Kassel-manuskriptet

Døden holder et spejl for jomfruen.
Lige over billedet står med rødt "xxxv".
Figuren, Kassel: Ung kvinde
Paven
Figuren, Kassel: Pave

Manuskriptet i Kassel er flot udstyret i farver og guld. Teksten er den samme som i de trykte udgaver af Der Doten dantz mit figuren.

Indtil Anden Verdenskrig var serien næsten komplet med 35 danse-scener. I forhold til de trykte udgaver fra 1488 og 1492 manglede der dengang kun tre, nemlig kapellan, læge og ridder. Disse scener var ikke nødvendigvis gået tabt, for kapellanen var lavet om til præsten, mens ridderen var lavet om til hertugen. F.eks. siger Døden til ridderen i den trykte 1488-udgave: »O Ritter rych reych her dyn haindt«, mens Døden i Kassel adresserer hertugen: »O herzugg reich her dyn hant«.

Den eneste scene, der dermed muligvis var gået tabt, er lægen. Desuden er det naturligvis uvist, om indledningerne (med dansehuset og manden, der døde uforberedt) og den afsluttende scene i benhuset nogensinde har været med.

Under Anden Verdenskrig blev manuskriptet skadet af brand. Fire af siderne er krympede, mens ni sider er forsvundet.(1) Fem af de forsvundne billeder findes dog i gode sort/hvide gengivelser.

Konge
Figuren, Kassel: Konge
Røveren.
Figuren, Kassel: Røver

Rækkefølgen er i dag meget rodet, f.eks. er nonnen det første billede, mens "alle stænder", der skulle afslutte dansen, er nummer tre. Denne rækkefølge skyldes dog en senere indbinding fra det syttende århundrede.

Det eneste billede, der oprindeligt var nummereret, er den unge kvinde, hvor der står "xxxv" med rødt (billedet øverst til venstre). Til gengæld er der nederst på bagsiden af de fleste ark stadig rester af en gammel nummerering, der måske stammer fra den oprindelige skriver.

Disse gamle numre svarer til den trykte udgave fra 1488 med en enkelt undtagelse: I det trykte oplag kommer den unge kvinde efter borgerinden, men i Kassel-manuskriptet har borgerinden nr. 36,(2) mens den unge kvinde har nr. 35 (som allerede nævnt har hun også "xxxv" på forsiden).

Noget kunne tyde på, at det er Kassel-manuskriptet, der har den originale rækkefølge, for i det trykte 1488-oplag er der en fejl, idet både den unge kvinde og borgerinden har nr. xxxv (rettet med pen til "xxxvi" i Münchens eksemplar).

Ligesom i de trykte oplag benytter Døden sig af et utal af musikinstrumenter, som han i reglen håndterer på en skrupforkert måde. På billedet af røveren (billedet til højre) bruger Døden en spade som trompet.

Ressourcer

Yderligere information

Fodnoter: (1) (2)

Det er uklart, om dette skete samtidigt. Branden, der beskadigede de fire blade, skete i 1942, hvorefter manuskriptet blev sendt til Berlin for restaurering. Ved enden af krigen var manuskriptet kortvarigt i München.

Derimod forsvandt de andre blade ved krigens afslutning: »neun von Struck beschriebene, aber bis dahin nicht abgebildete Blätter gingen bei Kriegsende verloren«
(Gisela Fischer-Heetfeld: Ars moriendi/Memento mori. Totentanz. Handschrift Nr.?9.2.3.).

Rieger skriver (side 260), at borgerinden har nummer 30, men at dette må være en skrivefejl for tallet 36, som ellers ikke optræder.

Struck skriver (side 96) uden forbehold, at hun har nummer 36.

I dag, efter krigsskaderne, er det svært at læse tallene. Se de eksterne links.


Op til Doten dantz mit figuren