Der Doten dantz mit figuren, Købmand

Købmanden

Købmand

Der doit. IR kauffman sijt worden rych Vnd meynent in uwerem synne glich Ir endorfft vff nyemant geben Vnd wollt noch sere lange leben Hettent yr uch vor sunden gehůt Des hüilff uch mee dan alle uwer güt Vnd uch bereyt tzu sterben So mocht yr nü genade erwerben.	Døden De, Købmand, er blevet rig og mener i Deres sind, som om De ikke behøver at give nogen noget(1) og vil stadig leve meget længe. Havde De vogtet Dem for synder, hjalp det Dem mere end al Deres gods, og [havde De] beredt Dem på at dø så kunne De nu opnå nåde.

Der kauffman ICh han gelauffen durch berge vnd dail Durch alle werlt breyt vnd smail Gesuchet gewyn wie ich mocht Myn arme sele wenig ich bedacht Hette ich alles daz güt gewonnen Das in der werlt ist vnder der sonnen Daz mocht myr nü gehelffen nyt Wan dodes krafft myn hertz vmb gijt.	Købmanden Jeg har ilet gennem bjerge og dal gennem hele verden bred og small [og] søgt vinding, som jeg kunne. Min stakkels sjæl har jeg [kun] tænkt lidt på. Havde jeg vundet alt det gods, der er på jorden under solen, ville det ikke hjælpe mig nu, for Dødens kraft griber fat om mit hjerte.

Fodnoter: (1)

Rieger er lidt forvirrende. Først mener han, at det købmanden ikke vil give, er kredit: »auf einen geben bedeutet wohl: einem Credit geben. Der Reichgewordne braucht es nicht mehr, weil er immer zahlen kann und daher doch Credit findet«.

På dansk: "auf einen geben" betyder sandsynligvis: at give en kredit. Den nyligt rige har ikke brug for det længere, fordi han altid kan betale og derfor finder kredit".

Men derefter mener Rieger, at den tekniske oprindelse af talemåden er: »etwas, viel, nicht auf etwa oder auf einen geben«. Vendingen "nichts auf einen geben" betyder, at man ikke regner vedkommende for noget, ikke giver fem flade øre for ham/hende.