David Deuchar

Deuchar kopierede Mechel's titelside

"HB i DD f"

avid Deuchar (1743-1808) udgav første gang sin dødedans i London i 1788 (titelbladet siger 1786).

Deuchar's stik er signeret med HB i for "Holbein inventor" og DD f for "David Deuchar fecit" (d.v.s.: Holbein har opfundet billedet, Deuchar har udført det). Nederst på bladet står der "David Deuchar fecit".

Titelbladet kopierede Deuchar skamløst fra Mechel ved simpelthen at erstatte Mechel's navn med sit eget. Det har åbenbart ikke undret det engelske publikum, at en engelsk bog, trykt i England, havde et fransk titelblad.

"David Deuchar fecit"

Desuden kopierede Deuchar de rammer af Diepenbeeck, som Hollar havde brugt. Disse 3 rammer forestillede Demokrit og Heraklit, Minerva og Herkules og Tiden og Evigheden. Deuchar tilføjede en fjerde ramme i samme stil med en graver og Døden.

Deuchar har ialt kopieret 47 af Holbein's billeder — kun 4 billeder mangler: Alle mænds knogler, Dommedag, ung kvinde og ung mand. Efter at bøgerne havde været gennem mange oplag, blev de til sidst udgivet som litografiske gengivelser af kobberpladerne, hvor alle detaljer er forsvundne.

Deuchar, Hollar og Birckmann

Slottet bag kejserinden er langt mere dekoreret hos Hollar og Deuchar.

euchar nøjedes ikke med at kopiere rammerne fra Hollar's bog — han kopierede også de 30 billeder fra Hollar.

Hollar's billeder var kraftigt inspirerede af Arnold Birckmann's udgivelser. Hvordan kan man så se, at Deuchar har kopieret Hollar's kopier af Holbein og Birckmann — i stedet for at kopiere Holbein og Birckmann direkte? Det kan man bl.a. fordi Deuchar vælger præcis de samme varianter som Hollar havde valgt.

I 20 af de 30 billeder havde Hollar valgt at følge Birckmann i stedet for Holbein, i 9 tilfælde foretrak Hollar Holbein fremfor Birckmann og i et enkelt tilfælde har han taget elementer fra begge (se siden om Hollar for detaljer). Deuchar vælger hver gang at følge Hollar. De eneste undtagelser er, når Deuchar hverken følger Holbein eller Hollar, men tilføjer sine egne detailjer, som fx når Døden bag prædikanten får en lille knogle i hånden.

To andre eksempler viser også, hvorledes Deuchar har kopieret Hollar i stedet for at kopiere Holbein og Birckmann.

Deuchar glemmer timeglasset foran prædikanten, fordi Deuchar's timeglas var utydeligt. Klik på billedet for detaljer.

Hollar tegner et meget dekoreret renaissance-slot bag kejserinden. Deuchar kopierer Hollar's dekorerede slot i stedet for Holbein og Birckmann's enklere middelalderslot.
På Hollar's billede af prædikanten er timeglasset meget utydeligt. Deuchar har slet ikke noget timeglas, hvilket antyder, at Deuchar har kopieret Hollar og ikke engang har kigget hos Birckmann eller Holbein.

Men det besynderlige er, at Deuchar har 17 flere kobberstik end Hollar, og når man kigger på disse 17 kobberstik (som altså ikke er kopierede fra Hollar), ser det ud til, at Deuchar også har valgt at kopiere Birckmann i stedet for Holbein:

Deuchar kopierer Birckmann's billede af kongen hertugen, kannikken, dommeren, rådsherren, præsten, astronomen, sømændene, ridderen, hertuginden, bonden, tiggeren, drankeren, narren og formentlig også den blinde mand. Skabelsen er Deuchar's eget design. Røveren er den samme hos Holbein og Birckmann (så her kan man ikke afgøre, hvem Deuchar har kopieret).

Ikke en eneste af Deuchar's 17 tilføjelser antyder, at han skulle have kigget hos Holbein, så Deuchar har altså kopieret 30 billeder fra Hollar og 17 billeder fra Birckmann. Der er intet der tyder på, at Deuchar nogensinde har set nogen af Holbein's billeder. Deuchar har kopieret Hollar's kopier af Birckmann's kopier af Holbein.

Dette er dybt ironisk, eftersom Holbein er den eneste kunstner, der nævnes i Deuchar's bog. Hverken Mechel, Hollar, Diepenbeeck eller Birckmann bliver krediteret nogen steder.

Links & Ressourcer

Deuchar's billeder er ofte til salg på Ebay.
Wenceslaus Hollar Digital Collection - 2 udgaver af Deuchar i høj opløsning fra hhv. 1811 og 1887 (1887 er en gnidret litografisk gengivelse).
En udgave fra 1803 kan downloades fra The Internet Archive : The Dances of death, through the various stages of human life : wherein the capriciousness of that tyrant is exhibited: in forty-six copper-plates .
Google Books har også en kopi af 1803-udgaven, men kvaliteten er ringere.