Håndværkeren

    Der doit.
HAntwerckesman vnd auch dů leye
Kumme nü auch an mynen reyen.
Du pflechst abents lang tzü wachen
Kleyder beltz vnd schůwe tzü machen
Gelden verkauffen lenen borgen
Wenig vor die sele tzu sorgen
Bijß du kommest in lybes noit
Vnd dich holt der bitrer doit

    Døden
Håndværker, og også du ulærde,
kom nu også til min række.
Du plejer at våge aftenen lang
for at lave tøj, pels og sko,
betale, sælge, udlåne og låne.
[Du] sørger [meget] lidt for sjælen,
indtil du kommer i livsfare,
og den bitre Død henter dig.

    der hantwercksman
Hett ich noch zijt vnd krafft
Vnd myt dem doide nyt were behafft.
Ich wollte laißen myn arbeyt stain
Zü der predigen vnd kyrchen gan
Nů byn ich siech vnd kranck
Vnd fůlen des bittern doides stanck.
Ich raden uch allen mynen gesellen
Fochtent goit vnd hut uch vor der hellen

    Håndværkeren
Havde jeg stadig tid og kraft
og ikke var behæftet med Døden,
ville jeg lade mit arbejde stå
[og] gå til prædiken og kirken.
Nu er jeg syg og dårlig
og føler den bitre døds stank.
Jeg råder jer, alle mine svende:
Frygt Gud og vogt jer for Helvede.