar valgt at følge Birckmann i stedet for Holbein, i 9 tilfælde foretrak Hollar Holbein fremfor Birckmann og i et enkelt tilfælde har han taget elementer fra begge (se siden om Hollar for detaljer). Deuchar vælger hver gang at følge Hollar. De eneste undtagelser er, når Deuchar hverken følger Holbein eller Hollar, men tilføjer sine egne detaljer, som fx når Døden bag prædikanten får en lille knogle i hånden.

Deuchar glemmer timeglasset foran prædikanten, fordi Hollar's timeglas var utydeligt.
Deuchar, Prædikant

To andre eksempler viser også, hvorledes Deuchar har kopieret Hollar i stedet for at kopiere Holbein og Birckmann.

Men det besynderlige er, at Deuchar har 17 flere kobberstik end Hollar, og når man kigger på disse 17 kobberstik (som altså ikke er kopierede fra Hollar), ser det ud til, at Deuchar også har valgt at kopiere Birckmann i stedet for Holbein:

Deuchar kopierer Birckmann's billede af kongen adelsmanden, kannikken, dommeren, rådsherren, præsten, astronomen, sømændene, ridderen, hertuginden, bonden, tiggeren, drankeren, narren og formentlig også den blinde mand. Skabelsen er Deuchar's eget design. Røveren er den samme hos Holbein og Birckmann (så her kan man ikke afgøre, hvem Deuchar har kopieret).

Ikke en eneste af Deuchar's 17 tilføjelser antyder, at han skulle have kigget hos Holbein, så Deuchar har altså kopieret 30 billeder fra Hollar og 17 billeder fra Birckmann. Der er intet der tyder på, at Deuchar nogensinde har set nogen af Holbein's billeder. Deuchar har kopieret Hollar's kopier af Birckmann's kopier af Holbein.

Dette er dybt ironisk, eftersom Holbein er den eneste kunstner, der nævnes i Deuchar's bog. Hverken Mechel, Hollar, Diepenbeeck eller Birckmann bliver krediteret nogen steder.

"HB i       DD f"
Deuchar's signatur
"David Deuchar fecit"
Deuchar's signatur

Deuchar's stik er signeret med HB i for "Holbein inventor" og DD f for "David Deuchar fecit" (d.v.s.: Holbein har opfundet billedet, Deuchar har udført det). Nederst på bladet står der "David Deuchar fecit".

Deuchar har ialt kopieret 47 af Holbein's billeder — kun 4 billeder mangler: Alle mænds knogler, Dommedag, ung kvinde og ung mand.

De Forskellige oplag

David Deuchar, selvportræt
Deuchar, Portræt

S elvom Deuchars stik kun er udgivet i få oplag, er der store variationer.

1788. Første oplag var af en ukendt forlægger i Edinburgh (frontispicen siger 1786). Af de to eksemplarer, der er tilgængelige på internettet, er det kun det ene, der har de Diepenbeeck-inspirerede rammer.

Deuchar: Hans Holbein
Deuchar, Hans Holbein

Bogen indeholdt billedet til venstre, der formodes at være et selvportræt. De forskellige symbolske elementer i billedet (Adam og Eva, der rækker henover cirklen, to skeletter (i udkanten), tre norner under en bue, to obelisker og et kranium øverst) minder om Memento Mori af Andrea Andreani.

Billedet til højre formodes at forestille Hans Holbein. Disse to portrætter samt Skabelsen, Dødens våbenskjold og dolkeskeden får ingen forklaringer og tæller ikke med blandt de 46 tavler (i modsætning til frontispicen).

Dødens våbenskjold
Deuchar, Dødens Våbenskjold

1803. De to oplag blev fremstillet af to forskellige trykkere, nemlig af S. Gosnell i Little Queen Street og W. Smith i King Street. Langt de fleste af disse udgaver er uden Diepenbeeck-rammerne.

Langt de fleste er også uden Dødens våbenskjold, og det mærkelige er, at bortset fra disse få eksemplarer bliver Dødens våbenskjold ikke længere brugt til Deuchar's bøger, men istedet — og uden nogen forklaring — til flere genoptryk af Wenceslaus Hollars kopier af Holbein.

