David Deuchar
Deuchar kopierede Mechel's frontispice
|
avid Deuchar (1743-1808) udgav første gang sin dødedans i London i 1788 (frontispicen siger 1786).
Frontispicen havde Deuchar skamløst kopieret
fra Christian von Mechel ved simpelthen at erstatte Mechel's navn med sit eget.
På den kopierede frontispice beholdt Deuchar påstanden om,
at værket er baseret på de originale tegninger af Holbein:
»Gravé d'apres les Dessins originaux de Jean Holbein«.
Denne påstand var allerede suspekt, dengang Mechel kom med den,
eftersom de såkaldte originale Holbein-tegninger senere viste sig,
at være udført af den unge Peter Rubens.
Men i Deuchar's udgave bliver påstanden helt absurd,
da intet tyder på, at Deuchar nogensinde har kigget på noget
som helst af Holbein.
Dansen fra Holbein's dolkeskede
|
Deuchar kopierede også den franske beskrivelse
af hvert billede og tilføjede en engelsk oversættelse.
Mechel's bog havde indeholdt 46 stik (medregnet frontispice og fraregnet dolkeskeden),
og dette tal gik igen i Deuchar's titel:
»The dances of death, through the various stages of human life: wherein the capriciousness of that tyrant is exhibited: in the forty-six copper-plates«;
Deuchar var altså i meget høj grad afhængig af Mechel: Han kunne kun bringe de samme 46 stik,
som Mechel havde udgivet — og i samme rækkefølge og med samme kommentarer.
I nogle oplag har Deuchar dog tilføjet
Dødens Våbenskjold
og sin helt egen udgave af
Skabelsen,
men så blev de placeret udenfor nummer
og uden kommentarer.
Deuchar har også kopieret Holbein's dolkeskede,
som hverken er med i Holbein's Simulachres
eller nogle andre kunstnere end Mechel
(selvom det er svært at se, at det er en dolkeskede, billedet til højre).
Med denne afhængighed af Mechel skulle man tro,
at stikkene til selve dødedansen også var kopieret fra Mechel, men det er de ikke.
Bortset fra titelbladet og dolkeskeden har Deuchar ikke kopieret nogen scener
fra hverken Mechel eller Holbein.
Deuchar, Hollar og Birckmann
Slottet bag kejserinden er langt mere dekoreret hos Hollar og Deuchar.
|
avid Deuchar har først og fremmest kopieret Hollar, og
han kopierede ikke bare Hollar's 30 stik —
han kopierede også rammerne fra Hollar's bog.
Rammerne var af Diepenbeeck, og
disse 3 rammer forestillede
Heraklit og Demokrit,
Herkules og Minerva og
Evigheden og Tiden.
Deuchar tilføjede en fjerde ramme i samme stil med
en graver og Døden.
Hollar's kobberstik var kraftigt inspirerede af
Arnold Birckmann's udgivelser.
Hvordan kan man så se, at Deuchar har kopieret Hollar's kopier af Holbein og Birckmann —
i stedet for at kopiere Holbein og Birckmann direkte?
Det kan man bl.a. fordi Deuchar vælger præcis de samme varianter som Hollar havde valgt.
I 20 af de 30 billeder havde Hollar valgt at følge Birckmann i stedet for Holbein, i 9 tilfælde foretrak
Hollar Holbein fremfor Birckmann og i et enkelt tilfælde har han taget elementer fra begge (se siden om
Hollar for detaljer).
Deuchar vælger hver gang at følge Hollar.
De eneste undtagelser er, når Deuchar hverken følger Holbein eller Hollar,
men tilføjer sine egne detaljer, som fx når Døden
bag prædikanten får en lille knogle i hånden.
Deuchar glemmer timeglasset foran prædikanten, fordi Hollar's timeglas var utydeligt.
|
To andre eksempler viser også, hvorledes Deuchar har kopieret Hollar i stedet for at kopiere Holbein og Birckmann.
- Hollar tegner et meget dekoreret renaissance-slot bag kejserinden.
Deuchar kopierer Hollar's dekorerede slot i stedet for Holbein og Birckmann's enklere middelalderslot.
- På Hollar's billede af prædikanten er timeglasset meget utydeligt. Deuchar
har slet ikke noget timeglas, hvilket antyder, at Deuchar har kopieret Hollar og ikke engang
har kigget hos Birckmann eller Holbein.
Men det besynderlige er, at Deuchar har 17 flere kobberstik end Hollar,
og når man kigger på disse 17 kobberstik (som altså ikke er kopierede fra Hollar),
ser det ud til, at Deuchar også har valgt at kopiere Birckmann i stedet for Holbein:
Deuchar kopierer Birckmann's billede af
kongen
adelsmanden,
kannikken,
dommeren,
rådsherren,
præsten,
astronomen,
sømændene,
ridderen,
hertuginden,
bonden,
tiggeren,
drankeren,
narren
og formentlig også
den blinde mand.
