Hans Holbein's Dødedans-alfabet, Christoph Froschauer (1490-1564)

Christopher Froschover, of Zurich, used two alphabets with the Dance of Death. In Gesner's "Bibliotheca Universalis," printed by him in 1545, folio, he used the letters A. B. C. in indifferent copies of the originals with some variation. In a Vulgate Bible, printed by him in 1544, he uses the A and C of the same alphabet, and also the following letters, with different subjects, viz. F. Death blowing a trumpet in his left hand, with the right seizes a friar holding his beads and endeavouring to escape. O. Death and the Swiss soldier with his battle-axe; and, S. a queen between two Deaths, one of whom leads her, the other holds up her train. The Gesner has also a Q from the same alphabet of Death and the nun. This second alphabet is coarsely engraved on wood, and both are of the same size as the originals.
(Francis Douce, 1833, The Dance of Death, s. 217)

Jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt jeg skulle citere Douce, for hans beskrivelse er ufuldstændig og til dels vildledende. Den svejtsiske hjemmeside www.e-rara.ch stiller 1.000 bøger udgivet af Froschauer til rådighed, så lad os se om dette gør det muligt at give en mere struktureret oversigt.

I virkeligheden er der tale om tre forskellige alfabeter, hvor Douce har overset det ældste.

I marts 1527 udgav Christoph Froschauer bogen »Farrago annotationum in Genesim«, der indeholdt en kopi af Holbeins P. Umiddelbart kan det være svært at se, at der er tale om en kopi, for i virkelighedens verden blev Holbeins originale bogstaver ofte trykt dårligt, og det er ikke altid lige let at se, om et træsnit er slidt og dårligt trykt, eller en kopi.

Lad os sammenligne. Til venstre er et perfekt tryk (de såkaldte "prøvetryk). Derefter kommer et eksempel på, hvordan Holbeins ægte bogstaver kunne se ud i praktisk brug, (dette tilfælde er fra »Polydori Vergilii Urbinatis« fra 1532), og til sidst Froschauer's kopi:

Som man se, er det kun små forskelle, der adskiller. Holbein's kriger har en firkantet kæbe, mens Froschauer's har et rundt ansigt. Og i Froschauer's kopi er der afstand fra våbnene til den øverste ramme.

Samme år, 1527, udgav Froschauer »Ain christliche Underwisung der Jugend jm Glouben«, der indeholdt en kopi af Holbeins D. Lad os sammenligne igen:

Igen er forskellene små som f.eks. knoglen på jorden nederst til venstre, der mangler i Froschauer's kopi.

Disse to bogstaver bruges en del gange i forskellige bøger udgivet af Froschauer, men efter 1531 faldt de ud af brug. Fra 1531 til 1544 blev de kun brugt i én eneste bog.(1)

I 1535 kom der derimod to nye bogstaver: I bogen »Adversus omnia catabaptistarum« var der et A (billedet til venstre), der tydeligt var inspireret af Holbein's A, og i »acta apostolorum Heinrychi Bullingeri« var der et C, der næsten var en spejlvendt kopi af Holbeins C.

I 1544 udkom så den Bibel, Douce omtaler: »Biblia sacrosancta Testamenti«. A'et og C'et blev brugt, og som Douce skriver, kom der nu nye bogstaver: F, O, Q og S. Douce kalder dem grove, og det kan han have ret i, men de er ikke uden charme. Det som Douce ikke fortæller er, at det gamle D og P også var blevet taget til nåde igen og bruges én gang hver. Måske har Douce ikke set, der var tale om kopier?

Et bogstav, der glimrede ved sit fravær her i 1544, er B. Bogtrykkeren havde istedet brugt et Beta fra en serie om Jesus' liv med græske bogstaver. Dette B, der er en kopi af Holbein's B, blev ikke brugt før i den anden bog, Douce nævner, nemlig »Bibliotheca Universalis« fra 1545. Denne bog bruger derimod andre initialer (d.v.s. uden dødedanse) for D, F, P og S.

I årene efter brugtes D og P igen af Froschauer, og de forskellige dødedans-initialer bruges alle i de engelske Bibler, han trykte for Myles Coverdale (billedet til venstre).