1811. Her bliver det for alvor underligt, for selvom alle eksemplarerne er trykt af John Jackson, er de meget forskellige.

Titelsiden siger ikke længere: »in the forty-six copper-plates«, for de fleste har kun 23 scener og slutter med den gamle kvinde, der har fået nummer XXIII.

Enkelte eksemplarer har 43 eller 46 scener, og her har den gamle kvinde fået nummer XL hhv. XLVI, så man ved, at der ikke bare mangler en del sider i de andre, korte udgaver.

Scenen med Skabelsen, Deuchar's selvportræt og Dødens våbenskjold er ikke længere med. De fleste udgaver har rammer om kobbertrykkene, og alle har et kort kapitel med titlen: "The dance of Macaber", der handlede om dødedansen i St. Paulus katedralen.

1887: Deuchars tekst bliver slettet
Deuchar, Frontispice

1887. Efter at bøgerne havde været gennem mange oplag, blev de til sidst udgivet som litografiske gengivelser af kobberpladerne.

Undertitlen er nu: »illustrated in forty-eight plates / by John Holbein«, og de 48 skal forstås som, at frontispicen ikke længere tæller med, men det gør derimod Skabelsen, Dødens Våbenskjold, og dolkeskeden.

Den gamle tekst på frontispicen (som Deuchar havde kopieret fra Mechel) er slettet. I stedet er den latinske tekst, der stod forneden: "Mors sceptra ligonebus [sic] æguat" flyttet op og oversat til engelsk: »Death confounds the sceptre with the spade« (billedet til højre).

Links & Ressourcer

Frontispice
Deuchar 1788: Frontispice
Skabelsen
Deuchar 1788: Skabelsen
Syndefaldet
Deuchar 1788: Syndefaldet
Syndefaldet
Deuchar 1788: Syndefaldet
Uddrivelsen
Deuchar 1788: Uddrivelsen
Uddrivelsen
Deuchar 1788: Uddrivelsen
Efter Syndefaldet
Deuchar 1788: Efter Syndefaldet
Paven
Deuchar 1788: Paven
Kejser
Deuchar 1788: Kejser
Konge
Deuchar 1788: Konge
Kardinal
Deuchar 1788: Kardinal
Kardinal
Deuchar 1788: Kardinal
Kejserinde
Deuchar 1788: Kejserinde
Dronning
Deuchar 1788: Dronning
Biskop
Deuchar 1788: Biskop
Hertug
Deuchar 1788: Hertug
Abbed
Deuchar 1788: Abbed
Abbedisse
Deuchar 1788: Abbedisse
Adelsmand
Deuchar 1788: Adelsmand
Kannik
Deuchar 1788: Kannik
Dommer
Deuchar 1788: Dommer
Advokat
Deuchar 1788: Advokat
Advokat
Deuchar 1788: Advokat
Rådsherre
Deuchar 1788: Rådsherre
Prædikant
Deuchar 1788: Prædikant
Præst
Deuchar 1788: Præst
Munk
Deuchar 1788: Munk
Nonne
Deuchar 1788: Nonne
Gammel Kvinde
Deuchar 1788: Gammel Kvinde
Læge
Deuchar 1788: Læge
Astrolog
Deuchar 1788: Astrolog
Rig mand
Deuchar 1788: Rig mand
Købmand
Deuchar 1788: Købmand
Sømand
Deuchar 1788: Sømand
Ridder
Deuchar 1788: Ridder
Greve
Deuchar 1788: Greve
Gammel mand
Deuchar 1788: Gammel mand
Grevinde
Deuchar 1788: Grevinde
Adelskvinde
Deuchar 1788: Adelskvinde
Hertuginde
Deuchar 1788: Hertuginde
Kræmmer
Deuchar 1788: Kræmmer
Bonde
Deuchar 1788: Bonde
Barn
Deuchar 1788: Barn
Dødens Våbenskjold
Deuchar 1788: Dødens Våbenskjold
Soldat
Deuchar 1788: Soldat
Vognmand
Deuchar 1788: Vognmand
Spiller
Deuchar 1788: Spiller
Røver
Deuchar 1788: Røver
Blind mand
Deuchar 1788: Blind mand
Tigger
Deuchar 1788: Tigger
Drukkenbolt
Deuchar 1788: Drukkenbolt
Nar
Deuchar 1788: Nar
Nar
Deuchar 1788: Nar
Dolkeskede
Deuchar 1788: Dolkeskede
Portræt
Deuchar 1788: Portræt
Hans Holbein
Deuchar 1788: Hans Holbein
Frontispice
Deuchar 1887: Frontispice
Uddrivelsen
Deuchar 1887: Uddrivelsen
Efter Syndefaldet
Deuchar 1887: Efter Syndefaldet
Paven
Deuchar 1887: Paven
Kejser
Deuchar 1887: Kejser
Konge
Deuchar 1887: Konge
Kardinal
Deuchar 1887: Kardinal
Biskop
Deuchar 1887: Biskop
Hertug
Deuchar 1887: Hertug
Abbedisse
Deuchar 1887: Abbedisse
Adelsmand
Deuchar 1887: Adelsmand
Dommer
Deuchar 1887: Dommer
Rådsherre
Deuchar 1887: Rådsherre
Prædikant
Deuchar 1887: Prædikant
Præst
Deuchar 1887: Præst
Nonne
Deuchar 1887: Nonne
Gammel Kvinde
Deuchar 1887: Gammel Kvinde
Læge
Deuchar 1887: Læge
Astrolog
Deuchar 1887: Astrolog
Rig mand
Deuchar 1887: Rig mand
Købmand
Deuchar 1887: Købmand
Sømand
Deuchar 1887: Sømand
Ridder
Deuchar 1887: Ridder
Greve
Deuchar 1887: Greve
Gammel mand
Deuchar 1887: Gammel mand
Grevinde
Deuchar 1887: Grevinde
Adelskvinde
Deuchar 1887: Adelskvinde
Hertuginde
Deuchar 1887: Hertuginde
Bonde
Deuchar 1887: Bonde
Barn
Deuchar 1887: Barn
Dødens Våbenskjold
Deuchar 1887: Dødens Våbenskjold
Soldat
Deuchar 1887: Soldat
Vognmand
Deuchar 1887: Vognmand
Spiller
Deuchar 1887: Spiller
Blind mand
Deuchar 1887: Blind mand
Tigger
Deuchar 1887: Tigger
Drukkenbolt
Deuchar 1887: Drukkenbolt
Nar
Deuchar 1887: Nar

