|
|
ette næsten kvadratiske maleri (2,07 m × 2,10 m) fra 1533
viser de to franske ambassadører ved det engelske hof, Jean de
Dinteville og Georges de Selve. Begge er magtfulde mænd i 20'erne og er omgivet
af bøger og instrumenter, der skal symbolisere deres mange interesser.
Foran, i gulvhøjde, svæver en underligt forvreden figur. Hvis man tager til National Gallery i London og kigger på billedet fra højre side (eller hvis man snyder og bruger Ulead PhotoImpact), viser det sig at være et kranium.
ndnu et kranium gemmer sig i spidsen af Jean de Dintevilles hat (se billederne til højre og venstre).
Den slags kunne man forvente at se på en SS-officer, en autonom eller en anden fascist, men
ikke på en ambassadør i fuld galla!
Hvorfor er der to kranier med i billedet? En af de mere fantasifulde forklaringer er, at det skulle være Holbein's signatur: Holbein er en rebus for "hul knogle" på tysk.
En mere realistisk mulighed er, at det ene kranium kan forklare det andet.(1) Efter alt at dømme var maleriet bestilt af Jean de Dinteville — i al fald var maleriet i Dinteville-familiens eje indtil 1787.
|
Vi ser også Dinteville's ejerskab på globussen på bordet, hvor Dinteville's "seigneurie", Polisy, er indtegnet. I dag er Polisy en lille kommune (170 indbyggere i 2012), men på globussen er Polisy lige så stor som England (billedet til højre).
|
Dinteville og Holbein må have kendt hinanden, eftersom de begge levede ved det engelske hof. Kranie-emblemet i Dinteville's hat viser hans interesse for "memento mori"-genren. Det er derfor oplagt, at Holbein må have vist ham sin dødedans. Ganske vist blev Les Simulachres & historiées først udgivet i 1538, dvs. 5 år efter Ambassadørerne, men træsnittene var udarbejdede længe før, og Holbein har formentlig selv haft et eksemplar af de såkaldte prøvetryk at vise frem.
Holbein's billede af Dødens våbenskjold, Die wapen deß Thotß (billedet til venstre), har samme opbygning som Ambassadørerne: To personer står op, og imellem dem — i samme højde af begge værker — er placeret et stort kranium.
|
Maleriet er restaureret mange gange, sidst i 1998.
|
The National Gallery har udgivet en anbefalelsesværdig beskrivelse af denne proces (se det eksterne link). Side 22-25 handler om kraniet, hvor man har brugt tid på at sammenligne med anatomisk korrekte kranier i forvredne perspektiver. Blandt udfordringerne var, at næsen måtte genopfindes, fordi der intet er tilbage af Holbein's oprindelige maling i dette område.
|
Men den i øvrigt glimrende artikel er tavs om den mest besynderlige ændring: Efter restaureringen er kæben forlænget og rager nu ud over kanten.
Fodnoter: (1)