Quentel i Köln

Vi har andetsteds set, hvordan bogtrykkere i Mainz fik uddelegeret opgaver af Quentel i Köln. Her vil vi se på nogle senere eksempler fra Quentels trykkeri.

Francis Douce skriver:

Fasciculus Geographicus, A, Gnieren
Köln, Bussemacher A

An A well cut on wood, representing Death striking a miser, who is counting his money at a table. It occurs at fo. 5 of Quad's "fasciculus geographicus." Cologne, 1608, small folio, printed by John Buxemacher.
(Francis Douce, 1833, The Dance of Death, s. 219)

A'et (til højre) er, som Douce beskriver, men faktisk er det en del ældre end 1608. For eksempel blev det trykt af Behem i 1555 i Mainz (VD16 B 4735) for Quentel, hvilket også er et eksempel på, hvordan bogtrykker-firmaet Quentel i Köln ofte uddelegerede arbejdet til trykkerne i Mainz.

Historia Sacrae Dominicae Passionis, H, Paven
Köln, Chronica regnorum: H

Lidt tidligere havde Douce beskrevet et H:

In Braunii Civitates Orbis terrarum, Par. I. No. 37, edit. 1576, there is an H, inch and ½ square. The subject, Death leading a Pope on horseback. It is engraved on wood with much spirit.
(Francis Douce, 1833, The Dance of Death, s. 218)

Manden med leen?
De Diuinis Officiis, S

Det er ikke lykkedes mig at finde H'et i den bog, Douce nævner. Nummer 37 er Moguntia (Mainz), Herbipolis (Würzburg) og Sedunum (Sion), men ingen af de oplag, jeg har set, har et sådan H i "Herbipolis". Til gengæld har nogle af oplagene et S som det til højre i "Sedunum".

Men »Civitates Orbis terrarum« blev trykt i Köln, og Douce's beskrivelse af H'et passer med billedet til venstre. Dette H blev tit udgivet sammen med A'et. Vi har allerede nævnt Behem fra 1555, men Quentel selv havde brugt A og H så tidligt som i 1548 i »D. Ioannis Thavleri« (VD16 J 778).

Faktisk var det ikke kun Behem, der brugte bogstaverne i 1555. På denne hjemmeside støder vi ofte på Birckmann's Arvinger, der i 1555 og mange år frem havde stor success med deres "piratkopier" af Holbein's dødedans. Samme år, som Behem trykte Johann Wild's »Historia Sacrae Dominicae Passionis« (VD16 B 4735) i Mainz for Quentel, udgav Birckmann den samme bog i Köln, også for Quentel (VD16 ZV 7685). Det er oplysende at sammenligne de to udgivelser for at se, hvordan de to værksteder behandlede den samme tekst: Initialer og illustrationer er forskellige; Behem viser et billede af den korsfæstede Jesus mellem Maria og Johannes, mens Birckmann viser Jesus mellem de to røvere; Birckmann har sin frontispice med den fede høne, Behem har ingen. Derimod har Quentel sørget for at udlåne begge værksteder, i henholdsvis Mainz og Köln, træsnittene til A og H (som vi lige har set) samt sit eget trykkermærke: Samson, der river en løve over.

Døden, paven og kejseren.
Köln, Quentel L

Tilbage til Douce for tredje gang:

In the second volume of Braun and Hogenberg Civitates orbis terrarum, and prefixed to a complimentary letter from Remaglus Lymburgus, a physician and canon of Liege, there is an initial letter about an inch and a half square, representing a pope and an emperor playing at cards. They are interrupted by Death, who offers them a cup which he holds in his left hand whilst he points to them with his right. Other figures are introduced. This letter is very finely engraved on wood.
(Francis Douce, 1833, The Dance of Death, s. 219-220)

Ridderen, væbner og Døden.
Köln, Quentel N

Igen henviser Douce til Braun's Civitates, og igen har jeg ikke kunnet finde bogstavet i nogen af de oplag, jeg har tjekket.(1) Men bogstavet findes i andre af Quentel's bøger og ser ud, præcis som beskrevet af Douce (til højre).

