Doten dantz mit figuren (ca. 1488)
Paven
|
Håndskreven note: 1470
|
Der er ingen oplysninger om, hvor, hvornår og af hvem
»Der doten dantz mit figuren / clage vnd antwort schon / von allen staten der werlt«
er trykt.
Eksemplaret i München slutter med det håndskrevne årstal 1470 (billedet til højre),
og det forledte forskerne som Rieger og Maßmann til at tro, at dette oplag var nyere end
1492-oplaget, der har påtegningen "1459".
I dag menes det, at bogen er trykt af
Heinrich Knoblochtzer, og da han først kom til Heidelberg år 1486, sættes bogen til at være trykt ca. 1488/1489.
Der er også lighedspunkter med la Danse Macabre i Paris,
og derfor må bogen være nyere end Guyot Marchant's 1485-udgave.
Hver af de 38 danse-scener er opbygget med »clage vnd antwort«
i to spalter, der hver starter med et meget stort bogstav.
Barnet
|
Scenerne er nummererede med romertal. Dette nummer er dog ikke en del af træsnittet, men af overskriften:
Tag f.eks. barnet til højre: »Der doit. xxii das iunge kindt«.
Ved en fejl har den unge kvinde og borgerkvinden begge fået nummer "xxxv",
men i eksemplaret i München er dette rettet til "xxxvi" med en pen.
Rækkefølgen er meget underlig.
Først kommer ni gejstlige/lærde i dalende rækkefølge fra pave til læge, og
så kommer elleve verdslige fra kejser til håndværker (dog med en røver midt i rækken af adel og borgere).
Efter disse to rækker kommer
ung mand
og
barn,
der ikke tilhører nogle bestemte klasser,
og derefter ville dansen normalt være sluttet.
Men i stedet for at slutte fortsætter dansen med en tilsyneladende tilfældig flok:
krovært, spiller, tyv, dårlig munk, god munk, eremit, doktor, borgmester o.s.v.
En del af forklaringen ligger måske i, at der er tale om to forskellige kunstnere.
Den ene står for de to indledende scener:
dansehuset
og
manden, der døde uforberedt,
og de 24 første dansere til og med
spilleren,
mens den anden har fremstillet de 14 sidste dansere fra og med
tyven
foruden
den afsluttende scene i benhuset.
Noget kunne altså tyde på, at udgiveren først har brugt en serie med 24 scener,
der bringes i nogenlunde fornuftig rækkefølge,
og bagefter har suppleret dansen med de billeder fra en anden serie, som den første manglede.
Denne teori har dog nogle store mangler. Dels slutter den "fornuftige serie"
med krovært og spiller i stedet for at stoppe med barnet, og
dels forklarer det ikke, hvorfor trykkeren ikke kunne arrangere rækkefølgen mere fornuftigt, som det skete i de senere oplag.
Det største problem er dog, at manuskriptet i Kassel
følger den samme "underlige rækkefølge".
Det menes, at "Doten dantz mit figuren" og manuskriptet i Kassel bygger på den samme grundtekst,
og rækkefølgen i manuskriptet kan derfor ikke være afhængig af, hvilke træsnit
Heinrich Knoblochtzer havde adgang til.
I de senere oplag fra 1492
og 1520 er rækkefølgen mere fornuftig.
Eksemplarer
Heidelberg
|
München
|
Der eksisterer otte eksemplarer af dette oplag, hvoraf to er tilgængelige online (se eksterne links forneden).
Eksemplaret i Heidelberg har en lille forskel på forsiden:
Flaget i midten samt dødningens knæ er anderledes.
Heidelberg
|
München
|
Der er også en forskel på den sidste side, hvor den ene dødning ser anderledes ud.
Moderne Genoptryk
Wasmuths Kunsthefte
|
Albert Schramm, 1922
|
Den første til at reproducere
Der Doten dantz mit figuren i nyere tid var Georges Kastner
i bogen "Les danses des morts" fra 1852. Kastner lavede små
håndtegnede kopier af alle træsnittene,
dog uden tekst.
Omkring 1920 blev tretten af træsnittene reproducerede med moderniseret stavning i
Wasmuths Kunsthefte med titlen: "Ein altdeutscher Totentanz".
De 13 billeder var i originalstørrelse efter eksemplaret i Berliner Bibiliothek.
Forsiden var designet af Adolph Köglsperger (billedet til venstre).
Forordet var skrevet af
Helmuth Theodor Bossert, og han var den første til at pointere, at der var tale om to forskellige kunstnere,
og at dette (til dels) kunne forklare den underlige rækkefølge.
Få år senere, i 1922, udgav Albert Schramm hele bogen i faksimile (se eksternt link).
Han fortæller, at der findes fem eksemplarer af 1488-oplaget,
men at ingen er perfekte, og antyder at han har måttet kombinere alle fem.
Schramm udgav billederne en gang mere i 1936 i serien "Der Bilderschmuck der Frühdrucke" (bind 19, billede 618-659).
Denne gang kendte han kun til fire eksemplarer (han overser eksemplaret i Karlsruhe).
I bogen Der tanzende Tod fra 1983 gengiver Gert Kaiser eksemplaret fra Bayerische Staatsbibliothek
i sort/hvid.
I bogen Der Heidelberger Totentanz von 1485 fra 1991 genoptrykker Manfred Lemmer
Albert Schramm's faksimile fra 1922.
Figuren: Dansehus
|
Figuren: Benhus
|
Figuren: Pave
|
Figuren: Kardinal
|
Figuren: Biskop
|
Figuren: Official
|
Figuren: Kannik
|
Figuren: Præst
|
Figuren: Kapellan
|
Figuren: Abbed
|
Figuren: Læge
|
Figuren: Kejser
|
Figuren: Konge
|
Figuren: Hertug
|
Figuren: Greve
|
Figuren: Ridder
|
Figuren: Adelsmand
|
Figuren: Våbendrager
|
Figuren: Røver
|
Figuren: Ågerkarl
|
Figuren: Borger
|
Figuren: Håndværker
|
Figuren: Ung mand
|
Figuren; Barn
|
Figuren: Kroejer
|
Figuren: Spiller
|
Figuren: Tyv
|
Figuren: Ond munk
|
Figuren: God munk
|
Figuren: Eremit
|
Figuren: Doktor
|
Figuren: Borgmester
|
Figuren: Rådsherre
|
Figuren: Advokat
|
Figuren: Skriver
|
Figuren: Nonne
|
Figuren: Borgerkvinde
|
Figuren: Ung kvinde
|
Figuren: Købmand
|
Figuren: Alle stænder
|
Figuren: Benhus
|
Kassel: Pave
|
Kassel: Ung kvinde
|
Kassel: Spejl
|
Kassel: Røver
|
Kassel: Borgerkvinde
|
Figuren: Pave
|
Figuren: Barn
|
Figuren: Pave
|
Links og Ressourcer
Yderligere Information
Døden fra Lübeck →
Doten dantz mit figuren →
1488
