Grev Zimmern's forgængelighedsbog

Spiegelbuch
Zimmern, Zimmern, Spiegelbuch
Kirkegårdsgraver
Zimmern, Kirkegårdsgraver

Wilhelm Werner greve af Zimmern (1485-1575) var en kunstinteresseret herre. Han havde en stor samling af trykte bøger og manuskripter i sit "Wunderkammer". Bøgerne havde han dels købt og dels kopieret og illustreret selv.

Desværre gik en stor del af samlingen til grunde på et tidspunkt, da der var krig mellem Kejser Karl V og Frankrigs Henrik II. Greven ville bringe sine ejendele i sikkerhed i Strassburg, og alle hans manuskripter blev pakket ned i tønder, men ved et uheld faldt vognen i floden Kinzig. Tønderne blev senere reddet op, men da greven omsider fik besked om uheldet, var kun en tredjedel af manuskripterne brugbare.(1)

Et af de håndskrifter greven selv havde fremstillet, var den såkaldte "Vergänglichkeitsbuch" — en samling af 64 forskellige tekster og 116 laverede pennetegninger, der alle handler om det forgængelige jordiske liv: Contemptus mundi, foragt for denne verden.

Nogle af de 64 tekster var afskrifter af kendte værker, f-eks. den såkaldte "Spiegelbuch", der i sig selv var en samling af tekster (billedet til venstre). En anden var historien om de tre levende og de tre døde. Den meste kendte sektion er hans kopi af "Der Doten Dantz mit Figuren", der kaldes "Zimmerischer Totentanz".

Andre af teksterne var digtet af den poetiske greve selv. For eksempel indeholder et digt på 8 sider et akrostikon, hvor det første bogstav i hver linie stavede: »Wilhelm Wernher Grave und Her zuo Zimbern Her zuo Wildenstayn kayserlicher Mayestat Kammerrichter Amptzverwalter hat dises Gedicht zuo Wimpfen gemacht in dem Iar als man zalt nach Cristi Geburt«. Digtet sluttede med et kronogram med årstallet 1539.(2)

Mod slutningen af bogen, efter over 500 sider, kommer endnu et digt, som greven selv havde digtet: »Ain anderer sprüch den ich W. W. selber hab gemacht«, hvor første bogstav i hver linie igen dannede et akrostikon: »Wilhelm Wernher Grave unt Her zuo Zimbern Her zuo Wildenstain«.

Johannes, 1548
Zimmern, Johannes Zimmern
Slutningen på dødedansen
Zimmern, Zimmern, Benhus

Bogen har været til personlig brug, og der optræder billeder af Grev Zimmern selv, hans nærmeste slægtninge og deres våbenskjold. Et billede (side 145r) viser Døden, der står på en gravsten (billedet til venstre). Graven tilhører grevens bror, Johannes: »Anno domini / 1548 obyt Generosus / comes Johannes«.

En del billeder forestiller hans første kone, Katharina von Lupfen, der døde efter kun fire måneders ægteskab i 1521: F.eks. forestiller et af de sidste billeder i bogen (side 237v) greven som ung, skægløs mand i en from bøn med sin kone. Derimod er der ingen billeder af hans næste kone, Amalia von Leuchtenberg, som han havde været gift med gennem 22 år.

Alle disse årstal, 1521, 1539 og 1548 fortæller dog kun, hvornår Grev Zimmern tidligst har startet på sin bog. Ifølge den nyeste forskning er bogen blevet til i 1540'erne (Christian Kiening) eller "kort efter 1554" (Gisela Fischer-Heetfeld, se eksternt link).

Disse årstal er dog rigeligt præcise til at besvare et spørgsmål om Werner von Zimmern's kilder: Han har levet sent nok til at have kunne læse de trykte udgaver af "Der Doten Dantz mit Figuren" fra 1488-oplaget, 1492-oplaget såvel som 1520-oplaget.

Enkelte forskere spekulerer ganske vist på, om der blandt de ødelagte manuskripter fra grevens "Wunderkammer" kunne have været en gammel udgave af Der Doten Dantz mit Figuren, der var endnu ældre end de trykte bøger. Måske var formålet med denne "Forgængelighedsbog" netop at redde overlevende tekster fra de ødelagte materialer?(3)

Dette er dog de færreste forskere. Der er konsensus om, at greven kun har haft disse trykte bøger som kilde til sin dødedans, og at alle ændringer og tilføjelser er hans egen opfindelse.

Alle stænder
Zimmern, Zimmern, Alle stænder
Barnet
Zimmern, Zimmern, Barn

Dødedansen består af 41 scener ligesom "Der Doten Dantz mit Figuren", og de fleste af billederne ser ud til at være kopier heraf, men Werner von Zimmern tilføjede typisk landskaber i baggrunden. Tag f.eks. billedet til venstre, hvor Døden peger på en kirkegård, selvom der overhovedet ingen baggrund er i træsnittet af alle stænder.

