Adelsmanden

Døden til Adelsmanden

Komet her ir edler man Ir must der sterke pflegen an Mit deme tode der nymandis schont Legit ir nw oben euch wirt gelont	Kom her, De adelsmand; De må pleje kræfterne - med Døden, der ingen mand skåner. Vinder De, bliver De belønnet.

Ich habe manchen man dirschreckit Der wol was mit harnisch bedeckit Nu irschreckit mich hie der tod Vnd brengit yn die engistliche not	Jeg har forskrækket mange mænd, der var godt dækket med harnisk. Nu forskrækker Døden mig her og bringer mig i angstfuld nød.

Døden er udstyret med et par hængebryster. Om ikke andet viser det, at Døden ikke er en enkelt skikkelse. I Lübecks dødedans kunne man godt tro, Døden var den samme skikkelse, der sprang rundt i dansen, men den går altså ikke i Heidelberg. Dette er ikke Dødens dans, men en række af døde.

Det er giver nogle besynderlige undertoner, at Døden kommer i kvindeskikkelse. Det er ikke ualmindeligt i dødedansene, at Døden udfordrer en kriger til "den sidste strid", men her skal Adelmanden "pleje sine kræfter" med hende, "der ingen mand skåner", og han bliver "belønnet, hvis han ligger ovenpå".

Knap hundrede år senere kopierede Hans Holbein idéen med, at Døden i form af en skrøbelig kvinde har magt over den stærkeste kriger (se bogstavet I).