Apotekeren
Heidelberg's blokbog, Apoteker

Døden til Apotekeren

Wolher aptheker an meynen tancz
Seyn nw die species schyre gancz
Dy do synt wedir todis craft
Beweyst nw ewir meysterschaft

Velan, apoteker, til min dans.
Er lægemidlet(1) helt færdigt nu,
som [hjælper] mod Dødens kraft?
Bevis nu Deres mesterskab.
 

Ich kunde syrop vnd confect machen
Electuaria vnd vil ander sachen
Wer nw erne eyns gut vor den tot
Is wer mir czu dezer stunden not

Jeg kunne lave sirup og konfekt,
electuaria(2) og mange andre sager.
Var nu en af disse god imod Døden,
så havde jeg brug for den i denne stund.

Apotekeren er ikke en fast figur i Oberdeutscher vierzeiliger Totentanz, men optræder her i Heidelberg.

Hammerstein (side 190) mener, at dette træsnit er en senere tilføjelse fra det 16. århundrede. Argumenterne skulle være, at der ikke er apotekere i andre dødedanse fra det 15. århundrede, at sproget er grovere, og at skelettet er mere moderne (anatomisk korrekt).

Det er svært at forstå, hvordan det skulle lade sig gøre. Apotekeren er trykt på recto-siden, mens nonnen er trykt på verso-siden. Mener Hammerstein, at recto-siden var tom i hundrede år?

Desuden har jeg — ligesom med prædikanten — svært ved at følge Hammerstein: Et træsnit bruges til masseproduktion af billeder, men kræver stort arbejde, især med bogstaverne. Hvis ejeren af bogen savnede et billede af en apoteker, ville det have været langt lettere at lave en tegning og skrive en tekst end at fremstille et træsnit.

Fodnoter: (1) (2)

Lægemiddel. . . : Ordet der bruges er "species". Bemærk, hvor tæt det er på engelsk "spices" og gammeldags tysk "spezerei". Krydderier og lægemiddel er to sider af samme sag; en apoteker hed også en "spezereihändler" på tysk.

Som teksten viser, solgte datidens apotekere varer (inklusive chocolade, vin og krydret sirup), som man ikke forventer at finde på et moderne apotek.

En skøn lystig ny Urtegaardt Electuaria. . . : En medicinsk pasta bestående af pulvere, syltetøj, honning, sirup, o.s.v. til indvortes brug.

Til højre ses forsiden af "En skøn lystig ny Urtegaardt prydet met mange atskillige urter som tiene Menniskens Legems sundheds opholdelse : disligest huorledis Electuaria, Syruper, Conserua, oc Olier skulle ret konstelige giøris og beredis aff denne Urtegaards Urter, deris Røder oc Blomster" af Christian d.IIs livlæge Henrik Smid (1495-1563).


Op til Tekst og Billeder