Hans Holbein's Dødedans, David Deuchar

avid Deuchar (1743-1808) udgav første gang sin dødedans i London i 1788 (frontispicen siger 1786).

Frontispicen havde Deuchar skamløst kopieret fra Christian von Mechel ved simpelthen at erstatte Mechel's navn med sit eget. På den kopierede frontispice beholdt Deuchar påstanden om, at værket er baseret på de originale tegninger af Holbein: »Gravé d'apres les Dessins originaux de Jean Holbein«. Denne påstand var allerede suspekt, dengang Mechel kom med den, eftersom de såkaldte originale Holbein-tegninger senere viste sig, at være udført af den unge Peter Rubens. Men i Deuchar's udgave bliver påstanden helt absurd, da intet tyder på, at Deuchar nogensinde har kigget på noget som helst af Holbein.

Deuchar kopierede også den franske beskrivelse af hvert billede og tilføjede en engelsk oversættelse. Mechel's bog havde indeholdt 46 stik (medregnet frontispice og fraregnet dolkeskeden), og dette tal gik igen i Deuchar's titel: »The dances of death, through the various stages of human life: wherein the capriciousness of that tyrant is exhibited: in the forty-six copper-plates«;

Deuchar var altså i meget høj grad afhængig af Mechel: Han kunne kun bringe de samme 46 stik, som Mechel havde udgivet — og i samme rækkefølge og med samme kommentarer. I nogle oplag har Deuchar dog tilføjet Dødens Våbenskjold og sin helt egen udgave af Skabelsen, men så blev de placeret udenfor nummer og uden kommentarer. Deuchar har også kopieret Holbein's dolkeskede, som hverken er med i Holbein's Simulachres eller nogle andre kunstnere end Mechel (selvom det er svært at se, at det er en dolkeskede, billedet til højre).

Med denne afhængighed af Mechel skulle man tro, at stikkene til selve dødedansen også var kopieret fra Mechel, men det er de ikke. Bortset fra titelbladet og dolkeskeden har Deuchar ikke kopieret nogen scener fra hverken Mechel eller Holbein.

Deuchar, Hollar og Birckmann

avid Deuchar har først og fremmest kopieret Hollar, og han kopierede ikke bare Hollar's 30 stik — han kopierede også rammerne fra Hollar's bog. Rammerne var af Diepenbeeck, og disse 3 rammer forestillede Heraklit og Demokrit, Herkules og Minerva og Evigheden og Tiden. Deuchar tilføjede en fjerde ramme i samme stil med en graver og Døden.

Hollar's kobberstik var kraftigt inspirerede af Arnold Birckmann's udgivelser. Hvordan kan man så se, at Deuchar har kopieret Hollar's kopier af Holbein og Birckmann — i stedet for at kopiere Holbein og Birckmann direkte? Det kan man bl.a. fordi Deuchar vælger præcis de samme varianter som Hollar havde valgt.

I 20 af de 30 billeder havde Hollar valgt at følge Birckmann i stedet for Holbein, i 9 tilfælde foretrak Hollar Holbein fremfor Birckmann og i et enkelt tilfælde har han taget elementer fra begge (se siden om Hollar for detaljer). Deuchar vælger hver gang at følge Hollar. De eneste undtagelser er, når Deuchar hverken følger Holbein eller Hollar, men tilføjer sine egne detaljer, som fx når Døden bag prædikanten får en lille knogle i hånden.

To andre eksempler viser også, hvorledes Deuchar har kopieret Hollar i stedet for at kopiere Holbein og Birckmann.

Men det besynderlige er, at Deuchar har 17 flere kobberstik end Hollar, og når man kigger på disse 17 kobberstik (som altså ikke er kopierede fra Hollar), ser det ud til, at Deuchar også har valgt at kopiere Birckmann i stedet for Holbein:

Ikke en eneste af Deuchar's 17 tilføjelser antyder, at han skulle have kigget hos Holbein, så Deuchar har altså kopieret 30 billeder fra Hollar og 17 billeder fra Birckmann. Der er intet der tyder på, at Deuchar nogensinde har set nogen af Holbein's billeder. Deuchar har kopieret Hollar's kopier af Birckmann's kopier af Holbein.

Dette er dybt ironisk, eftersom Holbein er den eneste kunstner, der nævnes i Deuchar's bog. Hverken Mechel, Hollar, Diepenbeeck eller Birckmann bliver krediteret nogen steder.

Deuchar's stik er signeret med HB i for "Holbein inventor" og DD f for "David Deuchar fecit" (d.v.s.: Holbein har opfundet billedet, Deuchar har udført det). Nederst på bladet står der "David Deuchar fecit".

De Forskellige oplag

1788. Første oplag var af en ukendt forlægger i Edinburgh (frontispicen siger 1786). Af de to eksemplarer, der er tilgængelige på internettet, er det kun det ene, der har de Diepenbeeck-inspirerede rammer.

Bogen indeholdt billedet til venstre, der formodes at være et selvportræt. De forskellige symbolske elementer i billedet (Adam og Eva, der rækker henover cirklen, to skeletter (i udkanten), tre norner under en bue, to obelisker og et kranium øverst) minder om Memento Mori af Andrea Andreani.

Billedet til højre formodes at forestille Hans Holbein. Disse to portrætter samt Skabelsen, Dødens våbenskjold og dolkeskeden får ingen forklaringer og tæller ikke med blandt de 46 tavler (i modsætning til frontispicen).

1803. De to oplag blev fremstillet af to forskellige trykkere, nemlig af S. Gosnell i Little Queen Street og W. Smith i King Street. Langt de fleste af disse udgaver er uden Diepenbeeck-rammerne.

Langt de fleste er også uden Dødens våbenskjold, og det mærkelige er, at bortset fra disse få eksemplarer bliver Dødens våbenskjold ikke længere brugt til Deuchar's bøger, men istedet — og uden nogen forklaring — til flere genoptryk af Wenceslaus Hollars kopier af Holbein.

1811. Her bliver det for alvor underligt, for selvom alle eksemplarerne er trykt af John Jackson, er de meget forskellige.

Titelsiden siger ikke længere: »in the forty-six copper-plates«, for de fleste har kun 23 scener og slutter med den gamle kvinde, der har fået nummer XXIII.

Enkelte eksemplarer har 43 eller 46 scener, og her har den gamle kvinde fået nummer XL hhv. XLVI, så man ved, at der ikke bare mangler en del sider i de andre, korte udgaver.

1887. Efter at bøgerne havde været gennem mange oplag, blev de til sidst udgivet som litografiske gengivelser af kobberpladerne.

Undertitlen er nu: »illustrated in forty-eight plates / by John Holbein«, og de 48 skal forstås som, at frontispicen ikke længere tæller med, men det gør derimod Skabelsen, Dødens Våbenskjold, og dolkeskeden.

Den gamle tekst på frontispicen (som Deuchar havde kopieret fra Mechel) er slettet. I stedet er den latinske tekst, der stod forneden: "Mors sceptra ligonebus [sic] æguat" flyttet op og oversat til engelsk: »Death confounds the sceptre with the spade« (billedet til højre).

Links & Ressourcer

Andre fortolkere af Holbein's dødedans