Den Unge Mand

Ung mand

Der doit. IUngelyng hart(1) hübsch vnd fyn Spring her tzü den gesellen myn Du kanst gar sußlichen syngen Hofieren dantzen vnd spryngen. Vnd meynst lange tzů leben Goit will dyr nyt lenger tzijll geben Dyn iogent hait dich betrogen Vnd dyn lange hoffen hat dyr gelogen.	Døden Yngling, sart,(1) køn og fin, spring her til mine venner. Du kan synge helt sødt kurtisere, danse og springe og har tænkt dig at leve længe. Gud vil ikke give dig længere frist. Din ungdom har bedraget dig og dit håb på en lang frist har løjet for dig

Der iungeling. Ach got mocht myr yemant geben troist Daz ich vom dode würde erlost Vnd mochte noch langer leben Ich wollt mych gode selbes ergeben Sterben ich sost in iüngen dagen Daz müß ich nů vnd vmmer clagen O bose geselschafft o werlde lijst Wie falsch wie arg wye qwadt du bist.	Den unge mand Ak Gud, måtte nogen give mig trøst, at jeg blev reddet fra Døden og måtte leve endnu længere. [så] ville jeg selv hengive mig til Gud. [Men hvis] jeg i stedet dør ung det må jeg nu og altid klage over. Oh, dårlige selskab, oh verdens listighed. Hvor falsk, hvor slem, hvor dårlig du er.

Den unge mand er skuffet. Hans ungdom har bedraget ham, hvilket Gert Kaiser fortolker som, at han er blevet snydt af det at være ung, og hans "lange håb" har løjet for ham, hvilket formentligt hentyder til hans håb om et langt liv. Først senere har han tænkt sig at omvende sig til Gud.

Det minder alt sammen om den unge mand fra Lübeck:

Der Werlde Lust mi nu smaket,
[…]
De Werlde mi lavet Heil,
Bedrucht se mi, so is se feil.
Wike wech, late mi ruseleren,
Int Older wil ik mi bekeren.

Verdens fristelser smager jeg nu.
[…]
Verden har lovet mig held,
og skuffer den mig, så er den bedragerisk.
Vig bort, lad mig more mig,
i alderdommen vil jeg omvende mig.

Fodnoter: (1)

hart . . .: Der står »zart« i 1492- og 1520-udgaverne og i Kassels manuskript.