1824: Portfolio introducerer en række træsnit af "Mr. Bewick".
Døden angriber soldaten med en stor pil istedet for en knogle.
Den ægte John Bewick's træsnit
gik til grunde ved en brand i 1803.
Ikke desto mindre blev der 7nde august 1824 i bladet "The Portfolio", bragt et ottekantet træsnit,
der var en kopi af det frontispice, som John Bewick havde skabt
af Døden, der leder alle byens borgere ud til den åbne grav (billedet til venstre).
Herefter fulgte denne introduktion:
»WE have the pleasure of presenting our readers with three beautiful engravings by the first
Wood Engraver that ever this Country produced — Bewick.
We may venture to add,
that our present Number will testify that expence is an object
which is never regarded in supporting the character of the Portfolio, as the most attractive Periodical of the day«.
I de følgende numre blev der bragt flere ottekantede træsnit to og to,
og over hvert par af træsnit var overskriften
»The cuts by the celebrated Bewick«.
Umiddelbart var disse træsnit så specielle, at de kan være svært at svare på,
hvad det i grunden var de skulle forestille at kopiere,
men når Døden angriber soldaten med en stor pil istedet for en knogle (billedet til højre),
viser det, at det ikke er en kopi af Bewick, men snarere af Birckmann, Hollar eller Deuchar.
Og sandelig alle de træsnit, der blev bragt, var blandt de 30 dansere
som Hollar i sin tid havde fremstillet i kobberstik.
Og under hvert billede var den samme beskrivelse af træsnittene,
som havde været brugt i 1816-udgaven af Hollar.
Efter at have bragt kopier af 28 af Hollar's 30 kobberstik (Dødens Våbenskjold og soldaten manglede i første omgang),
manglede redaktøren beskrivelser
til resten af dansen (d.v.s. dem, der ikke var med i 1816-udgaven af Hollar).
Eftersom billedbeskrivelserne til 1816-udgaven af Hollar
var taget fra tidligere udgivelser af Deuchar
(der igen havde taget dem fra Mechel),
skulle det logiske skridt være at få fat i en Deuchar-bog
for at få resten af beskrivelserne,
men istedet valgte redaktøren at lade alle de følgende billeder
være ledsagede af de opstyltede vers
fra den ægte Bewick's bog.
1825-udgaven: Engravings on Wood by Mr. Bewick
Det kan give en pudsig effekt, når man glemmer at læse den tekst, man stjæler.
Teksten til dette billede med to skeletter
fortæller, at "the two figures […] represent the dress of the Swiss Nobility of the sixteenth century."
Da det 50. træsnit blev bragt 23 oktober 1824, blev der bagerst i bladet annonceret:
»Announcements. Charlton Wright Has just Published […]
The celebrated Holbein's Dance of Death, with 52 spirited Engravings by the celebrated Bewick, beautifully printed«
— og sandelig, i 1825
udgav William Charlton Wright
»The Dance of Death of the celebrated Hans Holbein,
in a Series of Fifty-two Engravings on Wood by Mr. Bewick«
(billederne til venstre og højre).
De ottekantede træsnit er dem fra The Portfolio med samme blanding af stjålne tekster og stjålne vers.
Nu var Dødens Våbenskjold tilføjet og fik en beskrivelse fra 1816-udgaven af Hollar.
Denne ene beskrivelse var skrevet af Douce,
og resultatet blev ret bizart (se billedet til højre).
Det fremgår ikke nærmere af titlen, hvem "Mr. Bewick" skulle være.
John Bewick's træsnit var som sagt gået til grunde i 1803, og han selv havde været død i 30 år.
Det var heller ikke hans berømte bror, Thomas,
»the celebrated Bewick«,
for han tog nemlig kraftig afstand fra forfalskningen i et PS i et brev:
»PS, the Publisher of Holbein must be certain of my death or he would not openly put forth so barefaced a falshood
as that of my having done any Cuts for the 'Dance of Death«.(1)
Træsnittene fik en meget rosende anmeldelse i The Literary Magnet:
»MR. WRIGHT has here presented us with the best edition we have yet seen of Holbein's
Dance of Death. The work was much wanted; for the former ones were
sadly imperfect; and the character of the wood-cuts, which alone lends popularity to
the book, were defaced and worn down by the continual demands for them. Of Mr.
Bewick, the artist of the present wood-engravings, we need say nothing ; his name is
well known to the admirers of the Fine Arts; but let us add, - that if any thing is
likely to give permanency to his well-earned reputation, it is the masterly way in
which he has here illustrated Holbein's Dance of Death. The characters throughout
may almost vie with those of Hogarth in vivid and startling reality, as any one who
will refer to the engravings XXVIII. and XL. may perceive. Add to this, that the
whole series form a fine moral tale of the mock-sublime nature; similar, and indeed
in no respect inferior, to the celebrated Love-a-la-Mode of Hogarth. On the whole,
we wish our publisher all the success that his spirited speculation merits.«
"Med karikatur som formål"
Bemærk i sidste sætning: "our publisher". Uafhængige kunstkendere
var nemlig knap så begejstrede — faktisk bredte forargelsen over denne udgave sig over hele verden:
"Latterligt moderniseret"
I England
tvivlede Douce(2) på
at træsnittene overhovedet var af Bewick,
»… the cuts, if Bewick's, [are] very inferior to those in his other works«,
og han kaldte dem for
»ridiculously modernised«;
i Tyskland skrev Massmann(3)
»arg modernisirt«; og i Frankrig
betegnede Brunet(4) dem som en
»Copie médiocre et infidèle« og
Langlois(5) tilføjede:
»ridiculement modernisées et d'une exécution médiocre«.
Amerikaneren Warthin(6)
opsummerer: »The cuts with several exceptions are imitations of the original Holbein,
but are absurdly modernized; both the costumes and the properties are represented in the contemporary style …
[they] have somewhat the quality of caricature in them […]
If these cuts are Bewick's, which Douce seems to doubt, they are far inferior to his other work, and executed in a different style.
They represent a far departure from the old medieval conceptions and treatment,
and betray the tendency of the early nineteenth century to use the Dance of Death motive for purposes of caricature«.
Billederne blev også udgivet på brede enkeltark med overskriften
»Printed from Original Woodcuts, Engraved by Thomas and John Bewick«.
Pudsigt nok har en tidligere ejer af arket streget ordene "Thomas and" ud — som om det
var mere sandsynligt, at træsnittene var lavet af John, der havde været død i 30 år.
Man må give kritikerne ret. Billederne er
"med karikatur som formål" og "latterligt moderniseret", og de er hverken lavet af
John eller Thomas Bewick.
Men de er ganske morsomme og en forandring i forhold til John Bewick's mere ligegyldige
kopier og den opstyltede tekst.
Døden fra Lübeck
Holbein