Døden til Abbeden

Tanczt mir noch, her kogilweyt
Wy wol das ir eyn apt seyt
Ir must des todis regil halden
Der wil ewers leybis walden

Dans efter mig, Hr. Hættevid,(1)
selvom De er en abbed.
De må holde Dødens regel.(2)
Den vil bestemme Deres liv.

Ich habe vil monche als eyn apt gelert
Garstrenge dirczogen vnd wol gemert
Nu byn ich selbir hie betwungen
Und mit des todis regil gedrungen

Jeg har - som abbed - oplært mange munke,
helt strengt opdraget og vel ernæret.(3)
Nu er jeg selv her betvunget
og med Dødens regel(2) nødtvungen.

Knap hundrede år senere kopierede Hans Holbein idéen med, at Døden smilende og respektløst stjæler staven fra en abbed med en lang, sort kappe og en tyk bog.

Sådan så en "gugel" ud.

(1) hættevid . . .: en gugel/gogel (af latin cuculla) var en særlig hætte, der dækkede skuldrene.

(2) Regel . . .: De gejstlige boede i den katolske Tid under Studiet og Uddannelsen ofte sammen og maatte rette sig efter en for dem alle gældende regel; i deres daglige Forsamlinger læstes et stykke af Reglen höjt; deraf skal navnet Kapitel (capitulum) være opstaaet, först som benævnelse paa Forsamlingen, dernæst for Korporationen (Wetzer und Welte, Kirchenlexicon 2. Aufl II, 1826).

(3) ernæret . . .: ernæret med det daglige brød, Guds ord, forstås.

Der står ganske vist gemert i teksten, men det er formentlig en skrivefejl, eftersom der står genert i teksten fra 1443-1447.