Den Gode Munk

God munk
Figuren, Figuren: God munk

    Der doit.
KUm monich ane dißen dantz
Du haist vbergeben diße werlt gantz
Vnd dynen orden woill gehalten
Von goide wirdestü nyt geschalten
Nü küm du salt frolich sterben
Vnd gnade von goide erwerben
Die aber yrrent bijß in den doit
Dye kommen in bitterlich not.

    Døden
Kom munk, til denne dans.
Du har helt forsaget denne verden,
og har holdt din orden[s regel](1) godt.
Du vil ikke blive stødt bort af Gud.
Nu kom, du skal dø glad
og opnå nåde fra Gud.
Men dem, der fejler inden døden,
de kommer i bitter nød.

 

    Der gude monich
GOit sij lopp vnd danck vnd ere
Nu allwege vnd vmmer mere
Der mich hat gegeben
Zů furen eyn geistlichs leben
Vnd der brůder byn worden
Dye da gehalten hant den orden
Dar vmb der doit ist myr eyn troist
Nů werden ich frijhe vnd gantz erloist.

    Den Gode Munk
Gud være lovet og takket og æret
nu, altid og for evigt.
Han har givet mig
at føre et gejstligt liv
og at blive den broder,
der har holdt ordenen[s regel].(1)
Derfor en Døden mig en trøst:
Nu bliver jeg fri og helt frelst.

Simon Vostre: Le cordelier
Simon Vostre, Franciskaner
Holbein: Nonnen
Holbein Alfabet, Holbein: Q

Den gode munk er franciskaner.

Franciskanere brugte et reb med knuder til at binde deres kutter. Dette reb ("corde", diminutiv: "cordelle") gav dem på fransk navnet "Cordeliers" (billedet til venstre). De tre knuder symboliserede de tre løfter: Armod, kyskhed og lydighed.

Bemærk, at munken har bare fødder i sandalerne (det har han også i Kassel's manuskript). I dødedansen i Kienzheim er der kun én munk, nemlig den gode barfodsmunk: "Barffuosser Münch". Munken i Kienzheim er dog ikke mere barfodet end, at han har udskårne sko på, "sådan som de franciskanske fædre bærer": »Der Barfůsser her hebt […] zer schnitten schuo, wie dan die franciscus vetter tragen«.

 

I modsætning til den onde munk følger den gode munk gladeligt efter Døden. Budskabet er, at gode kristne intet har at frygte. Sammenlign med munken og nonnen i Holbeins dødedans-alfabet.

Fodnoter: (1)

regel . . .: De gejstlige boede i den katolske Tid under Studiet og Uddannelsen ofte sammen og maatte rette sig efter en for dem alle gældende regel; i deres daglige Forsamlinger læstes et stykke af Reglen höjt;
(Wetzer und Welte, Kirchenlexicon 2. Aufl II, 1826).