|
| Døden til lægen | |
|---|---|
|
[der todt.] |
Døden. |
| Lægen | |
|
der Docter. |
Lægen. |
|
|
I den rigtige rækkefølge (se starten af denne sektion) er lægen den ellevte scene. Han er malet under paven og starter dermed den nederste række.
Døden tiltaler ham »Herr Doctor«, men vi er i den underste række, og lægen er den sidste, der tiltales med Hr. eller Fra. Han er også den sidste, Døden er Des med (»Ihr habt« i stedet for "Du hast").
Lægen står foran en ligbåre og befinder sig åbenbart allerede på kirkegården. Billedet er usædvanligt ved, at det kræver ikke mindre end tre dødninger at føre ham væk. Tilsyneladende er lægen Dødens stærkeste fjende.
Teksten er den samme som lægen i Basel.
|
|
Lægen bliver i reglen afbildet i dødedansene med en urinkolbe i hånden, som bruges til at diagnosticere hans patienter (billedet til venstre).
Døden giver denne læge en urinflaske som en slags udfordring. Her kunne man argumentere for, at kunstneren var inspireret af Holbein's dødedans (billedet til højre) og hans bogstav M, men på den anden side er det jo netop sådan en scene, at teksten fra Basel lægger op til.
Fodnoter: (1) (2)
|