Græsk Dødedans-alfabet
Cratander: Delta
|
Schneeli: Theta
|
ange
af de tidlige, trykte bøger var på græsk.
Derfor var der naturligvis et behov for udskårne græske bogstaver,
og vi har allerede set, hvordan man i en snæver vending
kunne vende bogstavet V på hovedet for et få et græsk Lambda.
Der er flere eksempler (de er dog ikke dødedanse)
her,
her,
her,
her og
her,
og man kunne også
dreje et M 90 grader for at få et Sigma.
Dens slags var selvfølgelig ikke holdbart,(1)
så trykkerne anskaffede sig hurtigt et lager af græske bogstaver,
og enkelte af disse blev dekoreret med dødedanse.
British Museum har otte sådanne bogstaver (se eksternt link).
De syv af dem er enkle, karikerede tegninger som det til venstre.
Museet fortæller ikke meget om billederne, kun: »Attributed to: Hans Holbein the Younger«, hvilket lyder ret usandsynligt.
De syv billeder bruges i de fem bind, Cratander i Basel udgav i 1538 med Galen's samlede værker
(jeg har ikke fundet dem i andre af Cratanders bøger).
Disse syv græske bogstaver bringes i en skøn blanding med
Holbeins ægte bogstaver: H, K, M, N, O, T, X og Y.
Omikron bruges tit, mens Omega og Lambda kun bruges én gang hver
i de fem bøger tilsammen.
Jeg går ud fra, at dette er British Museum's kilde, eftersom de syv bogstaver, de har, er præcis de samme, som findes i disse fem bind.
Pi'et blev også brugt to gange i Vincentius Opsopoeus'
»Diodorou Sikeliotou Istorion Biblia« udgivet anonymt (Johann Oporin?)
i Basel 1539.
Curio / Walder: Delta
|
Det er selvfølgelig spændende, hvor mange bogstaver der oprindeligt fandtes i dette alfabet.
Gustav Schneeli reproducerer 7 af bogstaverne i bogen
Initialen von Hans Holbein, tavle LXXVI, nr. XXXVIII,
og heriblandt er der et Theta (billedet øverst til højre).
Desværre fortæller Schneeli ikke, hvor han har fundet dem henne.
Bogstaverne er blot nogle af en lang række, om hvilke vi kun får at vide, at de er fra 1530'erne,
men ikke af Holbein.
Delta'et til højre er tydeligvis forskelligt (og i øvrigt har den anden serie jo et Delta).
British Museum har to eksemplarer af dette bogstav,
og det ene af disse er en del af et sæt på 11 bogstaver (hvoraf ingen af de andre er dødedanse),
som Museet tilskriver Jacob Faber.
British Museum skriver, at disse 11 bogstaver af Faber først blev brugt i
»Grammaticae institutiones uam tanta adhuc cara excusae«, trykt af Curio i Basel, 5 Marts 1524,
men denne bog indeholder ikke delta'et.
Derimod har jeg fundet deltaet i
»Lexicon graecum iam denuo« (VD16 C 6454), som Curio trykte i 1525;
to gange i »Lexicon graecolatinum« trykt af Johannes Walder i 1537;
i »Ptolemaiou Megalês syntaxeôs« fra 1538;
to gange i »Tôn ippiatrikôn Biblia« udgivet af Ioan. Valderum (Walder), 1537;
og desuden i »Lexicon graecolatinum« udgivet af Curio i 1548.
En
kopi af det samme bogstav
blev brugt af Köpfl allerede i 1526.
Gamma
|
Delta
|
Lambda
|
Omicron
|
Pi
|
Sigma
|
Omega
|
Delta
|
Gamma
|
Delta
|
Lambda
|
Omikron
|
Pi
|
Sigma
|
Omega
|
Delta
|
Gamma
|
Delta
|
Lambda
|
Omikron
|
Pi
|
Sigma
|
Omega
|
Satyr
|
Putto Pi
|
Ressourcer
Andre alfabeter
Næste kapitel handler om to alfabeter til Vesalius' berømte bog
|
Fodnoter:
(1)
Der kan selvfølgelig også bare være tale om almindeligt sjusk.
I Dennmaerckische Chronick bruger
Schott et omvendt A som et V,
men han har også
et rigtigt V,
som han bruger andre steder i samme bog.
Sommetider blev bogstaver trykt på hovedet uden nogen særlig grund.
Eksempler:
H,
O,
S and
Z
Døden fra Lübeck
Alfabeter
Græsk