David Deuchar

Deuchar kopierede Mechel's frontispice
Deuchar, Frontispice

D avid Deuchar (1743-1808) udgav første gang sin dødedans i London i 1788 (frontispicen siger 1786).

Frontispicen kopierede Deuchar skamløst fra Mechel ved simpelthen at erstatte Mechel's navn med sit eget. På den kopierede frontispice beholdt Deuchar påstanden om, at værket er baseret på de originale tegninger af Holbein: »Gravé d'apres les Dessins originaux de Jean Holbein«. Denne påstand var allerede suspekt, dengang Mechel kom med den, eftersom de såkaldte originale Holbein-tegninger senere viste sig, at være udført af den unge Peter Rubens. Men i Deuchar's udgave bliver påstanden helt absurd, da intet tyder på, at Deuchar nogensinde har kigget på noget som helst af Holbein.

Dansen fra Holbein's dolkeskede
Deuchar, Dolkeskede

Deuchar kopierede også den franske beskrivelse af hvert billede og tilføjede en engelsk oversættelse. Mechel's bog havde indeholdt 46 stik (fraregnet frontispice og medregnet dolkeskeden), og dette tal gik igen i Deuchar's titel: »The dances of death, through the various stages of human life: wherein the capriciousness of that tyrant is exhibited: in the forty-six copper-plates«;

Deuchar var altså i meget høj grad afhængig af Mechel: Han kunne kun bringe de samme 46 stik, som Mechel havde udgivet — og i samme rækkefølge og med samme kommentarer. I nogle oplag har Deuchar dog tilføjet Dødens Våbenskjold og sin helt egen udgave af Skabelsen, men så blev de placeret udenfor nummer og uden kommentarer. Deuchar har også kopieret Holbein's dolkeskede, som hverken er med i Holbein's Simulachres eller nogle andre kunstnere end Mechel (selvom det er svært at se, at det er en dolkeskede, billedet til højre).

Med denne afhængighed af Mechel skulle man tro, at stikkene til selve dødedansen også var kopieret fra Mechel, men det er de ikke. Bortset fra titelbladet og dolkeskeden har Deuchar intet kopieret fra hverken Mechel eller Holbein.

Deuchar, Hollar og Birckmann

Slottet bag kejserinden er langt mere dekoreret hos Hollar og Deuchar.
Deuchar, Kejserinde

D avid Deuchar har først og fremmest kopieret Hollar, og han kopierede ikke bare Hollar's 30 stik — han kopierede også rammerne fra Hollar's bog. Rammerne var af Diepenbeeck, og disse 3 rammer forestillede Demokrit og Heraklit, Minerva og Herkules og Tiden og Evigheden. Deuchar tilføjede en fjerde ramme i samme stil med en graver og Døden (klik på linkene og bagefter på billedet for at se rammen).

Hollar's kobberstik var kraftigt inspirerede af Arnold Birckmann's udgivelser. Hvordan kan man så se, at Deuchar har kopieret Hollar's kopier af Holbein og Birckmann — i stedet for at kopiere Holbein og Birckmann direkte? Det kan man bl.a. fordi Deuchar vælger præcis de samme varianter som Hollar havde valgt.

I 20 af de 30 billeder havde Hollar valgt at følge Birckmann i stedet for Holbein, i 9 tilfælde foretrak Hollar Holbein fremfor Birckmann og i et enkelt tilfælde har han taget elementer fra begge (se siden om Hollar for detaljer). Deuchar vælger hver gang at følge Hollar. De eneste undtagelser er, når Deuchar hverken følger Holbein eller Hollar, men tilføjer sine egne detaljer, som fx når Døden bag prædikanten får en lille knogle i hånden.

Deuchar glemmer timeglasset foran prædikanten, fordi Hollar's timeglas var utydeligt.
Deuchar, Prædikant

To andre eksempler viser også, hvorledes Deuchar har kopieret Hollar i stedet for at kopiere Holbein og Birckmann.

Men det besynderlige er, at Deuchar har 17 flere kobberstik end Hollar, og når man kigger på disse 17 kobberstik (som altså ikke er kopierede fra Hollar), ser det ud til, at Deuchar også har valgt at kopiere Birckmann i stedet for Holbein:

Deuchar kopierer Birckmann's billede af kongen hertugen, kannikken, dommeren, rådsherren, præsten, astronomen, sømændene, ridderen, hertuginden, bonden, tiggeren, drankeren, narren og formentlig også den blinde mand. Skabelsen er Deuchar's eget design. Røveren er den samme hos Holbein og Birckmann (så her kan man ikke afgøre, hvem Deuchar har kopieret).

Ikke en eneste af Deuchar's 17 tilføjelser antyder, at han skulle have kigget hos Holbein, så Deuchar har altså kopieret 30 billeder fra Hollar og 17 billeder fra Birckmann. Der er intet der tyder på, at Deuchar nogensinde har set nogen af Holbein's billeder. Deuchar har kopieret Hollar's kopier af Birckmann's kopier af Holbein.

