Kannikken

Kannik

Der doit HEr fürt dů stoltzer dümherr Dü besitzest nü vnd nummer mee(1) Dyn pfrund(2) rent güld vnd gůt Dar vor hettestu dich nyt behudt. Troist dich selbst wan du můst sterben Vnd magst nyt lenger tzijll erwerben Laiß dyn dedyng(3) vnd kom herfort Dich bait keyn bede noch suße wort.	Døden Her frem, du stolte domherre. Du besidder nu og aldrig mere(1) dine prebender,(2) rente, guld og gods. Du har ikke vogtet dig for dette. Trøst dig selv, for du må dø, og må ikke opnå længere frist. Efterlad dine forhandlinger,(3) og kom her frem. Dig hjælper ingen bønner eller søde ord.

Der dumherr Ach got wie sall ich myr geben droist(4) In vnserem capitell(5) was ich der boist. Vijll pfründen(2) vnd groiß gut han ich besesszen. Nü wirt myn ewicklich vergeßen Hett ich myn noitdorfft genommen Geyn goit mocht yß myr nü frommen Vnd auch myt gedeylt den armen So wůrde sych goit vber mych erbarmen.	Kannikken Ak Gud, hvordan skal jeg give mig trøst?(4) I vores kapitel(5) var jeg den værste. Mange prebender,(2) og stor ejendom har jeg ejet. Nu bliver jeg glemt for evigt. Havde jeg [kun] taget det nødvendige, ville det nu gavne mig overfor Gud, og [havde jeg] også delt med de fattige, så ville Gud forbarme sig over mig.

Holbein: Kannik

En domherre er en præst ved en domkirke. Domherrer levede et regelbundet liv, "vita canonica" og kaldes derfor også kannikker.

Kannikker afbildes altid med en almutie, en pelskappe med dyrehaler forneden. For flere eksempler, se billedet til venstre, Holbein's bogstav L og Basel's dødedans.

I den Gamle Danske Dødedans kommenterer Døden kannikkens »graaskinde kappe«, i Paris' danse macabre nævner Døden kannikkens »a[u]musse grise« (grå almuce / almutium) og i London's dødedans oversættes det til »Amys of gris«.

Fodnoter: (1) (2) (3) (4) (5)

"nu og aldrig mere" er lidt selvmodsigende. Betydningen må være: "kun indtil nu".

Rieger mener, at manuskriptet i Kassel siger: »nit vnd nummer mer«, men det er jeg ikke enig i.

Prebender . . .: Stipendier fra domkirkens indtægter, der tildeles domherren / kannikken.

Dedyng . . .: ordet er en kombination af "dag og "ting" (forsamling). Oprindeligt betød ordet en fastsat dag på tinget, senere blev det til forhandlinger / overenskomster i almindelighed, og til sidst betød ordet bare "løs snak".

Vi ser det samme ord på dansk, når Døden siger til kejserinden i Den Gamle Danske Dødedans: »Du skulde dagtinget de wsle oc arme«: "du skulle have støttet de usle og arme".

give mig trøst . . .: som svar på Dødens opfordring i linje 5.

Kapitel . . .: Forsamling af munke ved samme kloster eller af præster ved samme kirke.

»De gejstlige boede i den katolske Tid under Studiet og Uddannelsen ofte sammen og maatte rette sig efter en for dem alle gældende regel; i deres daglige Forsamlinger læstes et stykke af Reglen höjt; deraf skal navnet Kapitel (capitulum) være opstaaet, först som benævnelse paa Forsamlingen, dernæst for Korporationen«.
(Wetzer und Welte, Kirchenlexicon 2. Aufl II, 1826)