John Bewick (1760-1795)

1789-udgaven fra London, "Emblems of mortality".
Bewick, emblems of mortality
Newcastle-udgaven hed ret og slet "Dance of death".
Bewick, dance of death

J ohn Bewick's kopi af Holbein's dødedans blev udgivet i 1789 i London. Bewick var på dette tidspunkt elev af T. Hodgson, der udgav bogen. Derfor står der »Printed for T. Hodgson« nederst på titelbladet.

Titlen var højst uheldig: »Emblems of mortality; representing, in upwards of fifty cuts, death seizing all ranks and degrees of people; Imitated from a painting in the cemetery of the Dominican Church at Basil in Switzerland«.

Dermed sættes Holbein's billeder endnu engang i forbindelse med dødedansen på den dominikanske kirkegårdsmur i Basel. Dette er en gammel myte, der oprindeligt blev startet af Georg Scharffenberg. Heldigvis indeholder bogen et langt og sobert forord, hvor forfatteren(1) efter 21 sider tør konkludere, at eftersom Basel's dødedans blev malet i 1446-48, og Holbein først blev født i 1498, kan Holbein ikke have været ophavsmanden.

Trykkeren genudgav bogen i 1795 (samme år, som Bewick døde) og 1801, og nu nævner titelbladet ikke længere Hodgson, kun »Printed by Robert Bassam«. Derefter brændte træblokkene formentlig op ved en brand i Bassams lokaler i London 31 Oktober 1803.

Men selvom træblokkene var gået til grunde, kom der endnu en genudgivelse. I Newcastle havde William Charnley (eller hans søn, Emerson) i sin tid købt en stor mængde ark fra 1789-oplaget. Derfor udkom der i Newcastle endnu et oplag omkring 1810, hvor kun titelbladet var nyt (og på anderledes papir).

Newcastle-udgaven har den mere korrekte titel, "Dance of Death", så denne udgiver har undladt at rode Holbein's dødedans sammen med Basel's dødedans. Trykkeåret angives til 1789, hvilket næsten er korrekt, i og med at arkene var trykt i London dette år. Men til gengæld skabte udgiveren ny forvirring ved at skrive på titelbladet »Engraved by Thomas and John Bewick«.

Bewick tilføjede et nyt frontispice.
Bewick 1789: frontispice
Gud er fjernet fra billedet af Skabelsen, fordi man i protestantiske England ikke kunne lide billedet af Gud i pavedragt.
Bewick 1789: Skabelsen

John Bewick's bror, Thomas, var langt mere berømt end han selv, og det ville sikkert øge salget, hvis Thomas Bewick have været med til at skære træblokkene, men vi har et brev fra Thomas til John, hvor Thomas udtrykkeligt siger, han ikke har deltaget i arbejdet: »I am much pleased with the Cuts for 'Death's Dance,' and wish much to have the book when it is done. I am surprised that you would undertake to do them for 6s. each. […] I would not have done them for a farthing less than double that sum«.(2)

Så vidt, de sjuskede forlæggere. John Bewick følger Holbein's oplæg rimeligt nøje. Hans arbejde er pænt, men uinspireret. Brødrene Bewick var "white line" træskærere. "White line" er mest en filosofi: De gamle "black line" træskærere tegnede motivet på træblokkene og skar derefter det overflødige træ væk. I princippet var de hvide områder "affald", der skulle fjernes for at bringe de sorte streger frem. Med "white line" starter man med den sorte flade, og lader "lyset komme ind" ved at skære streger i træblokken. Det betyder også, at man undgår skraveringer — se f.eks. billedet til venstre, hvor de bølgede skyer er dannet udelukkende med vandrette linier.

Det fremgår af London-forordet, at man baserer sig på udgaver af Holbein's værker fra 1547 (hvor der blev tilføjet 12 billeder) og 1562 (hvor der blev tilføjet yderligere 5 billeder). Bewick har tilføjet et frontispice, der viser, hvordan Døden leder hele samfundet i den åbne grav (billedet til venstre). Under hvert billede er der et lille digt skrevet i et uudholdeligt opstyltet sprog.

Billedet af Skabelsen med Gud klædt i pave-dragt er ændret radikalt for ikke at vække anstød (billedet til højre). Som der står i forordet: »I have only to add, that the Cuts in the present Edition, excepting only the first (which, representing in the Original the Deity in the Habit of the Pope, to avoid giving Offence, it was thought proper to omit and to substitute in its Room one designed for the Purpose) are engraven, and the verses under them translated from the Latin Edition of 1547; and that the additional Cuts which appeared in the French Edition of 1562, […]«.

Senere Kopier af Bewick

Anderson's kopi (1846-udgaven)
Anderson, frontispice
1825-udgaven: Engravings on Wood by Mr. Bewick
Bewick?, Dance of death

Træblokkene gik til grunde i 1803, men Alexander Anderson kopierede Bewick's træsnit for det amerikanske marked i 1810 (billedet til venstre).

En mere spøjs bog er en, der blev udgivet i 1825 af William Charlton Wright, The Dance of Death of the celebrated Hans Holbein, in a Series of Fifty-two Engravings on Wood by Mr. Bewick (billedet til højre). Desværre forklarede Wright aldrig nogensinde, hvem denne "Mr. Bewick" skulle forestille at være.

En tredje bog, der fejlagtigt er tilskrevet John Bewick, er af en ukendt engelsk kunstner og udgivet af Tindall Wildridge.

