Apotekeren

Døden til Apotekeren

Wolher aptheker an meynen tancz Seyn nw die species schyre gancz Dy do synt wedir todis craft Beweyst nw ewir meysterschaft	Velan, apoteker, til min dans. Er lægemidlet(1) helt færdigt nu, som [hjælper] mod Dødens kraft? Bevis nu Deres mesterskab.

Ich kunde syrop vnd confect machen Electuaria vnd vil ander sachen Wer nw erne eyns gut vor den tot Is wer mir czu dezer stunden not	Jeg kunne lave sirup og konfekt, electuaria(2) og mange andre sager. Var nu en af disse god imod Døden, så havde jeg brug for den i denne stund.

Apotekeren er ikke en fast figur i Oberdeutscher vierzeiliger Totentanz, men optræder her i Heidelberg.

Hammerstein (side 190) og Wilhelm Ludwig Schreiber mener, at dette træsnit er en senere tilføjelse fra det 16. århundrede. Argumenterne er, at der ikke er apotekere i andre dødedanse fra det 15. århundrede, at sproget er grovere, og at skelettet er mere moderne (anatomisk korrekt).

Fodnoter: (1) (2)

Lægemiddel. . . : Ordet der bruges er "species". Bemærk, hvor tæt det er på engelsk "spices" og gammeldags tysk "spezerei". Krydderier og lægemiddel er to sider af samme sag; en apoteker hed også en "spezereihändler" på tysk.

Som teksten viser, solgte datidens apotekere varer (inklusive chocolade, vin og krydret sirup), som man ikke forventer at finde på et moderne apotek.

Electuaria. . . : En medicinsk pasta bestående af pulvere, syltetøj, honning, sirup, o.s.v. til indvortes brug.

Til højre ses forsiden af "En skøn lystig ny Urtegaardt prydet met mange atskillige urter som tiene Menniskens Legems sundheds opholdelse : disligest huorledis Electuaria, Syruper, Conserua, oc Olier skulle ret konstelige giøris og beredis aff denne Urtegaards Urter, deris Røder oc Blomster" af Christian d.IIs livlæge Henrik Smid (1495-1563).