Der doit. |
Døden |
Die burgerin |
Borgerinden |
Døden anklager borgerinden for gå til fester med en høj "ranse" i stedet for at blive hjemme og passe mand og børn.
Dette kunne tyde på, at teksten har en nederlandsk oprindelse (ligesom Kleve's dødedans), for på tysk kan "ranze" kun betyde rygsæk, mens en ranse på middelnederlandsk betyder et flæset slør.
Lige netop her minder Kleve's dødedans meget om Doten Dantz, og borgerinden bliver bebrejdet for at bære en tyk ranse:
Gy borgerynne mijt dycken ra(n)[sen] Gy pleget hoeueren ind toe (d)[ansen] Ind latet v megede nae gaen Dat v nijet en is gebaren aen. Gy soldet al gemeyne. vwe man lyeff hebben alleyne. Ind laten v vaeke ommegaen. Soe moget gy vrij van sunden stae[n] |
Nonnen bliver også hånet for sin smukke ranse.
Fotografiet er taget herfra: ranse
Fodnoter: (1) (2)
»Simple frilled veils were already in use long before the mid 14th century, in the Low Countries as well as in most other European countries«.
»From c. 1340 onwards frilled veils with multiple frilled edges became fashionable, and a greater regional variety of types of frilled veils came to be the order of the day. Around 1350 this multilayered style first appears at the courts of the Low Countries and about 1360-70 it reached the middle classes. After c. 1460 the frilled veils seem to disappear as a noble fashion, wealthy townswomen held on to wearing them until at least c. 1475«.
»The ranse was a precious piece of female attire that was worn mainly by
noble women and the citizen elite. Rarely it can be seen being flaunted by the working class
as well. The occasions at which the ransen were worn were generally of a formal nature, but
were not necessarily ceremonial«.
(Een gouwen rync ende een ransse, 2009, Prof. Dr. Maximiliaan Martens)
»verdens gang . . .: på dansk bruger man ikke længere udtrykket "verdens løb" i betydningen "forløb". Nu hedder det verdens eller naturens gang.
Jomfruen i Des Dodes Dantz havde drømt om at få børn efter "verdens løb": »Na der werlde lop kynder mochte ghewinnen«.