Døden til Abbeden

Tanczt mir noch, her kogilweyt Wy wol das ir eyn apt seyt Ir must des todis regil halden Der wil ewers leybis walden	Dans efter mig, Hr. Hættevid,(1) selvom De er en abbed. De må holde Dødens regel.(2) Han vil bestemme over Deres legeme.

Ich habe vil monche als eyn apt gelert Garstrenge dirczogen vnd wol gemert Nu byn ich selbir hie betwungen Und mit des todis regil gedrungen	Jeg har - som abbed - oplært mange munke, helt strengt opdraget og vel ernæret.(3) Nu er jeg selv her betvunget og med Dødens regel(2) nødtvungen.

Knap hundrede år senere kopierede Hans Holbein idéen med, at Døden smilende og respektløst stjæler staven fra en abbed med en lang, sort kappe og en tyk bog.

Fodnoter: (1) (2) (3)

Sådan så en "gugel" ud.

hættevid . . .: en gugel/gogel (af latin cuculla) var en særlig hætte, der dækkede skuldrene.

Regel . . .: De gejstlige boede i den katolske Tid under Studiet og Uddannelsen ofte sammen og maatte rette sig efter en for dem alle gældende regel; i deres daglige Forsamlinger læstes et stykke af Reglen höjt; deraf skal navnet Kapitel (capitulum) være opstaaet, först som benævnelse paa Forsamlingen, dernæst for Korporationen (Wetzer und Welte, Kirchenlexicon 2. Aufl II, 1826).

ernæret . . .: ernæret med det daglige brød, Guds ord, forstås.

Der står ganske vist gemert (= "forøget") i teksten, men det er formentlig en skrivefejl, eftersom der står genertt i CPG 314.