Heise "citerer" Gotthard von Hansen

Heise bygger sin "viden" om fragmentet i Tallinn på en eneste kilde: Gotthard von Hansens Die Kirchen und ehemaligen Klöster Revals fra 1873 (genoptrykt 1976).

Heise citerer Gotthard von Hansen for at billedet oprindeligt var længere, men at "Bischof, Herzog, Abt, Ritter, Karthäuser und Bürger" var gået til på grund af fugt.(1)

Heise hævder uden videre, at Gotthard von Hansen har taget fejl: Der skulle have stået "Bürgermeister" i stedet for "Bürger". Heise har lige brugt Jacob von Melle til at "bevise", at første del af maleriet indtil karteuseren var forsvundet fra Lübeck, og nu har han "bevist", at fragmentet i Tallinn sluttede med borgmesteren. Puslespillet er komplet!

Der er bare det galt, at Gotthard von Hansen ikke sagde noget om borgmesteren. "Bürger" betyder borger eller borgere - med andre ord: efter de udenbys gejstlige og adelsmænd kommer en række af byens borgere.(2)

Tyskere forskere er ikke meget for at indrømme, at de er blevet snydt af Heise: Max Hasse afviser (side 20), at von Hansen skulle have ment borgere, fordi han (von Hansen) så skulle have skrevet die Bürger. Hasse mener tilsyneladende, det er mere sandsynligt, at von Hansen skriver "Bürger" i stedet for "Bürgermeister", end at von Hansen skulle have udeladt "die" i "die Bürger".

Her "glemmer" Hasse, at von Hansen kort forinden (side 38) har skrevet »[...] dann wieder ein Tod und der Pabst, ferner Kaiser, Kaiserin, Kardinal, König und jedesmal dazwischen der Tod". Her udelader von Hansen også et "die" i "die Kaiserin".

Et endnu vigtigere argument, som Heise (og alle andre i Totentanz-branchen) "glemmer", er, at Gotthard von Hansen fortæller, at efter borgerne, kom der flere alderstrin(3) - det vil formodentlig sige gammel mand (eremit), ung mand, ung kvinde og spædbarn. Altså endnu flere personer, der skulle hænge både i Tallinn og Lübeck.

Efter at beskrevet maleriet og citeret teksten slutter Gotthard von Hansen af med "Die folgenden Bilder und was der Bischof, Herzog, Abt, Ritter, Karthäuser und Bürger zu sprechen haben, wie die Worte, die der Tod an sie richtet, mußten leider im Laufe der Zeit, da sie unbeachtet an der feuchten Wand in dem Raume, wo alte Kirchengerätschaften und die Bahren standen, vielleicht Jahrhunderte lang hingen, eines nach dem anderen zu Grunde gehen." (s. 45)

Det krævede åbenbart en dansker, nemlig Erik Moltke, at skære dette ud i pap (i bogen Bernt Notke's Altertavle i Århus Domkirke og Tallinntavlen).

G. von Hansen: "Hier fehlt nun mancher Stand und auch die verschiedenen Altersstufen sind nicht vorhanden, während in Lübeck 24 Bilder vorgeführt werden" (s. 40).