Manden, der døde uforberedt

Alle mentschen dencken an mych
Vnd hüden vor der werlt sych
Ich hatte viell gütes vnd was inn eren
Golt vnd sylber hatte ich tzu vertzeren
Nü byn ich inn der wůrme gewalt
Solich testament ist myr bestalt
Der doit hait mych her tzü bracht
Da ich yß aller mynst bedacht
Vorware wer das mercket eben
Der mag woill besszern syn leben
Wand hye geet lachen vnd schymph ůß
Wand wir neghen tzü disszem dantzhůße
Merckent nü vnd sehent an dissze figure
War tzü kommet des mentschen nature
Laßent von sunden das ist myn radt
So mogent yr bij got fynden gnade.

Alle mennesker [må] tænke på mig
og vogte sig for verden[s fristelser].
Jeg havde meget gods, og var æret,
guld og sølv havde jeg til at spendere.
Nu er jeg i ormenes vold.
Et sådant testamente er jeg beskikket.
Døden har bragt mig hertil,
da jeg allermindst tænkte på det.
Sandelig, den der rigtigt bemærker dette,
han kan forbedre sit liv,
for her forsvinder latter og spøg,
når vi nærmer os dette danse-hus.
Bemærk nu, og se på disse figurer,
hvad der bliver af den menneskelige natur.
Hold op med at synde, det er mit råd,
så kan I finde nåde hos Gud.