Så for at opsummere: Disse tre bogstaver, Douce nævner forskellige steder, stammer alle fra det samme sted, nemlig bogtrykkeren Quentel i Köln. Douce har ikke opdaget dette, dels fordi hans A stammer fra et meget sent eksemplar, hvor dødedans-alfabeter forlængst var gået af mode, og dels fordi de mange oplag af Braun's Civitates blev udgivet under forfatterens eget navn.

Spillere.
Köln, Quentel E

Hvad der er vigtigere er, at der er flere bogstaver i samme serie. I alt findes der elleve, A, E, F, G, H, I, L, M, N, O og bogstavet T.

De første af disse store træsnit dukker op år 1548. Indtil da havde Quentel benyttet en serie med putti (små englebørn). Træsnittene blev brugt, indtil de fra 1566 blev udfaset af en serie med bibelske motiver, f.eks. dette D. Jeg bringer de fleste af dem forneden på denne side, for som Douce skriver, er de »well cut on wood«, »with much spirit« og »very finely engraved on wood«, og de er tydeligvis alle af den samme kunstner.

Bogstaverne fordeler sig i to serier. Den ene har klassiske romerske og græske motiver: romere. kentaurer og Herkules mod hydraen.

Døden kigger på morderne
Köln, Quentel M

Den anden indeholder de 11 bogstaver, hvor Døden optræder, men mange af de andre følger samme tema. I dødedansens M og O står Døden blot og betragter sceneriet. Han behøver ikke at gribe ind, for at offeret skal dø. På samme måde kan man sige om kampen / henrettelsen på bogstavet Q, at ofrene dør, selvom Døden ikke er afbildet.

Det syndefulde jordiske liv
Köln, Quentel B

De to mænd på bogstavet P går formentlig også en krank skæbne i møde. Måske er de morderne fra bogstavet M? Man kan drage en parallel til La Vie de l'Homme, hvor Døden først betragter en røver, der skærer halsen over på sit offer og bagefter står foran galgen, når morderen henrettes.

Dødedansens E og L handler om synden i form af gambling. F og flere andre kunne handle om hovmod og pyntesyge. Her kan man tilføje bogstavet B, med musik og naragtig underholdning, og bogstavet D med seksuel lyst (og muligvis voldtægt).

Censur

Kvinde, 1555
Köln, Quentel D
Kvinde, 1568
Köln, Quentel D

I starten af denne side kiggede vi på billedet af paven. Der er en underlig "plet" på himlen, og det var der allerede i de allerførste tryk. Måske er det en fejl i træblokken?

Et andet ødelagt bogstav ses til venstre. Det er fra 1555 og i dårlig stand, men man kan dog se et par mandeben samt en kvinde, der strækker den ene arm ud. År efter år blev bogstavet værre og værre, til det så ud som til højre.

Ofte ser man tydelige skrabemærker, der viser, at der er tale om bevidst hærværk. Jeg tænkte, om det kunne være en eller anden snerpe på Østrigs Nationalbibliotek, der havde brugt et viskelæder på de "stødende" billeder.

Dette var i sig selv en gåde, for hvad kunne have fremprovokeret en sådan reaktion. Mange af de andre bogstaver kunne i høj grad kaldes "stødende": kentaurer viser en splitternøgen kvinde, der bliver bortført af en kentaur, mens I viser en kvinde, der er ved at bore et sværd i sit topløse bryst.

Trods alt skulle der alligevel noget til for at forarge dengang i 1550'erne.

Teorien faldt desuden til jorden, eftersom andre bibliotekers eksemplarer af samme bøger var ødelagt på samme måde. Skaden var altså påført af udgiveren selv.

Kvinde, 1551
Köln, Quentel D

Lad mig bryde spændingen: Det lykkedes at finde et enkelt tidligt, ubeskadiget eksemplar.

Man kan nu alligevel undre sig: Hvis bogstavet forargede, hvorfor blev det så overhovedet brugt?

Quentel havde i forvejen romere, der viste en romersk soldat i færd med at jage et sværd i maven på en kvinde i gennemsigtig bluse (kvinden, ikke romeren), og i 1568 (i den bog, hvor D'et var mest ødelagt), benyttede man dette D: Noas ark hviler på bjerget Ararat omgivet af ligene af utallige druknede dyr og mennesker.