Dette er dybt ironisk, eftersom Holbein er den eneste kunstner, der nævnes i Deuchar's bog. Hverken Mechel, Hollar, Diepenbeeck eller Birckmann bliver krediteret nogen steder.

"HB i       DD f"
Deuchar's signatur
"David Deuchar fecit"
Deuchar's signatur

Deuchar's stik er signeret med HB i for "Holbein inventor" og DD f for "David Deuchar fecit" (d.v.s.: Holbein har opfundet billedet, Deuchar har udført det). Nederst på bladet står der "David Deuchar fecit".

Deuchar har ialt kopieret 47 af Holbein's billeder — kun 4 billeder mangler: Alle mænds knogler, Dommedag, ung kvinde og ung mand. Efter at bøgerne havde været gennem mange oplag, blev de til sidst udgivet som litografiske gengivelser af kobberpladerne, hvor alle detaljer er forsvundne.

Links & Ressourcer

Frontispice
Deuchar 1788: Frontispice
Skabelsen
Deuchar 1788: Skabelsen
Syndefaldet
Deuchar 1788: Syndefaldet
Uddrivelsen
Deuchar 1788: Uddrivelsen
Efter Syndefaldet
Deuchar 1788: Efter Syndefaldet
Paven
Deuchar 1788: Paven
Kejser
Deuchar 1788: Kejser
Konge
Deuchar 1788: Konge
Kardinal
Deuchar 1788: Kardinal
Kejserinde
Deuchar 1788: Kejserinde
Dronning
Deuchar 1788: Dronning
Biskop
Deuchar 1788: Biskop
Hertug
Deuchar 1788: Hertug
Abbed
Deuchar 1788: Abbed
Abbedisse
Deuchar 1788: Abbedisse
Adelsmand
Deuchar 1788: Adelsmand
Kannik
Deuchar 1788: Kannik
Dommer
Deuchar 1788: Dommer
Advokat
Deuchar 1788: Advokat
Rådsherre
Deuchar 1788: Rådsherre
Prædikant
Deuchar 1788: Prædikant
Præst
Deuchar 1788: Præst
Munk
Deuchar 1788: Munk
Nonne
Deuchar 1788: Nonne
Gammel Kvinde
Deuchar 1788: Gammel Kvinde
Læge
Deuchar 1788: Læge
Astrolog
Deuchar 1788: Astrolog
Rig mand
Deuchar 1788: Rig mand
Købmand
Deuchar 1788: Købmand
Sømand
Deuchar 1788: Sømand
Ridder
Deuchar 1788: Ridder
Greve
Deuchar 1788: Greve
Gammel mand
Deuchar 1788: Gammel mand
Grevinde
Deuchar 1788: Grevinde
Adelskvinde
Deuchar 1788: Adelskvinde
Hertuginde
Deuchar 1788: Hertuginde
Kræmmer
Deuchar 1788: Kræmmer
Bonde
Deuchar 1788: Bonde
Barn
Deuchar 1788: Barn
Dødens Våbenskjold
Deuchar 1788: Dødens Våbenskjold
Soldat
Deuchar 1788: Soldat
Vognmand
Deuchar 1788: Vognmand
Spillefugl
Deuchar 1788: Spillefugl
Røver
Deuchar 1788: Røver
Blind mand
Deuchar 1788: Blind mand
Tigger
Deuchar 1788: Tigger
Drukkenbolt
Deuchar 1788: Drukkenbolt
Nar
Deuchar 1788: Nar
Dolkeskede
Deuchar 1788: Dolkeskede

Andre fortolkere af Holbein's dødedans

Kunstnere/forlæggere:

Hans Holbein (1526) - såkaldte prøvetryk
Hans Holbein (1538) - originalerne
Heinrich Aldegrever (1541)
Heinrich Vogtherr (1544)
Vincenzo Valgrisi (1545)
Arnold Birckmann (1555)
Juan de Icíar (1555)
Valentin Wagner (1557)
Georg Scharffenberg (1576)
Leonhart Straub (1581)
David Chytraeus (1590)
Peter Paul Rubens (ca. 1590)
Fabio Glissenti (1596)
Eberhard Kieser (1617)
Rudolf og Conrad Meyer (1650)
Wenceslaus Hollar (1651)
De doodt vermaskert (1654)
Thomas Neale (1657)
Johann Weichard von Valvasor (1682)
Erbaulicher Sterb-Spiegel (1704)
Salomon van Rusting (1707)
T. Nieuhoff Piccard (1720)
Christian de Mechel (1780)
→ David Deuchar (1788) ←
John Bewick (1789)
Alexander Anderson (1810)
Wenceslaus Hollar (1816)
Pseudo-Bewick (1825)
Ludwig Bechstein (1831)
Joseph Schlotthauer (1832)
Francis Douce (1833)
Carl Helmuth (1836)
Francis Douce (1858, 2. udgaven)
Henri Léon Curmer (1858)
Tindall Wildridge (1887)


Op til Holbein's store dødedans