Hans Holbein's store Dødedans

ræsnittene må have været fremstillet i Basel mellem 1522 (da Lützelburger kom til Basel) og før 1526 - det år, hvor Lützelburger døde. Dødedans-alfabet blev brugt i bøger allerede i august 1524, men af ukendte grunde — formentlig på grund af deres religiøse og sociale kritik — gik der tolv år, før Holbein's store dødedans blev udgivet i bogform.

Der findes stadig en del prøvetryk med tyske overskrifter som Vsstribung Ade Eue og Der Rych man. De fleste af prøvetrykkene indeholder kun 40 af træsnittene, og astrologen mangler. Dette skyldes formentlig noget så simpelt som, at 40 er et dejligt rundt tal, der er nemt at fordele på 4 trykkesider.

Emblemer

Er kardinalen ved at sælge et afladsbrev? Eller har han lige modtaget en forfremmelse?

ørst i 1538 blev de 41 træsnit (med astrologen) udgivet af forlæggerne Melchior Trechsel i Lyon med titlen »Les Simulachres & Historiées Faces de la Mort avtant elegamtment pourtraictes, que artificiellement imaginées«. Væk var de tyske overskrifter — i stedet blev hvert billede forsynet med et bibelcitat forover og et fireliniet digt af Gilles Corozet forneden. I halvdelen af tilfældene var bibelcitatet det samme som i Holbein's dødedans-alfabet.

Billederne og teksten danner altså ikke en enhed, eftersom teksten først er tilføjet langt senere på et tidspunkt, hvor Lützelburger havde været død i 12 år, og Holbein levede i London. Strengt taget er der slet ikke tale om en dødedans, men om en emblembog. Et emblem var en populær genre, der bestod af 3 elementer: Øverst et motto eller bibelcitat, derefter et allegorisk billede og tilsidst et digt.

I modsætning til de tidligere monumentale dødedanse — som dem i Lübeck, Berlin, Tallinn, Paris og London — er der ikke nogen prædikant med indledende og afsluttende morale. Prædikanten er bare et medlem i rækken. De tyske overskrifter er væk, og det 4-linjede vers er bare en generel moralisering, der ikke uddyber billedet. Derfor er det svært at gætte, hvad billedet forestiller. Er det en rig mand eller en gnier? Er det en adelskvinde eller et nygift par? Er det en grevinde eller en brud?

Værst af alt er, at der ikke er nogen dialog mellem Døden og de døende. Man må selv digte sin egen historie. Er kardinalen ved at sælge afladsbreve? Eller har han lige modtaget sin udnævnelse? Er biskoppen er en dårlig hyrde, der lader fårene og menigheden løbe forvildede rundt? Eller starter panikken først, da Døden tager "hyrden" bort? Hvad er det, Døden har i hånden bag prædikanten? Hjælper Døden bonden med at pløje? Eller er han ved at køre hestene (og bonden) ihjel? Hvad er historien bag den unge mand?

Samfundskritik

Paven omgivet af dødninge og djævle med afladsbreve. Den er svær at bortforklare.

ogen blev forbudt af den franske generalinkvisitor Vidal de Bécanis, og man forstår det godt - den gejstlige og sociale kritik taget i betragtning. Det var urolige tider med kampe mellem protestanter og katolikker, og folk havde stadig bondeoprøret i 1520'erne i frisk erindring.

Paven lader på ukristelig vis kejseren kysse sine fødder omgivet af døde og djævle. Kardinalen og Biskoppen er mildest talt tvetydige, men de kan, som nævnt, bortforklares. Desuden ville forlæggeren altid kunne forsvare sig med, at billederne forestillede en enkelt korrupt kardinal eller en enkelt uduelig biskop. Derimod findes der kun en enkelt pave, så her er adressen tydelig, og det er svært at bortforklare, hvorfor djævlene flyver og kravler rundt ved pavens hof. De fleste kopister (se listen længere nede) har da også valgt at fjerne djævlene fra paven — om ikke fra starten af så i senere oplag.

Andre gejstlige, der udstilles, er den velnærede abbed og abbedissen, der har svoret af forsage denne verden, men alligevel protesterer voldsomt og kæmper skrigende imod. For dem kommer Døden ubelejligt. Munken klamrer sig til sin tiggerbøsse og dens indhold. Kannikken er en nar, der kun tænker på sin jagtfalk og ikke en gang kan finde ind i kirken. Nonnen, der er gift med Jesus, er forgabet i en ung troubadur, der sidder i hendes seng.

