Bemærk og betænk, alle I mennesker

Efterord
Figuren, Figuren: Benhus

Dansen slutter med et helsides træsnit, der minder om de to indledende scener: Dansehuset og den uforberedte døde. Dette træsnit manglede i 1520-udgaven, så der blev den uforberedte døde anvendt en gang mere.

Teksten kommer på den modsatte side:

Merckent vnd gedenkent yr mentschen gemeyn
Hye lygent gebeyne groiß vnd kleyn
Welchs syn man frauwe ritter oder knecht
Hye hait sych tzů lygen yederman recht
Der arme bij dem rychen der knecht bij dem herrn
Vnd dürffent sych nyt vijlle dar vmb eren
Welches sy vnden oder oben an
Es ist eynes glych als das ander gethain
Her vmb so nement alle eben ware
Wyr můßent allesampt in dye erde gar
Vnd vberhebe sich nyemant syns adels oder gewalt
Synes rychtůms oder syner schonen gestalt
Wand wyr mußen alle werden dyßen glych
So wyr scheyden von dyßem ertrich
Want wyr synt in sunden entpfangen
Vnd von mütter lybe nacket uß gegangen
Also mußent wir scheyden nacket von hynnen
So wirt eyner den andern in dem kerner fynden
So schauwe dan eynes das ander ane
Welches sy das schonste vnder yne gethan
Oder welcher do sy der edelst oder richst vnder yne
Der soll da haben güten gewynne
Welcher auch sy der geweltigst an synem gewallt
Der drett herfůre er sy iůng oder alt
Ach wie ist yß so gar eyn krang dyng vmb vnßer leben
Das wir doch můßen so vngestalt werden(2)
Ach wye synt wyr so rechte blyndt
Daz wir nyt ansehen eyn solych grüßlych dyng
Das ye eynes nach dem andern hynnen schlychet
Vnd ye eyns zů dem andern in den kerner wichet
Nü buwe aůch eyn yederman off dyssze werlt
Vnd sehe an yr süberlychs vnd snodes(3) getzellt(4)
Der kerner ist yß genant
Dar inn so kommen wyr gar tzü hant
Goit woille das wyr also dar in kommen
Das yß komme vnßeren selen tzu frommen

Bemærk og betænk, alle I mennesker.
Her ligger knogler, store og små,
som er mand, kvinde, ridder eller knægt.
Her har enhver ret til at ligge;
den fattige ved den rige, tjeneren ved herren,
og her behøver ingen at udveksle mange høfligheder om,
hvem der måtte være under eller ovenpå.
Den ene er gjort lig med den anden.
Derfor skal alle mærke sig nøje:
Vi skal allesammen i jorden
og ingen bliver fritaget [på grund af] sin adel eller magt
sin rigdom eller sin smukke skikkelse,
for vi må alle blive ligesom disse,
så vi skilles fra dette jorderige.
For vi er undfanget i synd(1)
og er kommet nøgne ud af moders liv.
Således må vi også skilles nøgne herfra.
Så vil den ene finde den anden i benhuset.
Så kigger den ene på den anden,
hvem måtte være den smukkeste blandt dem,
eller hvem måtte være den ædleste eller rigeste blandt dem?
Det får han stor fordel af.
Også hvem der måtte være mægtigst i sin magt
lad ham træde her frem, om han er ung eller gammel.
Ak, hvor er vores liv en ynkværdig ting,
at vi skal blive så vanskabte.
Ak, hvor er vi så blinde,
at vi ikke kan se en så græsselig ting.
at den ene sniger sig efter den anden
og hver giver plads til den anden i benhuset.
Byg nu enhver på denne verden
og se på jeres pletfri og foragtelige(3) telt.(4)
Benhuset hedder det.
Derind kommer vi helt straks
Gud give, at vi således kommer derind,
for at det kommer vores sjæle til gode.

"Spiegelbuch"
Billedet af benhuset illustrerer nærværende tekst.
Spiegelbuch

Allerede Max Rieger gjorde opmærksom på, at denne afslutning stammer fra den såkaldte "Spiegelbuch": En lille samling af tekster, som vi i dag kender omkring syv eksemplarer af. Billedet til venstre er et eksemplar fra 1467.

"Spiegelbuch" af Zimmern.
Zimmern, Zimmern, Spiegelbuch
Zimmern's dødedans.
Zimmern, Zimmern, Benhus

Den ene af de syv Spiegelbuch'er finder vi i Grev Wilhelm Werner von Zimmerns "Forgængelighedsbog", så dermed indeholder denne bog to versioner af "Merckent vnd gedenkent", dels i afsnittet med "Spiegelbuch" (til venstre), og dels i slutningen af dødedansen (til højre).

Fodnoter: (1) (2) (3) (4)

undfanget i synd . . .: Se side om arvesynden.
leben / werden . . .: ordene rimer ikke, men i Rhin-landet kan "geben" bruges i betydningen "werden", så måske har der stået "geben" i originalteksten, som er blevet rettet til det mere udbredte "werden" i senere afskrifter?

Den nyeste "Spiegelbuch" er den af Grev Zimmern, og han har rettet teksten for et redde rimet på en anden måde:
»Ach wie ist es so ain zergengklich ding vff diser erden
So wier alle müsen so vngestalt vnd zw nichten werden
«.

snodes . . .: Det tyske ord "schnödes" betyder lumpen, ussel og foragtelig, hvilket ikke hænger sammen med det foregående ord, "säuberleich", der betyder ren, smuk og fejlfri.

Der er formentlig tale om en forvanskning, for i de andre versioner af "Spiegelbuch" står der ikke "schnödes", men "schönes".

Måske har redaktøren ikke forstået ironien i at kalde et benhus for en pletfri og smuk bolig?

getzellt . . .: måske er ordet "telt" sammen med de mange omtaler af nøgenhed en hentydning til Paulus, der kalder vores jordiske krop for et telt?

1. Vi ved nemlig, at hvis det telt, som er vort hus på jorden, brydes ned, så har vi en bygning fra Gud, et hus, der ikke er bygget med hænder, men er evigt, i himlene.
2. For mens vi er her, sukker vi af længsel efter at iklædes den bolig, vi har fra himlen
3. - så sandt vi da ikke skal stå nøgne, når vi er klædt af.
4. For mens vi bor i teltet, sukker vi besværede, fordi vi ikke vil klædes af, men klædes på, så det dødelige bliver opslugt af livet.

(2 Korintherbrev 5)


Op til Doten dantz mit figuren