Füssen, Abbeden

Abbeden

Døden til abbeden
der todt, Herr Abbt vor mir seit ihr nit gfreit, Muest auch mit mir in todten streit. Legt weckh den stab vnd Infel fein, Kombt hehr eß mueß getantzet sein.	Døden. Hr. Abbed, du er ikke frelst fra mig, Du skal også med mig i Dødens strid. Læg pænt staven og bispehuen væk. Kom her; der skal være dans.
Abbeden
der Abbt. Prelat ward ich in disem landt Vnd hochgeacht in meinem standt. Ietz kombt der todt was ist mein gwin, Gott bhuet mein Kloster ich far dahin.	Abbeden. Jeg var prælat(1) i dette land og højt respekteret i min stand. Nu kommer Døden, hvad er min gevinst? Gud beskytte mit kloster; jeg går heden.

Basel, Abbed, af Merian

Basel, Abbed, af Büchel

I den rigtige rækkefølge (se starten af denne sektion) er abbeden den sjette scene. Vi befinder os altså stadig på samfundets øverste, øverste, øverste hylde, hvor Døden tiltaler sine ofre med Hr. og Fru (»Herr Abbt«), og er Des med dem (»seit ihr« i stedet for "bist du").

Teksten har ikke så mange lighedspunkter med abbeden i Basel bortset fra opfordringen til at lægge staven og huen væk. Ordet er "Infel", der betegner en biskops eller abbeds hovedbeklædning. Ordet går tilbage til latin, "infula".

Abbedens mitra er faldet til jorden. Hvis man skal tro på Merians kobberstik (til venstre), havde Døden i Basel selv taget en bispehue på, men det havde han ikke i Büchels akvareller, så dén detalje må være Merians frie fantasi.

Matthias Schober, epitaf

Det er næsten helt sikkert, at Abbeden er Matthias Schober, der i 27 år var abbed i benediktinerklosteret Sankt Mang i Füssen, og som havde bestilt denne dødedans. Schober døde i 1604, to år efter færdiggørelsen af maleriet.

I denne katolske dans bliver abbeden og de andre gejstlige stillet i et pænt lys, og hans sidste tanke går til klosteret: »Gott bhuet mein Kloster ich far dahin«. I Basel var disse afsluttende ord reserveret til den sidste danser. maleren: »Behüt euch GOtt ich fahr darvon«.

Fodnoter: (1)

Prælat . . .: Højtstående gejstlig.