Døden fra Lübeck

Historisk Oversigt

1463 Regnes for det år, hvor maleriet blev færdigt. Teksten sluttede nemlig med "Anno Domini MCCCCLXIII in vigilia Assumcionis Marie", hvilket betyder aftenen før Maria himmelfartsdag, l4 august 1463.

Døden med pilen Desværre siger teksten jo ikke rent ud, at arbejdet afsluttede den dag, så måske var 1463 året, da arbejdet blev påbegyndt.

Maleren formodes at være Bernt Notke. Forfatteren er ukendt.

1489 Bogen Des dodes dantz blev udgivet.

1520 Bogen Dodendantz blev udgivet.

1550 Bogen Den Gamle Danske Dødedans blev udgivet i København (omtrentligt årstal).

1634 Bogen Dødedantz blev udgivet i København.

1701 Efter flere hundrede års småreparationer, var maleriet i så ringe stand, at det måtte udskiftes. Kirkens prædikant, Jacob von Melle, nedskrev så meget af teksten, som det var muligt at læse. Af de første 180 linier kunne han kun læse 4, der lød således:

To dessem Dansse rope ik alghemene
Pawest, Keiser unde alle Creaturen
Arme, Rike, grote unde klene
Tredet vort, wente nu en helpet nen truren.

De nye billeder blev udført af Anton Wortmann, der omhyggeligt kopierede både personer, baggrunde og klædedragter. Teksten blev erstattet af en ny på højtysk, skrevet af Nathanael Schlott.

Dødedansmaleriet ca. 1906.
Dødedansen ca. 1906.

1738 Bogen Den Lybekske Dødning-Dantz blev udgivet i København.

1783 Den første til at udgive en reproduktion af maleriet var Ludewig Suhl.

1799 En dør i kirkemuren udvides. For at gøre plads fjernes et stykke af maleriet, nemlig hertugen og en Død.

1852Death playing the flute Den sidste renovering, nogensinde, blev foretaget af Carl Julius Milde. Bagefter tegnede Milde en kopi af maleriet, der siges at have overgået alle andre kopier.

Denne tegning forsvandt (som så meget) under 2. verdenskrig.

1866 Den seriøse forskning starter med, at Wilhelm Mantels udgiver bogen Der Todtentanz in der Marienkirche zu Lübeck.

Bogen indeholdt Mildes tegning - reproduceret som 8 sort/hvide litografier.

1868 Den første til at lave en farvegengivelse (hvor primitiv den end må være) var Robert Geißler.

19.. Mellem de 2 verdenskrige tog Wilhelm Castelli nogle meget detaljerede (sort/hvide) billeder af maleriet, og det var heldigt, for . . . .

1942 Mariakirken blev Arthur "Butcher" Harris udnævnt til leder af den engelske Bomber Command. Han valgte Lübeck til at afprøve sin nye terrorbombe-plan(1). Lübeck, der var helt uden militær betydning, blev valgt fordi dens middelalderlige træbygninger gjorde den til et godt mål for brandbomber.

Lübeck blev ramt palmesøndag(2), natten mellem 28 og 29 marts. Mariakirken ramtes og maleriet gik til grunde. Samtidig ødelagdes et dansk skibsflag fra 1427.

1952 Fra 1952 til 1956 lavede Alfred Mahlau 2 blyindfattede ruder i dødedanskapellet.

Disse fotos viser Mariakirken før og efter krigen. Tre af fotografierne er taget fra Petrikirken, og her kan man se Jacobikirkens spir i baggrunden. Bemærk, at på billede nr. 4 mangler Mariakirkens tagrytter endnu.

Mariakirken set fra Petrikirken, ca. 1906 Palmesøndag, 1942 Efter krigen. Bemærk de manglende spir Med midlertidigt tag Julen 2001
Mariakirken set fra Petrikirken, ca. 1906. Palmesøndag, 1942. Efter krigen (ca. 1953). Bemærk de manglende spir. Med midlertidigt tag. Julen 2001.

Hvis man sammenligner billede 1 med nummer 4 og 5, kan man se, at Mariakirken er blevet restaureret og ligner sig selv, men at det desværre ikke gælder for alle de andre bygninger omkring kirken.

Yderligere oplysning

Fodnoter: (1) (2)

Selvom England har en lang og glorværdig tradition for at bombe civile (København, 1807), slog de alle rekorder under 2. verdenskrig, hvor de kastede 20 gange så mange bomber som tyskerne. Se Bombs on Britain og Wartime Atrocities.
Det var ikke noget tilfælde, at det skete en helligdag. For at øge terroreffekten valgte man helligdage og byfester.

Op til Marienkirche