![]() |
Fraw nonne ir dunkit euch subtil |
Fru(1) Nonne, De tror, De er subtil; Denne dans vil jeg danse med Dem. Smid skapularet(2) fra Dem; De må fare her med de døde. |
Ich habe yn dem closter meyn |
Jeg har i mit kloster tjent Gud som en lille viet(3) nonne. Hvad hjælper mig nu min beden? Jeg må træde ind i de dødes dans.(4) |
Nonnen følger med — med et smil på læben.
Moralen er, at Døden kommer som Guds sendebud, og at gode mennesker kan se frem til deres
belønning.
![]() |
Knap hundrede år senere kopierede Hans Holbein idéen med, at den fromme nonne gladeligt følger efter Døden (se bogstavet Q) — i modsætning til den onde munk.
Nonnens ord med "beten" og "reyen treten" minder om dialogen mellem Kristus og Den elskende Sjæl (billedet til venstre), hvor Kristus siger: »Wirf hin wainen vnd betten / Wol auff du můst den rayen tretten«. Smid gråd og bønner væk / nuvel, du må træde ind i dansen.
Sjælen svarer med at prise Jesus for hans musikalske færdigheder: »Lieb wilt du mir baucken vnd gygen / So laß ich alles trawren ligen«. Hans pauke og violin tager alle sorger væk. I andre versioner spiller Jesus fløjte og tromme, mens han synger: »Wiltu mir pfeiffen paucken vnd singen / So muß ich frolich vor dich springen«.
"Christus und Die Minnende Seele" er fra det fjortende århundrede, men vi ser, hvordan der allerede her er en sammenhæng mellem døden, musik og dans.
Fodnoter: (1) (2) (3) (4)
I øvrigt kan man se af Cpg 314, at nonnen oprindeligt har været "geweiltes" (latin: velata) — altså, at hun har gået med slør.