Træskæreren Hans Lützelburger havde skrevet sit navn på mange af de trykte ark med alfabetet
(billede til højre):
»HAnns Lützelburger / formschnider / genant Franck«.
Hans Lützelburger har skrevet sit monogram, HL, på
hertugindens seng.
Dødedans-alfabetet og den store dødedans
minder så meget om hinanden i tema og detaljer,
at det er nærliggende at gå ud fra, det er samme kunstner.
Både alfabetet og den store dødedans er af så ypperlig kvalitet,
at det er lettere at tro, de er af samme kunstner, end at der skulle findes to lige dygtige kunstnere.
1547: Historiarum veteris testamenti
|
I 1538, samme år, som brødrene Trechsel første gang udgav Holbein's dødedans, udgav han også
Det Gamle Testamente illustreret med masser af træsnit.
Det første træsnit var
Skabelsen,
der var taget fra Holbeins dødedans (billedet til venstre).
Bibel fra 1538 med Skabelsen af Holbein
|
Stadig samme år blev billederne fra Det Gamle Testamente udgivet separat
under navnet Historiarum veteris instrumenti Icones ad vivum expressae. Her medtoges de 4 første billeder fra dødedansen.
Ikke kun skabelsen, men også
Syndefaldet,
Uddrivelsen fra Paradis og
livet efter syndefaldet.
Der var stadig ingen omtale af Holbein, men det ændrede sig næste år,
da Bibel-billederne blev udgivet igen under det let ændrede navn: "Historiarum veteris testamenti".
Nu var der tilføjet et fire-linjet vers til hver træsnit
af Gilles Corrozet —
den samme mand, der formentlig skrev de fire-linjede vers til "Les Simulachres & historiees" (billedet til højre er fra 1547-oplaget).
Engelsk udgave af Holbein's Bibel-illustrationer fra 1549.
|
Hvad der er vigtigere (i denne sammenhæng) er, at der nu var tilføjet et
forord af Holbein's gode ven Nicolaus Bourbon i form af et digt. Bourbon sammenlignede skamløst Holbein
med antikkens store mestre: I Elysium klager Apelles
til Parrhasius og Zeuxis over den levende maler, af hvem deres berømmelse
nu er overskygget. Holbein er hans navn: »Holbius est homini nomen, qui nomina nostra
Obscura ex claris ac prope nulla fecit«.
Bourbon gentog navnet et par gange:
»quã pinxerit HANSVS HOLBIVS ille artis gloria prima suæ« […]
»His Hansi tabulis repræsentantur«.
Efter halvanden side med ros til Holbein gik Bourbon over til græsk:
Ω ξεν ιδείν έιδωλα
θέλεις έμπνοίσιν ομοϊα;
Ολβιακής έργον δέρκεο τύτο χερός.
Og han sluttede med at oversætte dette elegiske distikon til latin:
»Cernere uis, hospes simulacra simillima uiuis / Hoc opus Holbinæ nobile cerne manus«.
Som man kan se, efterlader Bourbon ikke meget tvivl om, at
Bibel-billederne er af Holbein, og disse billeder har store ligheder med dødedansen. Se afbildningerne af børn,
får (se biskoppen),
narre (se abbedissen),
plantestængler (se den gamle dame),
bølger (se sømændene) og
røg (se barnet).
Sammenlign også Job med tiggeren og Kong Ahasverus'
lilje-dekorerede baldakin med kongens.
e mange oplag af Les Simulachres & historiees faces de la Mort
varierer med hensyn til titel, antal billeder, tekster og sprog samt, hvilke bøger
billederne er bundtet sammen med (selv i 1538 var 41 små billeder for lidt til at fylde en hel bog).
Det eneste oplagene har tilfælles er stort set, at kunstneren bag træsnittene er anonym.
Døden fra Lübeck
Holbein