»Emblems of mortality; representing, by numerous engravings, death seizing all ranks and conditions of people. Imitated from a painting in the cemetery of the Dominician church, at Basil, in Switzerland« er en amerikansk kopi af John Bewicks kopi af Holbein. Der var mindst tre udgaver: 1801, 1810(1) og 1846.
Selve bogens titel er en gentagelse af den gamle fejl, som formentlig stammer fra Georg Scharffenberg, nemlig at Holbein skulle have haft noget som helst at gøre med dødedansen på kirkegårdsmuren til den dominikanske kirke i Basel.
Man kan ikke klandre den amerikanske udgiver, for at han kopierer fejlen fra den engelske titel, men man kan klandre ham for, at han ikke forsøger at rette misforståelsen. Tværtimod. Den engelske udgave fra 1795 har et langt omhyggeligt forord, der udrydder alle misforståelserne, men den amerikanske forlægger bruger et ekstrakt fra dette forord, der er så selektivt og sjusket, at læseren får indtrykket af, at Holbein's dødedans og Basel's dødedans er den samme.
En andel del af forordet fra Bewick's bog lød oprindeligt således: »[…] the Cuts in the present Edition, […] are engraven, and the Verses under them translated from the Latin Edition of 1547; and that the additional Cuts, which appeared in the French Edition of 1562, […] are here also inserted, […]«. Bewick har altså kopieret en latinsk udgave fra 1547 og en fransk udgave fra 1562. Årstallene er ikke tilfældige, da 1547 var det år, udgiveren tilføjede soldat, vognmand, spiller, røver, blind mand, tigger, drukkenbolt, nar og fire drengebørn, mens 1562 var det år, den unge kvinde, den unge mand og yderligere tre drengebørn blev tilføjet.
I den amerikanske 1846-udgaves "ekstrakt" lyder det nu: »The cuts are engraven, and the verses under them translated, from the Latin edition of 1662«. Bewick's 2 bøger fra 1547 og 1562 er pludselig blevet til en enkelt latinsk bog fra 1662!
Udgiveren argumenterer også i forordet for, at bogen er værd at læse, fordi man kan se »folks præcise kostumer for fire århundreder siden«.(2) Så havde det måske været smartere at genoptrykke Holbein's originale billeder fra 1538, i stedet for at udgive Anderson's kopier af Bewick's kopier. I øvrigt er der ikke fire århundreder mellem 1846 og 1538 (for slet ikke at tale om 1662). Her roder udgiveren åbenbart også rundt i Holbein's dødedans og Basel's dødedans.
Det fremgår endvidere af forordet, at man i 1846-udgaven har udeladt tre af Anderson's billeder, der forestillede Adam og Eva.(3) Den nøgne Adam og Eva levede åbenbart ikke op til argumentet med »folks præcise kostumer for fire århundreder siden«.
Bogen er indledes med Anderson's kopi af Bewick's billede af Døden, der fører hele samfundet i graven (billedet til højre). Nede i graven har Anderson skåret sine initialer, AA. Herefter kommer 46 træsnit, idet der ikke er billeder af Skabelsen, Syndefaldet, Livet efter faldet, Dødens Våbenskjold og vognmanden.
Til hvert billede følger versene fra Bewick's bog i moderniseret staveform, men stadig lige opstyltede. Udgiveren ledsager hvert billede med en forklaring.
Kunstnere/forlæggere:
Hans Holbein (1526) - såkaldte prøvetryk
Hans Holbein (1538)
Fiktive oplag (1530-1654)
Heinrich Aldegrever (1541)
Heinrich Vogtherr (1544)
Vincenzo Valgrisi (1545)
Arnold Birckmann (1555)
Juan de Icíar (1555)
Valentin Wagner (1557)
Jiří Melantrich (1563)
Georg Scharffenberg (1576)
Leonhart Straub (1581)
David Chytraeus (1590)
Peter Paul Rubens (ca. 1590)
Fabio Glissenti (1596)
Eberhard Kieser (1617)
Rudolf og Conrad Meyer (1650)
Wenceslaus Hollar (1651)
De doodt vermaskert (1654)
Thomas Neale (1657)
Johann Weichard von Valvasor (1682)
Erbaulicher Sterb-Spiegel (1704)
Salomon van Rusting (1707)
T. Nieuhoff Piccard (1720)
Christian de Mechel (1780)
David Deuchar (1788)
John Bewick (1789)
→ Alexander Anderson (1810) ←
Wenceslaus Hollar (1816)
"Mr. Bewick" (1825)
Ludwig Bechstein (1831)
Joseph Schlotthauer (1832)
Francis Douce (1833)
Carl Helmuth (1836)
Francis Douce (1858, 2. udgaven)
Henri Léon Curmer (1858)
Tindall Wildridge (1887)
Thy Grief (2022)
Fodnoter: (1) (2) (3)
Apparently there was published in
New Haven, Conn., in 1810, an
edition of woodcuts, copies from John
Bewick's 1789 edition, by Dr. Alexander
Anderson, the noted American
wood-engraver of his day. The author
has been unable to obtain a copy of
this edition, and has never seen one.
It is not in the British Museum.
(The Physician of the Dance of Death, Aldred Warthin, 1931, side 84)