Heise misbruger Gotthard von Hansen

Opsummering: En forkert teori om, at maleriet i Tallinn er en rest af Lübecks oprindelige maleri fra 1463.
Heise "glemmer" at tjekke Gotthard von Hansens kilder.

Heise bygger sin "viden" om fragmentet i Tallinn på en eneste kilde: Gotthard von Hansens "Die Kirchen und ehemaligen Klöster Revals" fra 1873 (genoptrykt 1976). Ikke et ondt om Gotthard von Hansens bog, men hvordan kan en "seriøs" forsker basere sig på en turistbog?

Døden fra Lübeck, Karteusermunk og borgmester

Karteusermunk og borgmester i Lübeck (forkert rækkefølge).

Heise formoder rask væk, at Gotthard von Hansen benytter sig af "gode, gamle overleveringer".(1) Hvis Heise havde tænkt lidt mere over tingene, havde han indset, at Gotthard von Hansens kilde var maleriet i Lübeck - Gotthard von Hansen sammenligner nemlig Tallinn-fragmentet med billedet i Lübeck 3 gange i træk:

Rækkefølgen af dansere minder om den i Lübeck
Døden før paven har en kiste på skulderen - ligesom i Lübeck
Der mangler en stor del af maleriet i Tallinn, mens der i Lübeck er 24 dansere(2)

Et mere afgørende bevis er den rækkefølge, Gotthard von Hansen nævner, og som Heise selv citerer: "Bischof, Herzog, Abt, Ritter, Karthäuser und Bürger". Det er nemlig den rækkefølge, maleriet i Lübeck havde i 1873, da von Hansen skrev sin bog, men som det fremgår af denne fodnote, var den oprindelige rækkefølge biskop, hertugen, abbed, ridder, karteusermunk, adelsmand, domherre og borgmester. Det levner os to muligheder:

Gotthard von Hansen har ret: Rækkefølgen i Tallinn er forskellig fra den oprindelige i Lübeck - men så må der være tale om to forskellige malerier.
Gotthard von Hansen har gættet rækkefølgen ud fra maleriet i Lübeck.

Konklusion: Heise baserer sin teori på en turistbog, der giver fejlagtige informationer

Næste afsnit: Heise citerer Mantels

(1) Heise: "So hat sich auch schon G. v. Hansen entschieden, der offenbar noch auf guter alter Überlieferung fußen konnte". (s. 191)

(2) Gotthard von Hansen: "Dieses Bild gleicht im wesentlichen dem Totentanz in der Marienkirche zu Lübeck vom Jahre 1463, jedoch mit selbstständigen Zuthaten, wie z. B. der Prediger auf der Kanzel. Auch trägt der den Papst führende Tod gerade wie in Lübeck einen Totenschrein auf der Schulter.

"Hier fehlt nun mancher Stand und auch die verschiedenen Altersstufen sind nicht vorhanden, während in Lübeck 24 Bilder vorgeführt werden". (pp. 39-40)