Eksterne Links

Frontispice
Bewick 1789: Frontispice
Skabelsen
Bewick 1789: Skabelsen
Syndefaldet
Bewick 1789: Syndefaldet
Uddrivelsen
Bewick 1789: Uddrivelsen
Efter Syndefaldet
Bewick 1789: Efter Syndefaldet
Alle Mænds Knogler
Bewick 1789: Alle Mænds Knogler
Paven
Bewick 1789: Paven
Kejser
Bewick 1789: Kejser
Konge
Bewick 1789: Konge
Kardinal
Bewick 1789: Kardinal
Kejserinde
Bewick 1789: Kejserinde
Dronning
Bewick 1789: Dronning
Biskop
Bewick 1789: Biskop
Hertug
Bewick 1789: Hertug
Abbed
Bewick 1789: Abbed
Abbedisse
Bewick 1789: Abbedisse
Adelsmand
Bewick 1789: Adelsmand
Kannik
Bewick 1789: Kannik
Dommer
Bewick 1789: Dommer
Advokat
Bewick 1789: Advokat
Rådsherre
Bewick 1789: Rådsherre
Prædikant
Bewick 1789: Prædikant
Præst
Bewick 1789: Præst
Munk
Bewick 1789: Munk
Nonne
Bewick 1789: Nonne
Gammel Kvinde
Bewick 1789: Gammel Kvinde
Læge
Bewick 1789: Læge
Astrolog
Bewick 1789: Astrolog
Rig mand
Bewick 1789: Rig mand
Købmand
Bewick 1789: Købmand
Sømand
Bewick 1789: Sømand
Ridder
Bewick 1789: Ridder
Greve
Bewick 1789: Greve
Gammel mand
Bewick 1789: Gammel mand
Grevinde
Bewick 1789: Grevinde
Adelskvinde
Bewick 1789: Adelskvinde
Hertuginde
Bewick 1789: Hertuginde
Kræmmer
Bewick 1789: Kræmmer
Bonde
Bewick 1789: Bonde
Barn
Bewick 1789: Barn
Dommedag
Bewick 1789: Dommedag
Dødens Våbenskjold
Bewick 1789: Dødens Våbenskjold
Soldat
Bewick 1789: Soldat
Vognmand
Bewick 1789: Vognmand
Spiller
Bewick 1789: Spiller
Røver
Bewick 1789: Røver
Blind mand
Bewick 1789: Blind mand
Tigger
Bewick 1789: Tigger
Drukkenbolt
Bewick 1789: Drukkenbolt
Nar
Bewick 1789: Nar
Ung kvinde
Bewick 1789: Ung kvinde
Ung mand
Bewick 1789: Ung mand

Andre fortolkere af Holbein's dødedans

Kunstnere/forlæggere:

Hans Holbein (1526) - såkaldte prøvetryk
Hans Holbein (1538) - originalerne
Heinrich Aldegrever (1541)
Heinrich Vogtherr (1544)
Vincenzo Valgrisi (1545)
Arnold Birckmann (1555)
Juan de Icíar (1555)
Valentin Wagner (1557)
Jiří Melantrich (1563)
Georg Scharffenberg (1576)
Leonhart Straub (1581)
David Chytraeus (1590)
Peter Paul Rubens (ca. 1590)
Fabio Glissenti (1596)
Eberhard Kieser (1617)
Rudolf og Conrad Meyer (1650)
Wenceslaus Hollar (1651)
De doodt vermaskert (1654)
Thomas Neale (1657)
Johann Weichard von Valvasor (1682)
Erbaulicher Sterb-Spiegel (1704)
Salomon van Rusting (1707)
T. Nieuhoff Piccard (1720)
Christian de Mechel (1780)
David Deuchar (1788)
→ John Bewick (1789) ←
Alexander Anderson (1810)
Wenceslaus Hollar (1816)
"Mr. Bewick" (1825)
Ludwig Bechstein (1831)
Joseph Schlotthauer (1832)
Francis Douce (1833)
Carl Helmuth (1836)
Francis Douce (1858, 2. udgaven)
Henri Léon Curmer (1858)
Tindall Wildridge (1887)

Bewick's træsnit blev kopieret af Anderson.
Anderson, Grevinde
Bewick døde i 1795, men hans navn blev brugt til en udgivelse i 1825.
'Mr. Bewick', Soldat

Fodnoter: (1) (2)

Forordet er anonymt, men i 1794-udgaven af Hollars kobberstik starter Francis Douce sit — ligeledes anonyme — forord med at fortælle, at en af hans venner allerede har skrevet en gennemgang af dødedanse i Bewicks bog: »[…] this has already been done in a very able manner by a respected friend of the compiler of the present essay, in a little work, intitled "Emblems of Mortality," ornamented with copies in wood of the Dance of Death, by J. Bewick […]«.

Knap fyrre år senere i The dance of death exhibited in elegant engravings on wood (1833) fortæller Douce os navnet: »Emblems of Mortality, […] 1789 […] With an historical essay on the subject, and translations of the Latin verses in the Imagines Mortis, by John Sidney Hawkins, esq. The cuts were engraved by the brother of the celebrated Bewick« (side 118-119).

Brev fra Thomas til John:

Newcastle, 9th Jan. 1788

Dear Brother,

I have your letter of the 1st Nov. last now before me. I find it came per Capt. Carr. I am much pleased with the Cuts for 'Death's Dance,' and wish much to have the book when it is done. I am surprised you would undertake to do them for 6s. each. You have been spending your time and grinding out your eyes to little purpose indeed. I would not have done them for a farthing less than double that sum. I showed them to Mr. Edwards, a very capital and eminent painter as well as a very worthy man, now here, painting the scenes in the new play-house. He approved much of them, but was surprised when I told him the price which you had for them.

Citeret fra Thomas Bewick: his life and times af Robert Robinson, 1887, side 90.