Heidelbergs Blokbog, Del 18, Købmand

"irwerben" og uventet Død . . .: Det lyder som en reference til en historie fra apokryferne:
Sirak 11,17: Herrens gaver forbliver hos gudfrygtige; hans velvilje bringer altid lykke.
Sirak 11,18: En mand kan blive rig af at være nøjeregnende og bjergsom, men hvad får han ud af det? (tysk: doch verwirkt er seinen Erwerb)
Sirak 11,19: Når han siger: »Jeg har fundet ro, og nu vil jeg nyde mine goder,« så ved han ikke, hvor længe det vil vare, inden han skal efterlade dem til andre og dø.

Flere hundrede år senere genbrugte Jesus historien:
Lukas 12,16: Og han fortalte dem en lignelse: "Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt.
Lukas 12,17: Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst.
Lukas 12,18: Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods.
Lukas 12,19: Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad!
Lukas 12,20: Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet?
Lukas 12,21: Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud."

han vil have Dem . . .: En meget afslørende replik. Døden synes ofte at snakke i tredje person: "Døden modtager hverken gods eller gaver", men her siges det så tydeligt, som det siges kan, at den dødning, der henter købmanden ikke er Døden selv: "Dans efter mig - han vil have Dem". Se Dødens Dans eller De Dødes Række?

Her kawfman was hilft euch ewir irwerben Dy czeyt ist hie das ir must sterben Der tot nympt wedir gut noch goben Tanczt mir noch her wil euch haben	Hr. Købmand, hvad hjælper Deres sammenskraben Dem? Tiden er her, at De skal dø.(1) Døden modtager hverken gods eller gaver. Dans efter mig - han(2) vil have Dem.

Ich hette mich czu leben vorsorgit wol Das schrein vnd kasten weren vol Nu hot der tot meyne gobe vorsmach Und mich vmb leib vnd gut gebroch	I livet havde jeg sørget godt for, at skrinet og [penge]kassen var fulde. Nu har Døden forsmået min gave(3) og skilt mig fra liv og gods.

Døden til Købmanden