Der doit
HEr perner yr müßet maisszen uwer meyen.
Vnd springen myt myr an dißen reien
Ich han vorn ane geschrieben
Das yr gots dyenst nyt hant getryeben
Vnd uwern schoffgyn boße exempel geben
Dar vmb verlyest yr das ewig leben
Vwer opper kyrch gůt vnd ere
Siehent yr nů vnd nummer mee.
|
Døden
Hr. Præst, De må dæmpe Deres glæde,(1)
og springe med mig til denne række.
Jeg har tidligere skrevet ned,
at De ikke har udført Guds tjeneste,
og givet Deres lam et dårligt eksempel.
Derfor mister De det evige liv.
Deres messeoffer, kirke, gods og ære,
ser De nu og aldrig mer.
|
Der pferner
HEtte ich myn schafflyn woill behut
Als eyn rechter hyrtt dut.
Sye vnd mych ane sunde bewart
Frolich für ich diße leste fart
Nu han ich gesucht zijtlichs gůt
Als der falsch hyrt důt
Dar vmb ich mych sere betrüben
Got wolle doch das beste pruben.(2)
|
Præsten
Havde jeg vogtet mine lam vel,
som en rigtig hyrde gør,
bevaret dem og mig uden synder,
[så] tog jeg glad på denne sidste færd.
Nu har jeg søgt verdslige goder,
som den falske hyrde gør.
Derfor bedrøver jeg mig meget.
Gud vil dog udøve det bedste.(2)
|