Biskoppen

Biskoppen
Figuren, Figuren: Biskop

    Der doit
HErr bischoff ich byn hye der doit
Vnd will üch brengen in libes noit
Uwer bisthum můßent yr vbergeben.
Nyt lenger laiß ich uch leben
Kümmet nü myt myr in vwer grap
Legent nydder uwern schonen stap
Den man uch hait vorgetragen
Den doit kan er(1) nyt veriagen.

    Døden
Hr. Biskop, jeg er her, Døden,
og vil bringe Dem i livsfare.
Deres stift må De overlade;
jeg lader Dem ikke leve længere.
Kom nu med mig i Deres grav.
Læg Deres smukke stav ned,
den som man har båret foran Dem.
Døden kan den(1) ikke jage bort.

 

    Der bischof
VOr got müß ich dye warheyt sagen
Ich woillt das ich alle myne dage.
Eyn armer monich were gewesen
Got gedienet mit syngen vnd myt lesen
Von paffen wirt clage uber mych nů kommen
Das ich als viell sübsidia hab genomen
Vnd myt gewalt vnderdrůcket den armen
Ach wollt sich got vber myn sele erbarmen.

    Biskoppen
Foran Gud må jeg sige sandheden:
Jeg ville [ønske], at jeg i alle mine dage
havde været en fattig munk,
[og] tjent Gud med at synge og med at læse.
Fra præsterne vil der nu kommer klager over mig,
at jeg har taget meget pengestøtte,
og med vold undertrykt de fattige.
Ak, må Gud forbarme sig over min sjæl.

Fodnoter: (1)

I oplagene fra 1492 og 1520 er det ikke bispestaven, men biskoppen selv, der er ude af stand til at drive Døden bort. »Den dot kunt jr nit veriagen«.

Op til Doten dantz mit figuren