Jomfruen

Jomfru
Figuren, Figuren: Ung kvinde

    Der doit.
IR iůnckfrauwe in dem groißen swantze
Ir gehoret auch an mynen dantze
Vijll hoiffart hant yr gedrieben
Beßer were yß in demůdikeyt blieben
Ir hant vff uwerm haubt gedragen
Hohe můdt der nyt steet tzů sagen.(1)
Kummet her nach ich uch nü lere
In allen dentzen dye leste kere.(2)

    Døden
De, Jomfru, med det store slæb,
De hører også til i min dans.
Megen hovmod har De drevet.
Det havde været bedre at blive i ydmyghed.
De har båret hovmod på Deres hoved;
det kan ikke modsiges.(1)
Kom efter her, jeg vil nu lære Dem
de seneste sving i alle danse.(2)

 

    die iunckfrauwe
ICh müß nu dye warheyt sagen
Ich wollt der werlt tzü maill behagen.
Myt dantzen vnd myt spryngen
Vnd auch myt sußem syngen
Vijll genůgden hain ich beseßen
Vnd der gebode gottes vergeßen
O mütter der barmhertzikeyt
Hijlff myr myn sunde synt myr leydt.

    Jomfruen
Jeg må sige sandheden nu.
Jeg ville behage verden overmåde meget(3)
med at danse og med at springe
og også med at synge sødt.
Jeg har haft mange glæder
og glemt Guds bud.
Oh Barmhjertigheds moder,
hjælp mig, mine synder piner mig.

Fodnoter: (1) (2) (3)

Oversættelsen er usikker. Gert Kaiser (Der tanzende Tod) siger, at hun har smykket sit hoved med hovmod "uden sammenligning": »Ihr habt das Haupt geschmückt mit Hochmut sondersgleichen«.

Uanset de nøjagtige ord, er meningen vel tydelig nok.

I manuskriptet i Kassel tilbyder Døden ikke bare at lære jomfruen de seneste dansetrin, men de bedste: »In allen dantzen die beste kere«.
Fra et kristent synspunkt er det en dårlig ting at behage verden.

Paulus sagde: »Var det stadig mennesker, jeg ville være til behag, var jeg ikke Kristi tjener« (Galaterne 1,10), Jakob opfordrede til fjendskab med verden: »I utro, ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der vil være ven med verden, står som en fjende af Gud« (Jakob 4,4), mens Jesus krævede, at hans disciple skulle hade deres familier: »Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel« (Lukas 14,26).

Sammenlign med Dødens ord til den unge mand i Lübeck: »Havde du været hadet af verden, var det bedre for dig […]«.


Op til Doten dantz mit figuren