Andre fortolkere af Holbein's dødedans

Kunstnere/forlæggere:

Hans Holbein (1526) - såkaldte prøvetryk
Hans Holbein (1538)
Fiktive oplag (1530-1654)
Heinrich Aldegrever (1541)
Heinrich Vogtherr (1544)
Vincenzo Valgrisi (1545)
Arnold Birckmann (1555)
Juan de Icíar (1555)
Valentin Wagner (1557)
Jiří Melantrich (1563)
Georg Scharffenberg (1576)
Leonhart Straub (1581)
David Chytraeus (1590)
Peter Paul Rubens (ca. 1590)
Fabio Glissenti (1596)
Eberhard Kieser (1617)
Rudolf og Conrad Meyer (1650)
Wenceslaus Hollar (1651)
De doodt vermaskert (1654)
Thomas Neale (1657)
Johann Weichard von Valvasor (1682)
Erbaulicher Sterb-Spiegel (1704)
Salomon van Rusting (1707)
T. Nieuhoff Piccard (1720)
Christian von Mechel (1780)
→ David Deuchar (1788) ←
John Bewick (1789)
Alexander Anderson (1810)
Wenceslaus Hollar (1816)
"Mr. Bewick" (1825)
Ludwig Bechstein (1831)
Joseph Schlotthauer (1832)
Francis Douce (1833)
Carl Helmuth (1836)
Francis Douce (1858, 2. udgaven)
Henri Léon Curmer (1858)
Tindall Wildridge (1887)
Thy Grief (2022)

Deuchar har kopieret Mechel's frontispice.
Mechel, Frontispice
Deuchar har kopieret alle Hollar's 30 kobberstik.
Hollar, Kejserinde
Deuchar har kopieret resten af scenerne fra Birckmann.
Birckmann, Soldat