På universitet i Heidelberg befinder sig en gammel bog fra 1455-1458, der i virkeligheden er 7 små blokbøger, der er indbundet sammen. En af disse 7 bøger regnes for verdens ældste trykte dødedans.
Teksten er dog endnu ældre. Det er den såkaldte Oberdeutscher vierzeiliger Totentanz, som vi bl.a. kender fra et manuskript fra 1443-1447, og som vi finder mere udviklet i dødedansen i Basel fra ca. 1440.
I forhold til manuskriptet fra 1443-1447 er der sket det, at Døden har fået en replik til hver danser. Oprindeligt var teksten en lang række af klager fra døende mennesker i alle samfundets lag, men i den bog, vi kigger på her, opfordrer Døden den enkelte deltager til dans. Dermed er monologerne tilsyneladende blevet til dialoger.
Billederne er kun trykt på den ene side af papiret, men senere er siderne blevet klistret sammen to og to. Det er formentlig i den forbindelse, at rækkefølgen blev ændret, for danserne kommer ikke i samme sekvens, som i de andre versioner: Der er byttet om på patriark, ærkebiskop og kardinal, på biskop og hertug, på ridder og abbed, på kok, bonde og tigger og på mor og barn. Man ser også, hvordan moderens replik: »Åh barn, jeg ville have frelst dig« tydeligvis er et svar på barnets klage: »Åh min kære moder […] Hvordan kan du forlade mig nu?«. Den første prædikant er placeret bagerst i dansen (men jeg har flyttet ham foran).
De 24 faste dansere fra Der Oberdeutsche vierzeilige Totentanz er i denne version udvidet med en apoteker. Dette er formentlig også sket i forbindelse med indbindingen af bogen. I al fald mener en del eksperter, at billedet af apotekeren er en senere tilføjelse.
Sidste halvdel af billederne har (spejlvendte) numre, dette er dog ikke helt konsekvent, for billede 14-15 har ingen numre, mens der står nummer 16 to gange på samme træsnit. Numrene er jurist (13), adelsmand (16), adelsdame (17), købmand (18), nonne (19), kok (21), bonde (22), tigger (20), moder (24) og barn (23). Disse numre ville passe, hvis bladene kom i den traditionelle orden, og uden apoteker.
Ingen vil beskylde bogen for at være stor kunst, men husk, at
det er en blokbog, hvilket betyder, at hele siden — både tekst og billeder — er skåret ud af samme blok.
Send derfor en venlig tanke til kunstneren:
Ikke bare har han måttet skære teksten spejlvendt,
men træsnit er højtryk, d.v.s. at det er alt træet mellem bogstaverne, der skal skæres væk.
Bemærk, at Døden tiltaler de fleste i den høflige flertalsform: ir, euch og ewr, svarende til det gamle danske "I", "eder" og "eders", men er dus (du, dich, deyn) med kok, bonde, tigger og barn.
Dansen starter med en opløftende prædiken.