irckmann's træsnit blev udgivet i 1555.
Til venstre ses titelbladet fra et senere oplag med Birckmann's logo, en fed høne,
som skyldtes, at han boede i en gade i Köln, der hed zo vetterhennen. Siden 1816 har gaden heddet
Unter Fettenhennen).
Kunstneren og træskæreren er ukendte, men på fire af snittene
(abbedisse, kannikdommer og gammel kvinde)
er underskrevet med et stort A i kursiv. Nogen mener, det står for Antonius Sylvius,
mens andre peger på Arnaud Nicolai.
De tyske oplag havde 4-linjede digte af Caspar Scheit fra Worms.
Bogen blev genoptrykt af Birckmann og hans arvinger i 1555 (latin),
1556, 1557, 1558, 1560, 1566, 1567, 1572, 1573,
1574, 1655 og 1657. Det er måske de mange oplag,
der har givet bogen så stor indflydelse.
De senere så populære kunstnere Kieser, Valvasor,
Hollar og Deuchar har nemlig i høj grad kopieret Birckmann.
Birckmann og Kieser
berhard Kieser har ikke kopieret Birckmann's træsnit. Hans træsnit
er kopier af Holbein's træsnit, bortset
fra de 7 der er kopier af Aldegrever.
Derimod er teksten kopieret fra Birckmann's bøger. Kieser må have haft adgang
til flere oplag af Birckmann's bøger, eftersom han både har kopieret den latinske tekst og
Caspar Scheit's højtyske tekst.
Birckmann og Hollar
irckmann's billeder afviger ofte fra Holbein's originale træsnit. Han er glad for at tegne bygninger i baggrunden,
og han forsøger at få Dødens timeglas ind i de billeder, hvor Holbein har "glemt" det.
Det pudsige er, at i reglen følger Hollar efter.
Birckmann: Døden angriber med pil i stedet for en knogle
Man kan undre sig over, hvorfor Hollar kopierer Birckmann's kopi i stedet for at gå direkte til kilden og kopiere
Holbein's originaler. Det har været foreslået, at Hollar måske ikke havde råd til en kopi af Holbein,
og derfor måtte nøjes med en kopi af Birckmann. Denne forklaring holder imidlertid ikke i byretten,
da Hollar i mange andre tilfælde ignorerer Birckmann's ændringer og benytter Holbein.
I disse 9 billeder ignorerer Hollar Birckmann's ændringer:
syndefaldet (Birckmanns kopi er meget afvigende),
kejseren (ekstra mennesker og blikretning),
kardinal (espalier, manglende kasse),
kejserinden (tårn i horisonten),
hertug (rundt tårn med timeglas),
munk (beholder søjle)
gammel kvinde (træ i stedet for stængler),
gammel mand (timeglas og baggrund) og
kræmmer (hundens hale).
Hollar var altså udmærket bekendt med Holbein's originaler og havde adgang til dem. Så en mere nærliggende forklaring
— der sikkert vil gøre ondt på mange kunstkendere — er,
at Hollar i mange tilfælde har foretrukket Birckmanns ændringer.
Det ville ikke ikke være enestående: Eberhard Kieser
følger normalt Holbein's originaler uhyre nøje, men i 7 ud af 8 tilfælde foretrækker
han Aldegrevers
kopier fremfor Hobein's originaler.
Birckmann og Valvasor
Birckmann: Skabelsen
Valvasor: Skabelsen
anez Vajkard Valvasor udgav sin kopi af Holbein's dødedans i 1682.
Valvasor er endnu gladere for Birckmann, end Hollar var.
Hollar har valgt at kopiere nogle af billederne (fx Skabelsen) fra Holbein, men selv disse
billeder tager Valvasor fra Birckmann. Har
Valvasor overhovedet nogensinde kigget på Holbein's originale træsnit? Tja, billedet
af Uddrivelsen ligner ikke Birckmann's, men på den anden side er det heller ikke en tro kopi af Holbein's.
Birckmann og Deuchar
lle Hollar's 30 kobberstik blev kopieret af Deuchar.
Deuchar følger nøje Hollar's kobberstik, undtagen nogle enkelte tilfælde, hvor han kommer med sine egne variationer —
f.eks. prædikanten, hvor Deuchar
hverken følger Holbein eller Deuchar, men i stedet giver Døden en lille knogle i hånden.
Deuchar er altså Birkcmann-kopist i andet led,
Hollar: Døden bag prædikanten er tomhændet
Men det pudsige er, at Deuchar
har 46 kobberstik i sin dødedans, d.v.s. 16 mere end Hollar.
Og når man kigger på disse ekstra kobberstik (som altså ikke er kopierede fra Hollar),
ser det ud til, at Deuchar konsekvent har valgt at kopiere Birckmann i stedet for Holbein:
Ikke en eneste af Deuchar's 16 tilføjelser
antyder altså, at han skulle have kigget hos Holbein, og dette er dybt ironisk, eftersom Holbein er den eneste kunstner
(udover Deuchar naturligvis),
der krediteres nogen steder i bogen.
Birckmann og den ukendte engelske kunstner
Senere fremstillede en ukendt engelsk kunstner mindst 10 træsnit i en dødedans-serie.
Det er svært at afgøre, om han har fulgt Hollar's kopier af Birckmann eller Deuchar's kopier af Hollar's kopier af Birckmann,
men der er ingen tvivl om, at han har fulgt Birckmann-variationerne ca. 300 år efter de først blev udgivet.
Denne ukendte kunstner, der har kopieret Birckmann i andet eller tredje led, er et vidnesbyrd om, hvilken indflydelse Birckmann's variationer har haft i Europa i mange hundrede år.
Ressourcer
Birckmann's træsnit med tekst i flot størrelse kan læses på Les Bibliothèques Virtuelles Humanistes.
For at få adgang til billederne og teksten, klik "Consulter l'ouvrage".