![]() |
Døden til maleren | |
---|---|
der todt. |
Døden. |
Maleren | |
der mahler. |
Maleren. |
![]() |
![]() |
Dansen slutter med, at Døden afbryder maleren i sit arbejde — ligesom det sker i Basel og Bern. Til højre for maleren står hans søn / assistent og river pigmenter til maling, ligesom den lille dødning gør i Basel (til venstre).
Dødens tre første linjer er taget fra Basel:
Basel: Døden til maleren |
---|
Ans Hug Klauber laß Malen stohn, |
Dødens sidste linje, »Tantz hehr, muest mir ietz werden gleich«, minder om fyrstens replik (der er kopieret efter hertugen i Basel): »Ietzund wierd Ich meim tantzer gleich«. Dette "patchwork" er delvist mislykket, eftersom "leib" ikke rimer med "gleich".
Jacob Hiebeler ændrer Hans Hug Klauber's navn til sit eget, og signerer dermed maleriet: »Ich hab gemaltt den todtten tantz«.
Malerens følgende bemærkning om, at spillet ikke var komplet uden om, minder om Dødens ord til musikanten i Basel:
Basel: Døden til musikanten |
---|
Mein Kirbehans, Spiel wär nicht gantz, |
min markeds-Hans. Spillet ville ikke være komplet, |
![]() |
Den sidste person i dansen, maleren, slutter med at opfordre alle andre til at følge efter: »Kompt allhernach«. Præcis de samme ord afslutter den første danser, pavens, tale.
Det tyske ord "hernach" betyder "bagefter". Oprindeligt var det i betydningen "den næste i en rækkefølge", f.eks. kaldes den prædikant, der afslutter dansen, for: der prediger hie her nach.
Normalt er det Døden, der opfordrer folk til at følge efter i dansen: Til fyrstinden: »Nur sprengt hernach der tantz ist mein«; kejserinden i Basel: »Springen hernach, der Tantz ist mein«; våbendrageren fra Doten dantz mit figuren: »Kum her nach du wapendreger« og jomfruen fra samme dans: »Kummet her nach ich uch nü lere«; borgmesteren i Kienzheim: »Die gemein wurt vch har noch gan«; ågerkarlens arving i Kleve: »Uolge ock her na des wokeners erue«; og håndværkeren i Nordböhmen: »darumb get her nach meinem trit«
![]() |
Her i Füssen er det altså paven og maleren, der opfordrer til dans, og de opfordrer alle: »Kompt allhernach«.
Faktisk var "allhernach" et kendt motto på epitafer og gravsten. Sommetider kunne ordet stå helt alene. Kurfyrste og kardinal Albrecht von Brandenburg fik fremstillet en gravplade til sig selv i domkirken i Mainz, hvor der på tre af siderne står: "ALL HERNACH". Sponsoren til et berømt maleri i Straßburg satte en gravplade op for sig selv med all her nach.
Bogen til højre er af Albrecht von Eyb (1420-1475) og digtet starter: »DEr dot bin ich ein gemeiner mordt / Allehernach ist mein sprich wort« (Jeg er Døden; en gemen morder, "Allehernach" er min talemåde").
Bogen til venstre ender med en slags "Dødens våbenskjold" og skriftbåndet: "M · G · W · All · Hernach · 1502".(1)
Det skal tilføjes, at senere fik "hernach" også betydningen "tidsmæssigt efterfølgende" — dvs. "fra nu af". Det ser man i den nye tekst i Lübeck fra 1701: lægen: »Was findet man hernach von beyden?« og barnet: »Und schlaf hernach getrost« og tilsvarende i Erfurt: børnene og lægen. Men det er en anden historie.
Fodnoter: (1)
Begge disse forslag er dog forkerte, for i 1514 blev resterne af oplaget genudgivet med en ny frontispice (og med 4 ekstra sider). Denne nye frontispice indeholdt de samme tre bogstaver.
Eftersom det tydeligvis ikke er den samme kunster, kan det ikke have været hans initialer, og eftersom der ikke stod "all hernach" på denne frontispice, har "MGW" ikke noget med mottoet at gøre.