Füssen, Fyrsten

Fyrsten

Døden til fyrsten
Der todt Habt ihr mit Frawen hoch gesprungen O stoltzer Fürst, hats euch wolglungen Das muest ihr an den raÿen biessen Kompt hehr vnd thuet die todten grüesen.	Døden. Har De sprunget(1) højt med kvinder, stolte hertug, det er lykkedes Dem godt. Det må De bøde for i denne dans. Kom her, og hils på de døde.
Fyrsten
der Fürst, O mordt, mues ich so flux dar von Land, leidt, weib, kind dahinden lon, So erbarm sich Gott in seinem reich, Ietzund wierd Ich meim tantzer gleich.	Fyrsten. Åh mord, skal jeg så hurtigt herfra? Efterlade land, folk, kone, barn. Så forbarme sig Gud i sit rige, nu bliver jeg ligesom min dansepartner.

Basel: Hertug.

Fyrsten er formentlig en kurfyrste. Der var mellem syv og ni kurfyrster, der valgte den nye kejser af det Tysk-romerske Rige (ordet "kur" er i familie med det danske "at kåre"). Derfor har en kurfyrste mere magt end en almindelig fyrste og overgås kun af kejseren. Og naturligvis af Døden.

Dialogen er en kopi af hertugen i Basel. Faktisk er Dødens replik den samme for hertugen i Heidelberg's blokbog og andre udgaver af den højtyske dødedans.

Det brede format af de enkelte scener gør, at der ofte er plads til to dødninger. Den ene tager fat i fyrsten, mens den anden spiller sækkepibe. Man må formode, at fyrsten var vant til finere musik, dengang han "sprang højt med kvinder".

Fyrsten har hævet sit sværd for at værge sig, men som der står ovenover dansen: "Sagt Ja Sagt Nein, Getanzt Muess sein".

Fodnoter: (1)

sprunget . . .: Det tyske ord "springen" kan ligesom på dansk betyde, hoppe, danse og styrte afsted.