Hans Holbein's Dødedans-alfabet, Hans Schott (1477-1548)

They were badly copied, and with occasional variations, for books printed at Strasburg by J. Schott about 1540. Same size as the originals. The same initials were used by Henry Stainer of Augsburg in 1530.

Schott also used two other sets of a larger size, the same subjects with variations, and which occur likewise in books printed at Frankfort about 1550 by Cyriacus Jacob.
(Francis Douce, 1833, The Dance of Death, s. 216-217)

Douce's henvisninger til "Henry Stainer" og Cyriacus er lidt obskure. Det er kun lykkedes mig at opspore et enkelt eksempel på et dødedans-bogstav af Heinrich Steiner / Heinricus Silicius og ingen af Cyriacus Jacob.

Derimod har Douce ret i, at Hans Schott i Strasbourg benyttede sig dels af en serie med samme størrelse som Holbein's originale bogstaver og dels af en anden med større bogstaver. Douce hævder sågar, at Schott havde to forskellige sæt af store bogstaver, men dem har jeg ikke stødt på.

Auch bei Quentel in Cöln erschienen Nachschnitte (Tauleri opp. 1548). Eben so 1530 bei Heinrich Stainer in Augsburg; bei Hans Schott in Strassburg, der sogar in zwei verschiedenen Grössen und zwar in seinem "Alchoran | Das ist, des Mahometischen Gesatzbuchs, vnd | Turckischen Aberglaubens | gemehlt etc. Zu Strasszburg bey Hans Schotten. M. D. XL." fol. finden sich A. D. E. I. L. M. N. O. S. V. W, in seinem "Feldtbuch der Wund- | Artzney, sampt vilen | Instrumenten der Chirurgey | etc. Zu Strasszburg bey Hans Schotten. M. DXL." fol. A-G. I-M. R-Z. vom kleinen, C. G. I. L. M. N. S. T. vom grösseren Schnitte.
(Hans Ferdinand Masssmann, Deutsches Kunstblatt Nr. 34, 1850, side 267-268)

Von anderen Nachschnitten sah ich noch diejenigen in: 1) Dion. von RICKELL, Alchoran, Strassburg, Schott 1540; 2) Eppendorff, Türkischer Kaiser Ankunft, Strassburg, Schott 1540. Diese vergrösserten Nachschnitte erreichen lange nicht die Originale und weichen in mehreren Dingen, unter anderem in der Bildung der Toten, willkürlich ab.
(Alexander Goette, Holbeins Totentanz und seine Vorbilder, 1897, fodnote side 182)

Goette nævner også to bøger fra 1540, han har set. Den ene er den samme som den, Maßmann nævnte, Alchoran, den anden er »Türckischer Keyszer Ankunfft, Kryeg vnd Händlung«.

Til sidst en mere moderne kilde. Dr. Uli Wunderlich skriver om Schott som et enkelt eksempel på alfabeter, der er kopierede efter Holbein.

Als Beispiel sei an dieser Stelle ein Straßburger Druck des Todesalphabets vorgestellt: Dionysius Carthusianus' antimuslimisches Werk Contra Alchoranam et sectam Machometicam stellt die einzelnen Artikel des Korans vor, um deren Inhalt unmittelbar anschließend als anschließend als Narrheit und Lüge zu entlarven. In der 1540 bei Hans Schott veröffentlichten deutschen Übersetzung ist jedem Kapitel eine Initiale vorangestellt; Holzschnitte nach Hans Holbein und florale Motive wechseln einander ab. Die makaberen Bilder kommen in zwei unterschiedlichen Größen vor, im Format 3,5 × 3,5 und 2,5 × 2,5 cm. Dass es sich nicht um abgenutzte Originale handelt, sondern um relativ plumpe Kopien, kann man unter anderem daran erkennen, dass die Buchstaben "A" und "E" in der Mitte eine Trennungslinie haben. Die Totentanzmotive selbst sind weitgehend identisch, aber seitenverkehrt.
(Dr. Uli Wunderlich, Ihr müßt alle nach meiner Pfeife tanzen, 2006, side 195)

illederne fås i to størrelser: Den ene serie er som nævnt samme størrelse som Holbein's originale bogstaver, nemlig 2,5 × 2,5 cm, mens den store er 3,5 × 3,5 cm. Dr. Wunderlich skriver, at man kan se, der er tale om kopier, på en skillelinje på bogstaverne A og E. Jeg kan ikke få øje på en sådan "skillelinje", og Dr. Wunderlich fortæller ikke, om hun hentyder til de små eller store bogstaver.

