Heise "citerer" Jacob von Melle

Opsummering: Del 1 ud af 7 om hvorfor maleriet i Tallinn ikke er en rest af Lübecks oprindelige maleri fra 1463.

I 1701 blev maleriet i Lübeck udskiftet med et nyt, og Jacob von Melle skrev den gamle tekst ned.

Jacob von Melle er vores eneste vidne til det gamle maleri, og derfor må hans ord vejes på guldvægt. Jacob von Melle starter med at citere 4 linier fra starten af maleriet og skriver derefter: »Her mellem mangler et stort stykke og næsten halvdelen af dialogen. Derpå siger Døden til domherren […]«(1)

Jacob von Melles epitaf.

På dette grundlag påstår Heise, at halvdelen af maleriet har manglet (fordi det var solgt til Tallinn). Dette er citat-fusk af værste skuffe:

Jacob von Melle havde som sagt citeret 4 linier fra starten af maleriet - selvom Heise påstod, at dette stykke skulle befinde sig i Tallinn. Dette faktum alene er nok til at spolere hele Heises hypotese.
Efter det "manglende stykke" giver Jacob von Melle dialogen for domherren, karteuseren og borgmesteren. Jakob von Melle havde blandet om på rækkefølgen af deltagerne (se siden om Jacob von Melle og noterne her og her) - men uanset rækkefølgen forbliver det et faktum, at von Melle har beskrevet to personer, der ifølge Heise skulle have været i Tallinn.
Jacob von Melle startede sin beretning med at fortælle: »Der stod tidligere gamle nedersaksiske rim forneden, som dels var temmelig udslettede og dels også på grund af de mange restaureringer var meget utydelige«.(2) Når Jacob von Melle siger, at bogstaverne var udslettede og utydelige, følger det logisk → at der må have været et maleri at kigge på.
Heise "glemmer", at von Melle efter udskiftningen skrev: »Billederne ser nu stadig væk netop sådan ud som de tidligere var udformet«.(3) Han skrev ikke »Ih, hvor er det dejligt at få lidt kunst på væggen efter at have gloet på den bare mur i 113 år!«.

Konklusion: Jacob von Melle har aldrig sagt, at halvdelen af maleriet manglede i 1701. Tværtimod.

Næste afsnit: Heise "citerer" Gotthard von Hansen

Fodnoter: (1) (2) (3)

Jacon von Melle: »Hier zwischen fehlet ein grosses Stück und fast die Helffte der Zusammen-Sprache; darauf sagt der Tod zu dem Thum-Herrn […]«

Jacon von Melle: »Es stunden ehmals alte Nieder-Sächsische Reimen darunter, welche theils ziemlich verloschen, theils auch wegen der offtmaligen renovation, sehr zustümmelt waren«.

Jakon von Melle: »Die Bilder sehen jetzo annoch eben so aus, wie sie vordem gestalt gewesent«.