Dødedans-alfabeter, Mainz og Köln

vo Schöffer i Mainz udgav den græske tekst til Det Nye Testamente i Mainz i 1532: »Novum testamentum ab Erasmo Roter. novissime recognitum« (VD16 ZV 1918). Denne bog indeholder en del små bogstaver, og til allersidst kommer to bogstaver fra en dødedans (billederne til venstre og højre).

Billedet til højre viser Døden med sejl, og ikke en le. R'et bruges som første bogstav i Johannes' Åbenbaring ("Reuelatio Iesu Christi"), og som Schwab(1) gør opmærksom på, er det netop i denne sidste bog i Bibelen, at en segl bruges flittigt som metafor for Dommedag: »[…] en menneskesøn, med guldkrone på hovedet og en skarp segl i hånden. […] Brug din segl og høst, for nu er det tid til at høste, og jordens høst er tjenlig. Og han, som sad på skyen, svang sin segl over jorden, og jorden blev høstet. Og der kom en anden engel ud fra templet i himlen, også den med en skarp segl. […] råbte med høj røst til englen med den skarpe segl: "Brug din skarpe segl og høst klaserne på jordens vinstok, for dens druer er modne." Og englen svang sin segl på jorden og høstede jordens vinstok og hældte druerne i Guds harmes store perse« (Åbenbaringen 14,14-19).

I 1533 udgav han »Civilis Historiae Iuris« af Aymar du Rivail (VD16 D 3048), der indeholdt det T, der ses til venstre.

Bogstavet blev også brugt to år senere i »Novvm Testamentvm Ab Erasmo Roterod. Nouiß. Recognitum« (VD16 B 4257).

I 1535 udgav Schöffer »Der Römischen Keyser Historien« (VD16 T 20), der indeholder endnu flere bogstaver og heriblandt en munk (til venstre).

In Vol. II. p. 118 (misprinted 208) of Steinwich's "Bibliothecæ Ecclesiasticæ." Colon. Agrip. 1599, folio. There is a single initial letter V only, which may have been part of an alphabet with a Dance of Death. The subject is Death and the queen. The size nearly an inch square.
(Francis Douce, 1833, The Dance of Death, s. 220)

Douce har ret: I bogen »Bibliothecæ Ecclesiasticæ« af Cornelius Schulting fra Steinwich / Steenwijk udgivet i 1599 i Agrippinensium (= Köln) på side 118 (fejltrykt som 208) befinder der sig det V, vi ser til højre. Hvorvidt det forestiller en ung kvinde eller en dronning, vil jeg overlade til andre at afgøre.

Men historien starter længe før 1599. Nemlig 65 år forinden; og i en anden by.

Jordan fik sin største opgave som underleverandør for stor-bogtrykkeren Peter Quentel i Köln, nemlig at trykke Dietenbergers Bibel: »Biblia beider Allt unnd Newen Testamenten«. Denne Bibel fra foråret 1534 var katolikkernes "forebyggende modsvar" på Luthers tyske Bibel, der udkom lidt senere samme år.

Bibelen var flot udstyret med kobbertryk af Sebald Beham, ja denne serie på 80 billeder blev sågar udvidet med to nye af Samson,(2) og Jordan krydrede teksten med myriader af små alfabeter i samme stil som Schöffers: Billeder fra Det Gamle Testamente, Jesus' liv, putti, mennesker og enkelte scener fra dødedanse.

n pudsig detalje er, at selvom Jordan havde ganske få bogstaver med dødedanse, havde han alligevel to V'er (billederne til venstre og højre). Det ene V er det, som Douce har rapporteret.

Økonomisk gik det ikke godt for Jordan, og året efter opgav han sin karriere som trykker. Hans sidste værk var »Predige Euangelischer warheit vber all Euangelien«. Derefter forlod han Mainz, og senest 1540 slog han sig ned i Köln.

Dietenberger-Bibelen blev ganske udbredt, og trykt i mange oplag af Quentel, men det var kun oplaget fra 1534, der havde Behams kobberstik og de mange små bogstaver. Iøvrigt forsvandt de to ekstra billeder af Samson snart efter.(3)

Billedet til venstre viser Peter Jordans trykkermærke: To arme holder en sten over et timeglas på en flyvende kugle. Mottoet lyder: »Das fliegende Glück / Leßt nit seyn dück«. Billedet minder en del om Dødens våbenskjold af Holbein.

Lad os slutte med bogstavet til højre: Bogen er »En Tibi Nunc Iterum Candide Lector, Coelestium Rerum Disciplinae« trykt af Peter Jordan for Quentel i 1535. Hvad sker der i baggrunden?

Næste afsnit handler om bøger udgivet i Augsburg.

Emnet for forrige kapitel var Christoph Froschauer i Basel.

Ressourcer

Andre alfabeter

Winfried Schwab, Schick deine Sichel aus und ernte! Mainzer Todes- und Totentanz-Initialen im Buchdruck des 16. Jahrhunderts, i Gutenberg-Jahrbuch 2010, side 166.

Behams Bibelserie var helt ny og udgivet i 1533/34. Serien inkluderede et billede af Samson, der river en løve itu (hvilket pudsigt nok også var Quentel's trykkermærke), og et af Samson, der styrter søjlerne i templet.

Til Dietenberger's Bibel blev der tilføjet et af Samson, der bærer byens porte, og et af Samson og Dalila. Disse var udført af en ringere hånd.

De forsvundne billeder . . .: Quentel/Dietenberger brugte aldrig mere Beham's kobbertryk. I andet oplag fra 1540 og i senere oplag brugte man istedet kopier, men de to ekstra scener (byporten og Dalila) var ikke med.

I et endnu senere oplag fra 1587 af Quentels arvinger brugte man et nyt sæt kopier, og disse kopier inkluderede scenerne med byporten og Dalila. Desuden var der tilføjet et billede af Samson, der dræber 1.000 mand med en æselkæbe.

Behams billeder var fra starten af brugt i Egenolphus Bibel i Frankfurt. I senere oplag af Egenolphus Bibel (1551) var Behams originale kobbertryk suppleret med nye. Historierne om Samson blev udvidet med de to scener (byporten og Dalila) samt endnu et billede, hvor Samson bruger ræve til at sætte ild til filistrenes marker.