Kleve / Overijsselsche Totentanz

Fragment nr. 2
Kleve, fragment 2
Fragment nr. 3
Kleve, fragment 3

Vi kender denne tekst fra fire fragmenter.

Det første fragment, der blev publiceret, befinder sig i Leeuwarden Provinciale Bibliotheek. Teksten blev udgivet af F. A. Stoett i 1891 under overskriften »Spreekwijzen verklaard«.(1) Fragmentet indeholdt Dødens opfordring til borgerinden, hendes svar, Døden til eremitten, hans svar, Dødens opfordring til alle stænder og den første linie af deres svar.

To år senere vendte Stoett tilbage til emnet: »Iets over doodendansen«.(2) Stoett gennemgik alle eksisterende eksempler på hollandske dødedanse, og et af hovedpunkterne(3) var det fragment, han havde udgivet to år tidligere. I mellemtiden havde Dr. Seelmann (formentlig Wilhelm Seelmann) henledt Stoett's opmærksomhed på manuskriptet i Kassel, som det er nedskrevet af Max Rieger i Germania IXX.

Ligheden var slående, og Stoett præsenterede en smagsprøve, Døden til borgerinden. Her gengives eksemplet med Stoett's retskrivning:

FragmentKassel

Gy borgerynne myt dycken ransen
Gy pleget hoeveren ind toe dansen
Ind latet u megede nae gaen,
Dat u nyet en is gebaren aen.
Gy soldet al gemeyne
Uwe man lyeff hebben alleyne
Ind laten u vaeke ommegaen
Soe moget gy vry van sunden staen.

Ir burgerin mit den hoen rantzen
ir plegent hoifieren und dantzen.
Uwer meide laiszt ir uch naich gain,
das uch nit ist geborn ain.
Ir solt auch alle gemein
uwer man liep hain allein
Und laiszen uwer lauffen und uwer gain
So mocht ir frier von sunden stain.

Fragmentet stammede fra arven efter den frisiske digter J. Hiddes Halbertsma (1789-1869), og det er aldrig lykkedes at opklare, hvorfra Halbertsma havde det. Stoett erklærede dog, at de 47 linjer var skrevet i »een Overijselsch dialect«, og det navn blev hængende.

Fragment nr. 1
Indledende prædiken.
Kleve, fragment 1

Denne Overijsselsche Totentanz har ikke været så meget omtalt, bl.a. fordi den kun bestod af 47 linjer, men i 1992 fandt man yderligere tre fragmenter i Nordrhein-Westfalen. Stumperne var benyttet til at forstærke indbindingen af bøger med akter (Nordrhein-Westfalen stift Wissel Akten nr. 17 und 17a).

Hermed blev teksten firedoblet fra 47 til 180 linjer, og den blev nu underkastet en mere videnskabelig undersøgelse af Claassens og Sternberg (se længere nede).

Claassens og Sternberg konkluderede, at alle fire fragmenter stammede fra det samme manuskript. De påpegede også, at det kun er det første fragment (til venstre), der har en margin over eller under teksten. Det fik dem til at konkludere, at der ikke har været tale om en bog, men om en rulle.

Dialekten blev nu nærmere fastsat til Kleve, der ligger i det lavere Rhin-område tæt på Holland. Dermed havde teksten i det mindste et sjovere navn: "Ein Klever Totentanz".

Tilbage er spørgsmålet om det præcise forhold mellem dette manuskript og Doten Dantz mit Figuren. Allerede Stoett gjorde opmærksom på, at selvom "hans" fragment havde store ligheder, optrådte der også en eremit, hvad der ikke gør i Doten Dantz (der er ganske vist en broder, men teksten er meget forskellig).

Efter opdagelsen af de tre nye fragmenter er spørgsmålet ikke blevet lettere at besvare. Det første fragment (til venstre) indeholder udelukkende en indledende prædiken, der intet har tilfælles med den uventet døde, der indleder Doten Dantz. Det andet fragment starter med fire og et halvt vers, der minder meget om Doten Dantz, men derefter kommer en figur, der ikke kendes fra nogen anden dødedans: "des wokeners erue" / Ågerkarlens arving. Det tredje fragment starter med slutningen af en ukendt person, der følges af 5 vers, der til gengæld kendes fra Doten Dantz, bortset fra at de 6 første linier af borgerens replik er forskellige.

Claassens og Sternberg kunne ikke bestemme manuskriptets alder nærmere end "det 15. århundrede", så der er intet, der forhindrer forfatteren i at have læst de trykte udgaver af Der Doten dantz mit figuren fra 1488 og 1492.

Se selve teksten for en nærmere sammenligning.

Forholdet til Lübeck's dødedans

Der er store ligheder mellem dette manuskript og Doten Dantz mit Figuren. Men hvad så med Døden fra Lübeck? Det er almindeligt anerkendt, at man skal lede efter nederlandske rødder til dansen i Lübeck og Tallinn.

Hartmut Freytag har gennemgået teksterne for at uddrage paralleller (se eksternt link), men resultatet er ikke overbevisende. Den største parallel er indledningen:

KleveLübeck/Tallinn

Syet hijer an al gemeyne
Jonck alt groit ind kleyn[e]

Seet hyr dat spegel junck unde olden

Derudover er der en række tilfælde, hvor der bruges samme rimord. Eksempel: I tabellen til venstre rimer "al gemeyne" på "kleyne", og det samme gælder for Dødens ord til håndværkeren i Lübeck: »Gi Amtes Lude alghemeine, Achten vele Dinges kleine«.

Go forth
 

Læs evt. teksten fra Kleve sammenholdt med Doten Dantz mit Figuren.

Ressourcer

Yderligere information

Fodnoter: (1) (2) (3)

Frederik August Stoett: Noord en Zuid, årgang 14, 1891, nr. 2, side 153-158, Spreekwijzen verklaard, III den dans ontspringen.
Stoett: Noord en Zuid, Årgang 16, 1893, nr. 1, side 1-20, "Iets over Doodendansen in Nederland".
Et endnu større hovedpunkt, i al fald udfra, hvor meget plads Stoett afsatte, var den hollandske udgave af Thielman Kerver's marginaler.