Biskoppen

Døden til Biskoppen

Ewr wirde vnd ere hot sich vorkart Her byschoff weyze vnd wol gelart Ich wil euch an den reyen czyen Do ir den tot nicht mogit entpflyen	Deres ære og værdighed har fordrejet sig, Hr. Biskop, vis og veluddannet. Jeg vil trække Dem til dansen, hvor De ikke kan flygte fra Døden.

Ich byn wirdiglich geerit wurden Dy weyle ich lebete yn byschofs orden Nw czyen mich dy vngeschaffen Czu dem tode als eynen affen	Jeg har været værdigt æret, mens jeg levede i biskopsembedet. Nu trækker vanskabningerne mig til Døden som en abe.

Denne bog bytter om på rækkefølgen af biskop og hertug. Normalt skifter dansen mellem lægmænd og gejstlige, men i dette tilfælde er biskoppen den fjerde gejstlige i træk.

Dialogen er et oplagt eksempel på, hvordan Den Højtyske 4-liniede Dødedans er forskellig fra andre dødedanse som fx dem i Lübeck og Berlin.

Biskoppen bliver hentet af en dødning, der trækker ham ind i en "reye", der ligesom det gamle danske ord "rej" kan betyde mange ting: rad, række, (kæde)dans og tummel.

Dødningen siger, at i denne "række" kan biskoppen ikke flygte fra Døden. Dødningen er altså ikke Døden selv, og han er heller ikke alene om arbejdet: Der er åbenbart flere om at trække i biskoppen, som han omtaler som "vanskabningerne".

For flere detaljer, se Dødens Dans eller De Dødes Række?