Abbeden

Abbed
Figuren, Figuren: Abbed

    Der doit.
HEr Apt in geystlichem orden
Ir sint myr nu tzů teyl worden.
Ir mussent alle dynck lasszen stan
Vnd nů an mynenem reyen gain
Uch vnd uwern brudern Junck vnd alten
Were gut hettent ir den orden gehalten
Vnd des cloisters gut nit so viell verczeret
Vnd arme lude da von erneret.

    Døden
Hr. Abbed i gejstlig orden,
De er nu blevet tildelt mig.
De må lade alle ting stå
og gå til min række nu.
For Dem og Deres brødre, unge og gamle,
havde det været godt, hvis I havde holdt ordenen
og ikke havde opbrugt klosterets goder
og [i stedet] havde bespist fattige folk dermed.

 

    Der Apt
ACh got war tzů byn ich worden
Ich hielde nye recht minen orden
Ich byn gewest vnbehut
Czů gewynnen das ewig gut
Were ich eyn armer monch gewesen
Got gedienet myt syngen vnd myt lesen
Vnd hette myn sele woill bewart
Frolich fur ich diße leste fart.

    Abbed
Ak Gud, hvor er jeg blevet af?
Jeg holdt ikke min orden[s regel](1) godt.
Jeg har ikke været opmærksom på
at vinde det evige gode.
Havde jeg været en fattig munk,
[og] tjent Gud med at synge og læse
og havde bevaret min sjæl vel,
[så] tog jeg glad på denne sidste færd.

Abbedens femte og sjette linie er næsten ordret det samme som biskoppens tredje og fjerde:

BiskopAbbed

Eyn armer monich were gewesen
Got gedienet mit syngen vnd myt lesen

Were ich eyn armer monch gewesen
Got gedienet myt syngen vnd myt lesen

Hans ottende linie, »Frolich fur ich diße leste fart«, er præcis den samme som præstens fjerde.

Fodnoter: (1)

regel . . .: De gejstlige boede i den katolske Tid under Studiet og Uddannelsen ofte sammen og maatte rette sig efter en for dem alle gældende regel; i deres daglige Forsamlinger læstes et stykke af Reglen höjt;
(Wetzer und Welte, Kirchenlexicon 2. Aufl II, 1826).

Op til Doten dantz mit figuren