Scenen med barnet er ændret, så der nu er to børn (billedet til højre), men det kan skyldes, at teksten er ulogisk. Barnet får at vide, at »det er bedre, at du dør i vuggen«, og barnet svarer: »Ah, ah, ah. Jeg kan endnu ikke tale / I dag født, i dag må jeg bryde op«, alligevel viser træsnittet af barnet, at barnet sagtens kan stå op og lege med sin vejrmølle, og der er ingen vugge at se. Werner von Zimmern's billede viser derimod to børn: Et nyfødt barn i vuggen og et større barn med en vejrmølle.

Jomfruen
Zimmern, Zimmern: Jomfru
Krovært
Zimmern, Zimmern, Krovært

Enkelte billeder afviger, og her kunne det være fristende at tro, at Werner von Zimmern havde haft et gammelt, ukendt eksemplar af "Mittelrheinischer Totentanz" liggende i sit "Wunderkammer".

Til venstre bliver jomfruen præsenteret for et spejl, hvad er ikke er tilfældet for jomfruen i Doten Dantz. Derimod holder Døden et spejl i i Kassel. Her kunne man få den tanke, at Grev Zimmern har brugt en ukendt kilde, der var fælles med manuskriptet i Kassel.

Men som Susanne Warda gør opmærksom på, er Døden som et spejl en meget brugt metafor, der blandt andet bruges i "Spiegelbuch" og for adelsdamen i Basel.

Kroværten (billedet til højre) afviger også, men det skyldes ikke påvirkning fra Kassel, for som Susanne Warda gør opmærksom på, afviger Grev Zimmern her fra både Doten Dantz og Kassel, der begge viser, hvordan kroværten har rejst sin stang med krans for at vise, at her serveres vin og øl.

Greve
Zimmern, Zimmern, Greve
Spiller
Zimmern, Zimmern, Spiller

Greven (til venstre) ligner greven i Doten Dantz, bortset fra, at han har fået et skæg som grev von Zimmern, og at fanen er ændret fra tre leoparder til Grev Zimmern's eget våbenskjold: En løve med hellebard.

Spilleren ser ud til at have fået amputeret sin hånd, selvom teksten ikke giver nogen forklaring herpå.

De otte-linjede vers bliver konsekvent udvidet til 14 linier. Der er ingen grund til at tro, at den tilføjede tekst stammer fra andre steder end den poetiske greve. Han tilføjede enkelte ord, der skulle gøre teksten lettere at forstå / mere entydig, han ændrede forældede ord, og han tilføjede seks linier, der udvidede temaet i hvert vers.

 

Der findes i dag ikke mindre end tre kopier af Werner von Zimmern's forgængelighedsbog. En af disse er pragteksemplaret Donaueschingen 123.

Wernher von Zimmern's forgængelighedsbog

Zimmern, kannik
Zimmern 1550: Zimmern, kannik
Zimmern, Greve
Zimmern 1550: Zimmern, Greve
Zimmern, våbendrager
Zimmern 1550: Zimmern, våbendrager
Zimmern, Barn
Zimmern 1550: Zimmern, Barn
Zimmern, Krovært
Zimmern 1550: Zimmern, Krovært
Zimmern, Spiller
Zimmern 1550: Zimmern, Spiller
Zimmern, Ågerkarl
Zimmern 1550: Zimmern, Ågerkarl
Zimmern: Jomfru
Zimmern 1550: Zimmern: Jomfru
Zimmern, Tyv
Zimmern 1550: Zimmern, Tyv
Zimmern, Alle stænder
Zimmern 1550: Zimmern, Alle stænder
Zimmern, Benhus
Zimmern 1550: Zimmern, Benhus
Kirkegårdsgraver
Zimmern 1550: Kirkegårdsgraver
Johannes Zimmern
Zimmern 1550: Johannes Zimmern
Zimmern, Spiegelbuch
Zimmern 1550: Zimmern, Spiegelbuch

Ressourcer

Yderligere information

Fodnoter: (1) (2) (3)

Geschichte der Grafen von Zimmern, Heinrich Ruckgaber, 1840, side 219.

1539 . . .: Sidste linie lyder: »Et cætera zwai creuz Cristi sprüch. xxvi. amen«. Hvis man lægger romertallene sammen, skulle det give 1539.

Såvidt eksperterne siden 1840. Personligt kan jeg godt forstå, at "W" (= 2 × V) giver 10, men jeg forstår ikke, hvorfor Z'et i "creuz" giver 100, og hvorfor Z'et i "zwai" så ikke tælles med.

I øvrigt står der ikke "sprüch .xxvi", men "sprich .xxvj", så tallet kan om ønsket blive 1 (eller 101) højere.

Stephan Cosacchi: »Auch die Todes-Texte der Totentanz-Handschriften wurden höchstwahrscheinlich nach den alten, kostbaren Manuskripten der "Wunderkammer" kopiert«.

Makabertanz, 1965, side 543. (Link: Makabertanz)


Op til Doten Dantz mit Figuren