Füssen, Adelsdamen

Adelsdamen
Hiebeler, Adelsdame

Døden til adelsdamen

    der todt,
O fraw waß sol doch diser prachtt,
Den ihr thuett fueren tag vnd nacht
Ziechtt ab daß klaidlen zartt vnd waich,
Vnd tantzt mit mir so werdt ihr blaich.

    Døden
Åh kvinde, hvad nytter denne pragt,
som du viser dag og nat?
Tag det sarte og bløde tøj af,
og dans med mig; så bliver du bleg.

Adelsdamen

    die Ed[e]lfraw,
Der todt kompt mir auch für die thür,
Es kompt mir graußam seltzam für.
Hab nit vermaint, daß noch sey Zeit,
Gar schnell hatt er mich übereiltt.

    Adelsdamen.
Døden kommer også til mig ved døren.
Det forekommer mig frygteligt mærkeligt.
Jeg formodede ikke, at der stadig var tid:
Han overhalede mig meget hurtigt.

Basel, Adelsdamen.
Büchel, Adelsdame
Füssen, Detalje.
Hiebeler, Djævel

Billedet af adelsdamen minder om adelsdamen i Basel. I Füssen ser hun sit eget ansigt i spejlet, mens hun i Basel ser Dødens nøgne bagdel.

Kvinden synes at være mere optaget af sit eget billede i spejlet end af sin forestående død. Stolthed / forfængelighed / superbia er ikke kun en af de syv dødssynder, men moderen til alle synder. Der sidder en lille djævel på hendes kjoleslæb.