Hans Holbein's Dødedans, David Deuchar

avid Deuchar (1743-1808) udgav første gang sin dødedans i London i 1788 (frontispicen siger 1786).

Frontispicen kopierede Deuchar skamløst fra Mechel ved simpelthen at erstatte Mechel's navn med sit eget. På den kopierede frontispice beholdt Deuchar påstanden om, at værket er baseret på de originale tegninger af Holbein: »Gravé d'apres les Dessins originaux de Jean Holbein«. Denne påstand var allerede suspekt, dengang Mechel kom med den, eftersom de såkaldte originale Holbein-tegninger senere viste sig, at være udført af den unge Peter Rubens. Men i Deuchar's udgave bliver påstanden helt absurd, da intet tyder på, at Deuchar nogensinde har kigget på noget som helst af Holbein.

Deuchar kopierede også den franske beskrivelse af hvert billede og tilføjede en engelsk oversættelse. Mechel's bog havde indeholdt 46 stik (fraregnet frontispice og medregnet dolkeskeden), og dette tal gik igen i Deuchar's titel: »The dances of death, through the various stages of human life: wherein the capriciousness of that tyrant is exhibited: in the forty-six copper-plates«;

Deuchar var altså i meget høj grad afhængig af Mechel: Han kunne kun bringe de samme 46 stik, som Mechel havde udgivet — og i samme rækkefølge og med samme kommentarer. I nogle oplag har Deuchar dog tilføjet Dødens Våbenskjold og sin helt egen udgave af Skabelsen, men så blev de placeret udenfor nummer og uden kommentarer. Deuchar har også kopieret Holbein's dolkeskede, som hverken er med i Holbein's Simulachres eller nogle andre kunstnere end Mechel (selvom det er svært at se, at det er en dolkeskede, billedet til højre).

Med denne afhængighed af Mechel skulle man tro, at stikkene til selve dødedansen også var kopieret fra Mechel, men det er de ikke. Bortset fra titelbladet og dolkeskeden har Deuchar intet kopieret fra hverken Mechel eller Holbein.

Deuchar, Hollar og Birckmann

avid Deuchar har først og fremmest kopieret Hollar, og han kopierede ikke bare Hollar's 30 stik — han kopierede også rammerne fra Hollar's bog. Rammerne var af Diepenbeeck, og disse 3 rammer forestillede Demokrit og Heraklit, Minerva og Herkules og Tiden og Evigheden. Deuchar tilføjede en fjerde ramme i samme stil med en graver og Døden (klik på linkene og bagefter på billedet for at se rammen).

Hollar's kobberstik var kraftigt inspirerede af Arnold Birckmann's udgivelser. Hvordan kan man så se, at Deuchar har kopieret Hollar's kopier af Holbein og Birckmann — i stedet for at kopiere Holbein og Birckmann direkte? Det kan man bl.a. fordi Deuchar vælger præcis de samme varianter som Hollar havde valgt.

I 20 af de 30 billeder havde Hollar valgt at følge Birckmann i stedet for Holbein, i 9 tilfælde foretrak Hollar Holbein fremfor Birckmann og i et enkelt tilfælde har han taget elementer fra begge (se siden om Hollar for detaljer). Deuchar vælger hver gang at følge Hollar. De eneste undtagelser er, når Deuchar hverken følger Holbein eller Hollar, men tilføjer sine egne detaljer, som fx når Døden bag prædikanten får en lille knogle i hånden.

To andre eksempler viser også, hvorledes Deuchar har kopieret Hollar i stedet for at kopiere Holbein og Birckmann.

Men det besynderlige er, at Deuchar har 17 flere kobberstik end Hollar, og når man kigger på disse 17 kobberstik (som altså ikke er kopierede fra Hollar), ser det ud til, at Deuchar også har valgt at kopiere Birckmann i stedet for Holbein:

Ikke en eneste af Deuchar's 17 tilføjelser antyder, at han skulle have kigget hos Holbein, så Deuchar har altså kopieret 30 billeder fra Hollar og 17 billeder fra Birckmann. Der er intet der tyder på, at Deuchar nogensinde har set nogen af Holbein's billeder. Deuchar har kopieret Hollar's kopier af Birckmann's kopier af Holbein.

Dette er dybt ironisk, eftersom Holbein er den eneste kunstner, der nævnes i Deuchar's bog. Hverken Mechel, Hollar, Diepenbeeck eller Birckmann bliver krediteret nogen steder.

Deuchar's stik er signeret med HB i for "Holbein inventor" og DD f for "David Deuchar fecit" (d.v.s.: Holbein har opfundet billedet, Deuchar har udført det). Nederst på bladet står der "David Deuchar fecit".

Deuchar har ialt kopieret 47 af Holbein's billeder — kun 4 billeder mangler: Alle mænds knogler, Dommedag, ung kvinde og ung mand. Efter at bøgerne havde været gennem mange oplag, blev de til sidst udgivet som litografiske gengivelser af kobberpladerne, hvor alle detaljer er forsvundne.

Links & Ressourcer

Andre fortolkere af Holbein's dødedans