Men det mærkelige er, at alle vores fire eksperter koncentrerer sig om de samme få bøger fra 1540. Faktisk er træsnittene ældre end det, og Schott bruger dem i flere bøger fra 1536. Den bog, der indeholder flest forskellige bogstaver er den farvelagte(1) »Contrafayt Kreüterbuch« fra 1537, der er det eneste sted, jeg har fundet det store B, L, O og Z. T. wund-t -->

I de øvrige bøger udgivet af Schott bruges de små bogstaver langt, langt hyppigere end de store. Det lille D er næsten fra starten af ret utydeligt (billederne til venstre og højre), og snart forsvinder det sammen med det lille E. I »Dennmaerckische Chronick« fra 1545 på over 1.000 sider optræder hverken A, D, E eller N (det store N bruges dog en enkelt gang).

De mest sjældne bogstaver i den lille serie er X og Y. Bogstavet X har jeg kun fundet i »Onomasikon seu Lexicon Medicinæ«, 1544. Dette leksikon indeholder i princippet alle bogstaver, men D og E er åbenbart allerede gået til grunde og erstattet af traditionelle bogstaver. Der er ingen ord i ordlisten, der starter med W eller Y.

Netop Y er svært at finde, for der er notorisk få ord, der begynder med Y på tysk. Dr. Ellison havde problemer med at finde et sådant ord, da han skulle skrive 24 digte til Lödels bogstaver,(2) men hans løsning var at skrive om urten isop (tysk: Ysop). Den opmærksomme læser vil spørge, om man så ikke bare kunne slå "Ysop" op i en af Schott's bøger om lægeurter, men der er to problemer med dette: Det ene er, at urten staves "Hysop" i disse bøger; det andet er, at selvom der optræder en plante ved navn "Yngryen" (mere moderne tysk: Eingrün), er den illustreret med et E. Det er nemlig ikke plantens navn, men det første ord i kapitlet, der afgør, hvilket billede der bruges.

Ikke desto mindre optræder der et Y en enkelt gang, nemlig i ovennævnte »Dennmaerckische Chronick« (eller rettere: side ccxli i bogen om Sverige), hvor det skal begynde ordet: »Yetzunder«.

Eksperterne er alle enige om, at alfabeterne er dårlige kopier, og det må man give dem ret i. I betragtning af, at den lille serie er af samme størrelse som Holbeins originaler, må man sige, de er væsentligt dårligere udført, og i reglen utydeligt trykt.

Ikke desto mindre vil jeg opfordre læseren til især at kigge på lægeplanterne fra 1537. Farverne gør faktisk billederne mere tydelige, og de står fint til de flotte billeder af urter. Klik på billederne forneden, eller følg det eksterne link.

Næste afsnit handler om græske alfabeter.

Emnet for forrige kapitel var Augsburg.

Ressourcer

Andre alfabeter

Farvelagt . . .: Det er selvfølgelig aldrig til at vide, om det er udgiveren eller ejeren selv, der har farvelagt bogen, men de to eksemplarer, jeg har set af 1537-oplaget, har begge været farvelagte.

Omvendt her jeg ikke set andre af Schott's mange bøger, der var farvelagte.

Adolf Ellisen i hans indledning til Hans Holbeins Initial-Buchstaben mit dem Todtentanz.

Ellissen citerede fra den dengang fire år gamle »ABC-Buch für kleine und große Kinder« fra 1845: »Und stellst du auf den Kopf dich schon, du findest nichts auf Ypsilon!«.