Füssen, Jomfruen

Jomfruen
Hiebeler, Jomfru

Døden til jomfruen

    der todt
O Junckfraw schaw dein rotter mundt
Wiertt blaich ietzundt zu diser stundt.
Hast offt getantzt mitt Jungen knaben,
Mitt mir muest ietz ein vortantz haben.

    Døden.
Åh jomfru se, din røde mund
bliver bleg nu i denne stund.
Du har ofte danset med unge drenge,
Du må nu have en fordans(1) med mig.

Jomfruen

    die Junckfraw.
O weh wie grewlich hast mich gfang,
Mir ist all muett vnd freud vergang
Hab eben gsintt nach einem man,
Ach vor der Zeit mueß ich ietz dran.

    Jomfruen.
Åh ve, hvor grueligt har du fanget mig.
Alt [livs]mod og glæde har forladt mig.
Jeg tænkte lige på en mand,
Ak, før tiden må jeg nu gå.

Basel: jomfru
Merian, Ung kvinde

Døden, der sniger sig op bag den unge kvinde, er en kopi af scenen i Basel (billedet til venstre). Det samme gælder Dødens replik og jomfruens to første linjer.

Lige her har Basel nogle paralleller med dansen i Bern (og dermed også med Füssen):

Basel: Døden til jomfruen

Tochter jetz ist schon hie die Stund,
Bleich wird werden dein roter Mund:
[…]

Datter, timen er allerede her nu,
Din røde mund bliver bleg:
[…]

Fodnoter: (1)

fordans. . .: En dans i spidsen, som første (opførende) par, der åbner dansen.

Rent logisk tilfalder denne ære ikke jomfruen, men den første danser i optoget. Derfor har Døden allerede lovet denne dans bort til paven: »Ich mueß mit euch den vortanz hon«.