Henri Léon Curmer (1858)
Dansen starter med en kopi af Mechel's frontispice.
|
De bedste af dem er ret gode.
|
Denne serie er af høj kvalitet, og jeg må indrømme, at jeg længe ureflekteret gik ud fra,
det var reproduktioner af Holbeins originaler med franske undertekster
istedet for tyske overskrifter, som
de såkaldte prøvetryk har.
De bedste af dem kunne let forveksles med ægte Holbein,
og de mindre gode kunne tages for gnidrede tryk af originalerne.
Men faktisk er der tale om kopier af kopier.
De blev brugt i marginerne på bøger udgivet af
Curmer i Paris i 1850'erne og 1860'erne,
og det fremgår af bøgerne,(1)
at de er kopier
af Joseph Schlotthauers litografier.
Man kan bl.a. se, at de er kopier af Schlotthauer, fordi de har den samme særhed med at give
Døden hvide, stirrende øjenæbler.
Her er Døden hos lægen:
Original Holbein
|
León Curmer
|
Joseph Schlotthauer
|
Døden hos nonnen:
Original Holbein
|
León Curmer
|
Joseph Schlotthauer
|
Og Døden hos rådsherren:
Original Holbein
|
León Curmer
|
Joseph Schlotthauer
|
En anden lighed mellem de to udgivelser er, at Schlotthauer har censureret
narrens kønsdele bort:
Original Holbein
|
León Curmer
|
Joseph Schlotthauer
|
Serien indeholder 53 billeder af Holbein, dvs. alle dem,
der var med i 1547-udgaven af Imagines Mortis.
Serien starter med en kopi af
Christian von Mechels frontispice,
og afsluttes med ni ekstra billeder, der bl.a. er fra
Basels dødedans.
Spansk udgave: Los novios
|
Underteksterne er et kapitel for sig selv. Man får indtrykket af,
at disse er taget fra de bøger af Hippolyte Fortoul, der er
illustrerede af Schlotthauer, men ingen af de bøger af Fortoul, jeg har set,
har titler til billederne.
Titlerne er skrevet med en skrift, der minder om
Simon Vostres, og enkelte af dem
ser ud til at være inspirerede af Vostre.
Et eksempel er
hertuginden,
der af uransagelige årsager bliver kaldt "la femme grosse" —
den gravide dame — ligesom
Vostre's 'la femme grosse'.
Eller
adelsdamen,
der kaldes "l'amoureux" ligesom
Vostre's frier.
På samme måde bliver Holbeins kannik til en abbed,
mens hans abbed bliver til en ærkebiskop.
Malerens kone fra Basel
bliver kaldt "la vielleuse", hvilket er lidt underligt, dels i betragtning af,
at hun ikke er specielt gammel, dels fordi vi allerede har mødt
den gamle kvinde / 'la vielle'
tidligere i dansen.
Den sorte hornblæser fra Danse Macabre i Paris bliver til
"le roi more"
— maurerkongen. Han er ikke særligt kongeligt klædt, så man får indtrykket af,
at "le roi more" er inspireret af
den døde konge i Paris,
"le roy mort".
Med hensyn til kunstnerne er oplysningerne lidt modstridende,
men det ser ud til, at
Holbein's dødedans er kopieret af Judée, Anne, Bisson, Cottard, Dufresnoy og Dumont,
mens de øvrige billeder af kopieret af Bisson & Cottard.
Uanset hvad der står i bøgerne passer det ikke med hensyn til Dødens Våbenskjold.
Dette er nemlig ikke kopieret efter
Schlotthauer,
men er det samme som er med i de forskellige bøger med Holbeins dødedans-alfabet,
og i disse bøger står der utvetydigt, at våbenskjoldet er udført
af Léon le Maire.
Dette er ganske underligt — især fordi disse bøger ikke er udgivet af Curmer,
men Edwin Tross. Alligevel kan enhver overbevise sig om,
at Dødens Våbenskjold
er identisk med
det, der tilskrives Léon le Maire udgivet af Tross.
Ressourcer
Frontispice
|
Sebald Beham
|
Sebald Beham
|
Merck's Wien
|
Maurerkonge
|
April
|
Andre fortolkere af Holbein's dødedans
Curmer havde kopieret frontispicen fra Christian de Mechel.
|
Curmer publicerede også kopier af Simon Vostres marginaler.
|
Fodnoter:
(1)
Der er mange hentydninger, men det mest konkrete er:
»
Quant aux figures, j'ai donné la copie fidèle et complète de la belle Danse des Morts d'Holbeín,
d'après les gravures de Hans Lutzenberger, reproduites avec un soin et une exactitude parfaite par M. J. Schlotthauer«.
Citeret fra Appendice à l'imitation de Jésus-Christ
i det allersidste afsnit om la danse macabre.
Døden fra Lübeck
Holbein's store dødedans
Curmer