Skabelsen
er Deuchar's eget design.
Røveren
er den samme hos Holbein og Birckmann (så her kan man ikke afgøre, hvem Deuchar har kopieret).
Ikke en eneste af Deuchar's 17 tilføjelser
antyder, at han skulle have kigget hos Holbein, så Deuchar har altså kopieret 30 billeder fra Hollar
og 17 billeder fra Birckmann. Der er intet der tyder på, at Deuchar nogensinde har set nogen af Holbein's billeder.
Deuchar har kopieret Hollar's kopier af Birckmann's kopier af Holbein.
Dette er dybt ironisk, eftersom Holbein er den eneste kunstner,
der nævnes i Deuchar's bog.
Hverken Mechel, Hollar, Diepenbeeck eller Birckmann bliver krediteret nogen steder.
"HB i DD f"
|
"David Deuchar fecit"
|
Deuchar's stik er signeret med HB i for "Holbein inventor" og DD f
for "David Deuchar fecit" (d.v.s.: Holbein har opfundet billedet, Deuchar har udført det).
Nederst på bladet står der "David Deuchar fecit".
Deuchar har ialt kopieret 47 af Holbein's billeder — kun 4 billeder mangler:
Alle mænds knogler,
Dommedag,
ung kvinde og
ung mand.
De Forskellige oplag
David Deuchar, selvportræt
|
elvom Deuchars stik kun er udgivet i få oplag, er der store variationer.
1788. Første oplag var af en ukendt forlægger i Edinburgh (frontispicen siger 1786).
Af de to eksemplarer, der er tilgængelige på
internettet, er det kun det ene, der har de Diepenbeeck-inspirerede rammer.
Deuchar: Hans Holbein
|
Bogen indeholdt billedet til venstre, der formodes at være et selvportræt.
De forskellige symbolske elementer i billedet
(Adam og Eva, der rækker henover cirklen, to skeletter (i udkanten), tre norner under en bue, to obelisker og et kranium øverst)
minder om
Memento Mori af Andrea Andreani.
Billedet til højre formodes at forestille Hans Holbein.
Disse to portrætter samt
Skabelsen,
Dødens våbenskjold og
dolkeskeden
får ingen forklaringer og tæller ikke
med blandt de 46 tavler
(i modsætning til
frontispicen).
Dødens våbenskjold
|
1803. De to oplag blev fremstillet af to forskellige trykkere, nemlig af
S. Gosnell i Little Queen Street og
W. Smith i King Street.
Langt de fleste af disse udgaver er uden Diepenbeeck-rammerne.
Langt de fleste er også uden
Dødens våbenskjold,
og det mærkelige er, at bortset fra disse få eksemplarer bliver Dødens våbenskjold
ikke længere brugt til Deuchar's bøger, men istedet
— og uden nogen forklaring —
til flere genoptryk af Wenceslaus Hollars kopier af Holbein.
1811. Her bliver det for alvor underligt, for selvom alle eksemplarerne er trykt af
John Jackson, er de meget forskellige.
Titelsiden siger ikke længere: »in the forty-six copper-plates«,
for de fleste har kun 23 scener og slutter med
den gamle kvinde,
der har fået nummer XXIII.
Enkelte eksemplarer har 43 eller 46 scener, og her har den gamle kvinde fået nummer
XL hhv. XLVI, så man ved, at der ikke bare mangler en del sider i de andre, korte udgaver.
Scenen med
Skabelsen,
Deuchar's selvportræt og
Dødens våbenskjold
er ikke længere med.
De fleste udgaver har rammer om kobbertrykkene, og alle har et kort kapitel med titlen:
"The dance of Macaber",
der handlede om dødedansen i St. Paulus katedralen.
1887: Deuchars tekst bliver slettet
|
1887. Efter at bøgerne havde været gennem mange oplag, blev de til sidst udgivet som litografiske gengivelser af kobberpladerne.
Undertitlen er nu: »illustrated in forty-eight plates / by John Holbein«,
og de 48 skal forstås som, at frontispicen ikke længere tæller med,
men det gør derimod
Skabelsen, Dødens Våbenskjold, og dolkeskeden.
Den gamle tekst på
frontispicen
(som Deuchar havde kopieret fra Mechel) er slettet.
I stedet er den latinske tekst, der stod forneden:
"Mors sceptra ligonebus [sic] æguat"
flyttet op og oversat til engelsk:
»Death confounds the sceptre with the spade« (billedet til højre).
Links & Ressourcer
Frontispice
|
Portræt
|
Hans Holbein
|
Frontispice
|
Andre fortolkere af Holbein's dødedans
Deuchar har kopieret Mechel's frontispice.
|
Deuchar har kopieret alle Hollar's 30 kobberstik.
|
Deuchar har kopieret resten af scenerne fra Birckmann.
|
Døden fra Lübeck
Holbein's store dødedans
Deuchar