Slettet ansigt
Köln, Quentel T
Pave med uidentificeret object i himlen
Köln, Quentel H

Denne censur ser vi også med bogstavet T. Personen i munkekutte har et underligt "fugle-agtigt" ansigt, der minder om monstrene fra dødedansen i Kermaria an Iskuit, men formentlig er det bare kunstnerens måde at gengive kranier på. I de fleste udgaver er dette ansigtet slettet (billedet til venstre).

Måske har vi her forklaringen på den underlige plamage i billedet af paven? Måske har der oprindeligt været en eller anden ukristelig og anstødelig figur her?

Gå fremad
 

Næste afsnit handler om en kopi udført af Heinrich Lödel.

Emnet for forrige kapitel var Andreas Vesalius.

Chronica regnorum: A
Köln 1548: Chronica regnorum: A
Chronica regnorum: H
Köln 1548: Chronica regnorum: H
Bussemacher A
Köln 1548: Bussemacher A
Tauler O
Köln 1548: Tauler O
Quentel A
Köln 1548: Quentel A
Quentel A
Köln 1548: Quentel A
Quentel B
Köln 1548: Quentel B
Quentel C
Köln 1548: Quentel C
Quentel C
Köln 1548: Quentel C
Quentel D
Köln 1548: Quentel D
Quentel D
Köln 1548: Quentel D
Quentel D
Köln 1555: Quentel D
Quentel D
Köln 1568: Quentel D
Quentel D
Köln 1548: Quentel D
Quentel E
Köln 1548: Quentel E
Quentel E
Köln 1548: Quentel E
Quentel F
Köln 1548: Quentel F
Quentel G
Köln 1548: Quentel G
Quentel H
Köln 1548: Quentel H
Quentel I
Köln 1548: Quentel I
Quentel I
Köln 1548: Quentel I
Quentel L
Köln 1548: Quentel L
Quentel M
Köln 1548: Quentel M
Quentel N
Köln 1548: Quentel N
Quentel O
Köln 1548: Quentel O
Quentel P
Köln 1548: Quentel P
Quentel Q
Köln 1548: Quentel Q
Quentel R
Köln 1548: Quentel R
Quentel S
Köln 1548: Quentel S
Quentel T
Köln 1548: Quentel T
Quentel V
Köln 1548: Quentel V
Quentel Z
Köln 1548: Quentel Z
Quentel Q
Köln 1572: Quentel Q
Bogstav S
Köln 1548: Bogstav S
Quentel T
Köln 1548: Quentel T

Ressourcer

Andre alfabeter

Næste kapitel handler om en kopi lavet af Heinrich Lödel
Heinrich Lödel, Lödel: B
Kunstnere/forlæggere:

Hans Holbein (1524)
Wolfgang Köpfl (1526)
Christoph Froschauer (1527)
Mainz og Köln (1532)
Augsburg (1534)
Johannes Schott (1536)
Græsk alfabet (1538)
Andreas Vesalius (1543)
→ Köln (1548)
Heinrich Lödel (1849)
Douce genoptryk (1858)
Douce, et sidste kig
Lidt blandet

Fodnoter: (1)

Et lille år senere har jeg, eller rettere Langlois, fundet bogstavet i et af Braun og Hogenbergs værker.

Eustache-Hyacinthe Langlois gengiver dette bogstav i "Essai historique, philosophique et pittoresque sur les danses des morts", 1852, tavle XVII. Han har fundet det i Théâtre des cités du monde, bind 3 — både i den indledende dedikation til ærkebiskop Ernest af Köln og til folio-tavle nr. 38 (Franckenberg).

Jeg ved ikke om, det var dette, Douce havde i tankerne. Det er den franske udgave (ikke den latinske), bind 3 (ikke 2), og en dedikation til Ernest (ikke Remaglus Lymburgus). Uanset hvad, er de scannede versioner af den franske udgave ikke gode nok til at vise, så derfor ændrer jeg ikke i min tekst.