Opsummering: Del 4 ud af 7 om hvorfor maleriet i Tallinn ikke er en rest af Lübecks oprindelige maleri fra 1463.
|
|
Dette er en af Heises mindre forseelser, men slem, det er den.
I 1937, da Heise skrev sin artikel, kunne man under det "nye" maleri fra 1701 stadig finde rester af det gamle maleri fra 1463. Åbenbart var den samme træramme anvendt, og foroven sad der rester, der beviste, at det gamle maleri var blevet skåret ud ved udskiftningen.
Heise bringer (side 191) et citat af Wilhelm Mantels, der med egne hænder havde følt de gamle lærredsrester fra 1463. Mantels skrev i Anzeiger für Kunde der deutschen Vorzeit s. 158: »Ich fand nämlich unter der von oben her das Bild in seinem ganzen Umlauf begrenzenden, wulstartigen Holzkrönung alte Leinwandreste hervorragend, welche namentlich an der Westseite ununterbrochen fortlaufen, Farbenspuren tragen und den deutlichen Beweis liefern, daß das vorige Leinwandbild herausgeschnitten ist, um es zu entfernen, und wohl auch, um vom Maler bequemer copiert werden zu können«.(1)
De sidste 11 ord (angivet med rødt), har Heise imidlertid "glemt" at gengive. Det er typisk for Heises teknik, at han gerne bringer lange citater, så længe Mantels snakker om lærred og udskæringer, men når Mantels snakker om en kopiering af maleriet, stopper citatet - for ikke at ødelægger Heises fine hypotese.
Konklusion: Heise citerer meget selektivt.
Det næste afsnit vil vise, hvorfor det var så vigtigt for Heise, at maleriet var blevet skåret ud.
Næste afsnit: Heise kommer med en løs påstand om maleriets højde.
Fodnoter: (1)
