Indledende Prædiken
Heidelberg's blokbog, Prædiker  Heidelberg's blokbog, Prædiken

Indledende Prædiken

O deser werlde weysheit kint
Alle die noch ym leben sint
Setzt yn ewr hercze czwey wort
Die von cristo sint gehort
Das eyne komet her das ander gehet hyn
Dach des ersten die guten haben gewyn
So sie yn den hymmel komen
Do nemen sie des guten fromen
Das ander die bözen weyzet yn peyn
Der hellen. dy ouch ewig wirt seyn
Dorvm ich euch getrewlich rathe
Tut euch abe oppiger thate
Wenne dy czeit yst korcz yn desem leben
Dor noch wirt ach vnd we gegeben
Dorch den czwefechegen tod
Der die oppigen brengit yn not
Wenne mit seyner pfeyfen geschrey
Brengt her sie alle an seynen reyn
Doran dy weyzen czu den sprungen
Mit den toren werden gecwungen
Als dezes gemeldis figuren
Synt eyn eben bilde czu trawren

Oh, børn af denne verdens visdom;(1)
alle der endnu er i live.
Sæt i jeres hjerte to ord,
som er hørt fra Kristus:
Det ene "kom her" - det andet "gå bort"(2)
Takket være det første har de gode [mennesker] fordel,
så de kommer i Himmelen.
Der får de nytte af deres gode [gerninger].
Det andet [hen]viser de onde til pinen:
Helvede, der også vil vare evigt.
Derfor råder jeg jer oprigtigt:
Afvis unyttige gerninger,
for tiden er kort i dette liv.
Derefter gives der Ak og Ve,
gennem den dobbelte Død,(3)
der bringer de nyttesløse i nød,
når han med sin fløjtes skrig
bringer jer alle i sin dans.
Der bliver de vise tvunget
til at springe med dårerne.
Som disse malede figurer
er et præcist billede at sørge over.

Jeg har flyttet prædikeren frem til starten af dansen, for det er her, han optræder i andre udgaver af Oberdeutscher vierzeiliger Totentanz.

I denne bog er han placeret sidst, men det er formentlig en fejl, der er opstået, dengang man bandt de 7 små blokbøger sammen til én stor. Omvendt påpeger Susanne Warda (side 213), at prædikanten kigger til venstre. Hvis det var prædikanten i starten, burde han kigge til højre.

Skriftrullen siger: »dy gnade unsers«, og Hammerstein (side 190) mener, dette er et citat fra 2 Korintherne 13,13: "Vor [Herres Jesu Christi] naade". Sammenholdt med den alterkalk, der står bag præsten, konkluderer Hammerstein, at dette billede er fra efter Reformationen og derfor er nyere end de andre i serien.

Man kan diskutere, om genstanden bag prædikanten er en kalk eller et timeglas, men det er svært at se, hvorfor en alterkalk skulle betegne præsten som protestantisk. Det er også svært at se, hvorfor de tre ord, »dy gnade unsers«, skulle pege netop på 2 Korintherne 13,13 og ikke på de ca. 10 andre steder, vendingen optræder. Især fordi ordet "vores" strengt taget ikke er med i 2 Korintherne 13,13, kun i dårlige oversættelser (Martin Luther tilføjede ordet, men det er ikke med i den græske tekst). Og hvis det endelig skulle være, hvorfor kunne en før-reformatorisk prædikant ikke citere 2 Korintherne 13,13?

Desuden har jeg — ligesom med apotekeren — svært ved at følge Hammerstein: Et træsnit bruges til masseproduktion af billeder, men kræver stort arbejde, især med bogstaverne. Hvis en ejer af en bog, savnede et billede af en prædikant, ville det være langt lettere for ham at lave en tegning og skrive en tekst i hånden end at fremstille et træsnit.

2 Korintherne 13,13: Vor Herrens Jesu Christi Naade og Guds Kjærlighed og den Hellig Aands Samfund være med Eder alle! Amen
(Bibel fra 1897)

Fodnoter: (1) (2) (3)

børn af denne verdens visdom . . .: er en hentydning til 1. Korintherne 1,20, hvor verdens visdom er dårlig visdom i modsætning til den overlegne kristne visdom: Hvor er de vise henne, hvor er de skriftkloge, hvor er denne verdens kloge hoveder? Har Gud ikke gjort verdens visdom til dårskab?

Hentydningen er tydeligere i den latinske tekst, hvor Cpg 314 har »huius mundi sapientes«, de samme tre ord der afslutter 1 Korintherne 1,20 i Vulgata: »Ubi sapiens? ubi scriba? ubi conquisitor hujus sæculi? Nonne stultam fecit Deus sapientiam hujus mundi?«

Dødedansene i Lübeck, Paris og London startede også med en hentydning til visdom og evigt liv.

Kom her / gå bort . . .: Prædikanten refererer til Matthæus 25,31-46, hvor Jesus vil skille fårene fra bukkene:
Matthæus 25,34: Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt.
Matthæus 25,41: Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle.
Den dobbelte Død . . .: hentydning til dommen og den evige pine:
Åbenbaringen 2,11: Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne. Den, der sejrer, skal ikke skades af den anden død.
Åbenbaringen 20,6: Salig og hellig er den, der har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen magt over, men de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham i de tusind år.
Åbenbaringen 20,14: Døden og dødsriget blev styrtet i ildsøen. Det er den anden død, ildsøen.
Åbenbaringen 21,8: Men de feje og troløse og afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene og afgudsdyrkerne og alle løgnerne skal få deres lod i søen, der brænder med ild og svovl; det er den anden død."

I næste linie bliver Den Dobbelte Død personificeret.


Op til Tekst og Billeder