Den verdslige verden slipper heller ikke for kritik. Kejseren er ved at dømme en fattig mand, da Døden knækker hans sværd. Dommeren ignorerer den fattige mand til fordel for den rige mand, der har hånden i pengepungen. Advokaten tager mod klingende mønt på gaden. Rådsherren ignorerer den fattige, mens en djævel puster ondskab ind i hovedet på ham med en blæsebælg. Greven beder for sit liv, mens Døden er klædt ud som bonde — en påmindelse om bondeoprøret. Hertugen vender sig bort fra de fattige i afsky og overser Døden.

Forskellige udgivelser

På Vogtherr's træsnit kan man læse teksten.

rods forbudet blev bogen optrykt i mange oplag. I 1542-oplaget blev Corozet's vers oversat fra fransk til latin af Georg Aemilius.(1) I 1545 blev billedet af en tigger indsat i en anden del af bogen.(2) I 1547(3) blev tiggeren en del af dødedansen, og serien blev udvidet med soldat, vognmand, spiller, røver, blind mand, drukkenbolt, nar og fire billeder af børn. Efter flere oplag blev serien udvidet i 1562 med ung kvinde, ung mand og flere børn. På det tidspunkt var både Lützelburger og Holbein døde(4), og det bærer de ekstra træsnit præg af: I enkelte af dem, som soldat og vognmand, kan man ane Lützelburger's hånd, men generelt er de af ringere og svingende kvalitet.

Holbein's træsnit har været utroligt populære siden, og er omfortolket og kopieret af mange kunstnere. Her er nogle af udgivelserne:

Birckmann's kopier har inspireret Valvasor, Hollar og Deuchar.

• Hans Holbein (1538) - de originale træsnit
• Heinrich Aldegrever (1541)
• Heinrich Vogtherr (1544)
• Arnold Birckmann (1555)
• Scharffenberg (1576)
• Peter Paul Rubens (1600-1610)
• Eberhard Kieser (1617)
• Wenceslaus Hollar (1651)
• Johann Weichard von Valvasor (1682)
• Christian de Mechel (1780)
• David Deuchar (1788)
• John Bewick (1789)
• Alexander Anderson (1810)
• Pseudo-Bewick (1825)
• Ludwig Bechstein (1831)
• Joseph Schlotthauer (1832)
• Ukendt engelsk kunstner

Eksterne Links

• Death in art: Holbein's dødedans (hjemmeside med masser af dødedanse på engelsk og fransk)
• Projekt Runeberg har The Dance of Death by Hans Holbein
• Bøger om og af Holbein kan downloades som PDF-filer fra Google Books og The Internet Archive. Google Books har flest, men kvaliteten er til at få ondt i øjnene af.
• Se siderne om de enkelte kunstnere (fx Holbein, Vogtherr, Hollar etc. etc.) for yderligere links)

Yderligere information:

• Holbein's dødedanse
  
• Holbein's dødedans-alfabet
  
• Dødedansen ved St. Pauls Katedral i London
• Arvesynden - hvorfor vi skal dø.
• Dommedag og Døden som en tyv om natten.
• Teksten fra Lübecks dødedans.
• Billeder af Lübecks dødedans.
• Dødedansen i Tallinn.
• Dødedansen i Berlin.
• Danske dødedanse.

(1) Georg Aemilius . . .: 1517-1569, (også kaldet Oemmel, Aemylius, Emilius, Öhmler og Oemler). Flere forfattere hævder, at Georg Aemilius var Martin Luther's svoger, men dette er ikke korrekt. Det var Georgs far, Nicolas Oemeler, som Luther kaldte for sin barndomsven og svoger — og svoger skal forstås meget bredt, idet Nicolas Oemeler og Luther's bror Jakob havde giftet sig med 2 søstre.

(2) en anden del . . .: Alle de nævnte bøger er samlebøger. Selv i bogtrykningens barndom var 41 billeder for lidt til en hel bog, og derfor blev billederne bundtet sammen med forskellige opbyggelige skrifter, der varierede fra oplag til oplag.

(3) 1547. . .: Mange kilder siger 1545, men jeg holder mig til Hollstein, der ikke har været i stand til at opspore en sådan 53-billeders bog fra 1545. (German Engravings, Etchings, Woodcuts 1400-1700 bind 14, side 203 nederst).

(4) Holbein døde i 1543, selvom en lang række af gamle bøger påstår, Holbein først døde i 1554.

Døden fra Lübeck Holbein Dødedans