Døden til Adelsmanden

Komet her ir edlerman
Ir must der sterke pflegen an
Mit deme tode der nymandis schont
Legit ir nw oben euch wirt gelont

Kom her, De adelsmand;
De må pleje kræfterne -
med Døden, der ingen mand skåner.
Vinder De, bliver De belønnet.

Ich habe manchen man dirschreckit
Der wol was mit harnisch bedeckit
Nun irschreckit mich hie der tod
Vnd brengit yn die engistliche not

Jeg har forskrækket mange mænd,
der var godt dækket med harnisk.
Nu forskrækker Døden mig her
og bringer mig i angstfuld nød.

Døden er udstyret med et par hængebryster. Om ikke andet viser det, at Døden ikke er en enkelt skikkelse. I Lübecks dødedans kunne man godt tro, Døden var den samme skikkelse, der sprang rundt i dansen, men den går altså ikke i Heidelberg.

Det er giver nogle besynderlige undertoner, at Døden kommer i kvindeskikkelse. Det er ikke ualmindeligt i dødedansene, at Døden udfordrer en kriger til "den sidste strid", men her skal Adelmanden "pleje sine kræfter" med hende, "der ingen mand skåner", og han bliver "belønnet, hvis han ligger ovenpå".

Knap hundrede år senere kopierede Hans Holbein idéen med, at Døden i form af en skrøbelig kvinde har magt over den stærkeste kriger (se bogstavet I).