I 1701 blev maleriet i Lübeck udskiftet med et nyt, og Jacob von Melle skrev den gamle tekst ned. Der var dog store dele, Jacob von Melle ikke kunne læse, og så er det heldigt, at fragmentet i Tallinn giver os en del af den manglende tekst. De to tekster passer sammen som to brikker i et puslespil, og en del forskere mener, at der ikke er tale om et tilfælde, men at fragmentet i Tallinn simpelthen er en rest af det originale billede fra Mariakirken i Lübeck.
Denne hypotese er aldeles forkert, men den dukker hele tiden op i nye varianter. Lad os derfor koncentrere os om hypotesen, som den oprindeligt blev fremsat af Carl Georg Heise i 1937.
|
|
|
Hypotesen er som følger:
I 1588 fik Sylvester van Swolle betaling for at have "upgeluchtet" — dvs. opfrisket — maleriet. Heise postulerer, at den første halvdel af maleriet har været i så dårlig stand, at van Swolle med det samme gav op, og i stedet for at "upgeluchte" maleriet, skar han den første halvdel ud. Herefter solgte han det til nogle rejsende købmænd - efter at have restaureret det!
Heise mener ikke, at maleriet blev erstattet med en kopi, men at der derimod har været en bar mur i 113 år. Borgerne i Lübeck har åbenbart ikke haft noget imod, at van Swolle havde skåret deres berømte maleri i stykker, og det har heller ikke undret dem, at van Swolle alligevel var i stand til at restaurere det - efter at han havde solgt det.
Der er naturligvis ingen omtale af en sådan handel i kirkebøgerne i Lübeck eller Tallinn.
|
Overhovedet ikke. Hypotesen fremkom lige før 2den Verdenskrig, hvor pseudo-videnskab var i højsædet, og hvor mange tyske forskere var optagede af at bevise, at dette og hint var gamle tyske områder og ejendomme - man kan næsten tale om en -ahøm- tysk besættelse.
Heises hypotese tages ikke længere seriøst, men den dukker ofte op i nye forklædninger. Desuden er der 2 afledte fejl, der gentages ustandselig:
Heise påstod, at Bernt Notke havde udført maleriet i Tallinn og dermed det i Lübeck, (som jo var det samme maleri ifølge hypotesen). Sandheden er, at der er ingen beviser for, at Bernt Notke malede dødedansene.
Lad os først se på, om Jacob von Melle har sagt, at halvdelen af maleriet manglede i Lübeck i 1701.
Fodnoter: (1)
Das in Tallinn erhaltene Fragment umfaßte noch im 19. Jahrhundert 25 Figuren (14 Todesgestalten und 11 Ständerepräsentanten); inzwischen ist nur noch eine Leinwandfläche von 1,75 Metern Höhe und 7,5 Metern Länge mit 13 Figuren erhalten:
Brigitte Schulte, Die deutschsprachigen spätmittelalterlichen Totentänze, 1990, s. 194.
English 
Døden fra Lübeck
Lübeck
Tallinn
Fragmentet
