Birckmann's Arvinger
Den fede høne (titelblad til 1566 udgaven)
|
Den fede høne
|
irckmann's arvinger udgav træsnittene i 1555 (Arnold Birckmann var død i 1542).
Til venstre ses titelbladet fra et senere oplag med Birckmann's logo, en fed høne foran et træ.
Træet er naturligvis et birketræ, og den fede høne var en hentydning til
Birckmann's adresse på en gade i Köln, der hed zo vetterhennen (siden 1816 har gaden heddet
Unter Fettenhennen).
Kunstneren og træskæreren er ukendte, men fem af snittene
(abbedisse,
kannik,
dommer,
gammel kvinde og
blind mand)
er underskrevet med et stort A i kursiv, eller måske er det et sammenføjet S og A:
Nogen mener, det står for Antonius Sylvius,
mens andre peger på Arnaud Nicolai.
Bogen blev udgivet af Birckmann's Arvinger mindst ti gange:
På latin i 1555, 1557, 1566, 1567, 1572 og 1573;
på højtysk i 1557, 1560 og 1573;
på plattysk i 1558.(1)
Det er måske de mange oplag,
der har givet bogen så stor indflydelse.
De senere så populære kunstnere Kieser, Valvasor,
Hollar og Deuchar har nemlig i høj grad kopieret Birckmann.
I de tyske udgaver fra 1560 og 1573 brugtes samme billede til både abbedissen og nonnen.
|
I 1572 havde nonnen fået sit gamle træsnit igen.
|
De fleste af disse oplag var på latin, men i 1557
udkom »Der Todten-dantz, durch alle Stende vnnd Geschlecht der Menschen« med tysk
tekst af Caspar Scheit fra Worms.
Caspar Scheit havde skrevet indledning og afslutning. Til hvert billede skrev
han et vers på 6 linier (de to sidste billeder fik 8 linier).
I 1558 blev den oversat til plattysk: »De Doden-dantz, dorch alle stende vnd Geslechte der Minscken«,
og i 1560 og 1573 genudkom "Der Todten-dantz".
Underligt nok var disse tyske udgaver uden angivelse af forlag og trykkested
— og uden birketræ og fed høne.
I disse tyske bøger blev
adelsmanden kaldt
ridder, og omvendt.
I den plattyske udgave (1558) blev billedet af
den gamle mand brugt til at illustrere
den blinde mand, og omvendt.
I de højtyske bøger blev træsnittet af
abbedissen også brugt til at illustrere
nonnen
(se billede til højre og venstre), — og der blev rodet rundt i
grevinden,
adelsdame, og
hertuginde.
Det sidste medfører, at i 1557 og 1560-udgaverne bliver
grevinden
lidt forvirrende kaldt "de to elskende": »Die zwey liebhabenden«
(i 1573 er der kun byttet om på grevinden og hertuginde).
Birckmann og Kieser
berhard Kieser har ikke kopieret Birckmann's træsnit. Hans træsnit
er kopier af Holbein's træsnit, bortset fra de 7,
der er kopier af Aldegrever.
Derimod er Caspar Scheit's højtyske tekst til hvert billede kopieret fra Birckmann's bøger.
Kieser har også kopieret titlen:
»Todten Dantz Durch alle Stände und Geschlecht der Menschen. etc.«
fra Birckmann.
Birckmann, Valvasor, Hollar, Deuchar og Wildridge
Birckmann's billeder blev kopieret af mange andre.
Biskoppen er det billede, der bedst viser, hvem der kopierer hvem.
Holbein lader solen gå ned over en bakketop.
Birckmann lader — vist nok — solen gå ned over en sø,
men spejlbilledet er helt forkert. Valvasor kopierer Birckmann med det dårlige spejlbillede.
Hollar kopierer Birckmann, men korrigerer billedet, så spejlbilledet bliver større
og korrekt placeret. Deuchar kopierer Hollar med det korrekte spejlbillede.
I 1816 bliver de slidte plader til Hollar's kobberstik "frisket op", og solene får ansigter på.
Wildridge kopierer de to sole med ansigter, så man ikke længere kan se,
at de skulle være et spejlbillede i en sø.
Forvirringen er total. Man begynder at forstå, at menigheden farer forvildede rundt.
Holbein (original): Solen over bakken
|
Birckmann (vist spejlvendt) tilføjer en lille sol i søen
|
Valvasor kopierer den lille sol
|
Hollar får solen til at ligne et rigtigt spejlbillede
|
Deuchar (vist spejlvendt) kopierer Hollar
|
Hollar 1816 bliver "forbedret", så solene får ansigter
|
Wildridge kopierer det "forbedrede" billede med ansigter
|
Birckmann og Hollar
Birckmann 1555: Nar
|
irckmann's billeder afviger ofte fra Holbein's originale træsnit. Han deler ikke Holbeins smag for tunge, dramatiske skyer,
men han er glad for at tegne bygninger i baggrunden,
og han forsøger at få Dødens timeglas ind i de billeder, hvor Holbein har "glemt" det.
Det pudsige er, at i reglen følger Hollar efter.
I mindst 20 af Hollar's 30 billeder, viser Hollar, at han har studeret Birckmann:
uddrivelsen af Paradiset,
livet efter Syndefaldet,
paven,
dronningen,
abbeden,
abbedisse,
advokaten,
prædikanten,
nonnen,
lægen,
gnieren,
købmanden,
greven,
grevinden,
adelskvinden,
kræmmer (hans sværd mangler)
barnet,
Dødens våbenskjold,
soldaten og
spilleren.
Birckmann: Døden angriber med pil i stedet for en knogle
|
Man kan undre sig over, hvorfor Hollar kopierer Birckmann's kopi i stedet for at gå direkte til kilden og kopiere
Holbein's originaler. Det har været foreslået, at Hollar måske ikke havde råd til en kopi af Holbein,
og derfor måtte nøjes med Birckmann's dårlige kopier. Denne forklaring holder imidlertid ikke i byretten,
da Hollar i mange andre tilfælde ignorerer Birckmann's ændringer og benytter Holbein.
I disse 9 billeder ignorerer Hollar Birckmann's ændringer:
syndefaldet (Birckmanns kopi er meget afvigende),
kejseren (ekstra mennesker og blikretning),
kardinal (espalier, manglende kasse),
kejserinden (tårn i horisonten),
hertug (rundt tårn med timeglas),
munk (beholder søjle),
gammel kvinde (træ i stedet for stængler),
gammel mand (timeglas og baggrund) og
kræmmer (hundens hale).
Hollar var altså udmærket bekendt med Holbein's originaler og havde adgang til dem. Så en mere nærliggende forklaring
er, at Hollar i mange tilfælde har foretrukket Birckmanns ændringer.
Det ville ikke ikke være enestående: Eberhard Kieser
følger normalt Holbein's originaler uhyre nøje, men i 7 ud af 8 tilfælde foretrækker
han Aldegrevers
kopier fremfor Hobein's originaler.
Birckmann og Valvasor
Birckmann: Skabelsen
|
Valvasor: Skabelsen
|
anez Vajkard Valvasor udgav sin kopi af Holbein's dødedans i 1682.
Valvasor er endnu gladere for Birckmann, end Hollar var.
Hollar har valgt at kopiere nogle af billederne (fx Skabelsen) fra Holbein, men selv disse
billeder tager Valvasor fra Birckmann. Har
Valvasor overhovedet nogensinde kigget på Holbein's originale træsnit? Tja, Valvasor's billede af
Uddrivelsen
ligner ikke
Birckmann's,
men på den anden side er det heller ikke en tro kopi af
Holbein's.
Birckmann og Deuchar
Den fede høne
|
lle Hollar's 30 kobberstik blev kopieret af Deuchar.
Deuchar følger nøje Hollar's kobberstik, undtagen i nogle enkelte tilfælde, hvor han kommer med sine egne variationer —
f.eks. prædikanten, hvor Deuchar
hverken følger Holbein eller Hollar, men i stedet giver Døden en lille knogle i hånden.
Deuchar er altså Birckmann-kopist i andet led,
Hollar: Døden bag prædikanten er tomhændet
|
Men det pudsige er, at Deuchar
har 46 kobberstik i sin dødedans, dvs. 16 mere end Hollar.
Og når man kigger på disse ekstra kobberstik (som altså ikke er kopierede fra Hollar),
ser det ud til, at Deuchar konsekvent har valgt at kopiere Birckmann i stedet for Holbein:
Deuchar kopierer Birckmann's billede af
kongen,
hertugen,
kannikken,
dommeren,
rådsherren,
præsten,
astronomen,
sømændene,
ridderen,
hertuginden,
bonden,
tiggeren,
drankeren,
narren og formentlig også
den blinde mand. Skabelsen er Deuchar's eget design.
Røveren er den samme hos Holbein og Birckmann (så her kan man ikke afgøre, hvem Deuchar har kopieret).
Ikke en eneste af Deuchar's 16 tilføjelser
antyder altså, at han skulle have kigget hos Holbein, og dette er dybt ironisk, eftersom Holbein er den eneste kunstner
(udover Deuchar selv naturligvis),
der krediteres nogen steder i bogen.
Birckmann og den ukendte engelske kunstner
Senere fremstillede en ukendt engelsk kunstner mindst 11 træsnit i en dødedans-serie,
der blev udgivet af Tindall Wildridge.
Han har åbenbart kopieret 1816-udgaven af Hollar (se eksemplet med biskoppen foroven).
Dette vil sige,
at han har fulgt Birckmann-variationerne ca. 300 år efter de først blev udgivet.
Denne ukendte kunstner, der har kopieret Birckmann i andet eller tredje led, er et vidnesbyrd om, hvilken indflydelse Birckmann's variationer har haft i Europa i mange hundrede år.
Ressourcer
Der Todten-dantz
|
De Doden-dantz
|
Andre fortolkere af Holbein's dødedans
Birckmann blev kopieret af Hollar.
|
Birckmann blev kopieret af Deuchar.
|
Birckmann blev (via Hollar) kopieret af en ukendt engelsk kunstner.
|
Fodnoter:
(1)
Disse årgange er udgivelser, der kan studeres på Nettet.
I Literatur der Todtentänze (1840, side 34-41) nævner Massmann endnu flere oplag,
men han har mange af disse oplysninger på anden hånd, og
betegner dem selv som tvivlsomme og som mulige fejl.
Især to årstal på Massmann's liste, 1655 og 1657, er umulige,
for som Gunther Franz skriver i
Huberinus - Rhegius - Holbein Bibliographische und druckgeschichtliche Untersuchung […] side 141,
var Arnold Mylius den sidste, der udgav bøger under navnet Birckmann, og han døde i 1604.
Døden fra Lübeck
Holbein's store dødedans
Birckmann
Nogen mener, det står for Antonius Sylvius,
mens andre peger på Arnaud Nicolai.
